Hvad er bit og bytes?

En bit er den mindste regneenhed i en computer, og den har enten værdien ét eller nul. En byte er defineret som otte bit, dvs. en kombination af otte éttaller eller nuller, fx 10001101. Tidligere var hvert af alfabetets bogstaver repræsenteret af en kode på netop 8 bit i computersproget, og en byte svarede derfor til den datamængde, som et enkelt bogstav fyldte på computeren.

Efterhånden er man imidlertid gået over til koder på 16 bit eller mere, fordi de gør det muligt at beskrive flere tegn. I computerens helt unge dage lå bittene rent fysisk gemt i såkaldte ferritlagre, der var små ringe af jern.

Ringene kunne magnetiseres i to forskellige retninger, når der blev sendt strøm igennem dem, og hver retning repræsenterede så henholdsvis et eller nul. I dag består computerens arbejdshukommelse, dens ram, af et enormt antal transistorer, og informationen aflæses ved at måle, om der er spænding på transistoren eller ej. Ingen spænding svarer til værdien nul, og spænding til værdien et.

Arbejdslageret fungerer dog kun, så længe der er strøm på computeren. Skal informationen gemmes, må den opbevares på harddisken eller et eksternt lager, fx en cd.

På harddisken opbevares informationerne som små magnetiske “klatter”, mens de på cd’en opbevares som fordybninger. En fordybning svarer til nul, et område uden fordybning til et. Laserlysstrålen, der aflæser cd’en, reflekteres forskelligt, alt efter om den rammer en fordybning eller ej, og refleksionen kan derfor oversættes til rækker af nul og et – den lagrede information er genskabt.