Hvordan taler Stephen Hawking?

Den kendte fysiker Stephen Hawking har mistet sin stemme til sygdommen ALS. Derfor kommunikerer han igennem en computer, han styrer via små bevægelser i ansigtet.

Den kendte fysiker Stephen Hawking har mistet sin stemme til sygdommen ALS. Derfor kommunikerer han igennem en computer, han styrer via små bevægelser i ansigtet.

Wikipedia

Stephen Hawkings robotagtige stemme skabes af en såkaldt talesyntese – et apparat, der omdanner tekst til tale.

Men videnskabsmandens kommunikation går først igennem et avanceret system, hvor et kamera registrerer bevægelser i en muskel i hans ene kind.

Bagefter omdanner særlig software bevægelserne til ord og sætninger, som bliver læst op.

Her fortæller Stephen Hawking selv om, hvordan maskinen fungerer:

Hawkins taler med forskers stemme

Stephen Hawkings talesyntese er en Speech Plus CallText 5010 fra 1988, og den bygger på MIT-forskeren Dennis Klatts arbejde fra 1970'erne og 1980'erne.

Lydoptagelser af Klatts egen stemme danner grundlaget for den computerstemme, Stephen Hawking er kendt for.