Our website does not support Internet Explorer.

To get the best experience on our website and of our content, please use a more modern browser like Edge, Chrome, Safari or similar.

Søren Hauberg

"Jeg giver altid mine studerende én bestemt roman"

Søren Hauberg er specialist i datalogi, computerlearning og kunstig intelligens. Han blev kåret til at være blandt ti af verdens mest spændende forskere i 2018 af World Economic Forum og fortæller her, hvilken Stephen King-bog han altid giver til sine studerende.

Mikal Schlosser/DTU

Hvornår vidste du, at du skulle være forsker?

Jeg har altid været nysgerrig og har altid haft det godt i fantasiverdener. Jeg elsker at lege og vende op og ned på det kendte og etablerede bare for at se, hvad der sker. Den sult efter ny viden har jeg aldrig kunnet ryste af mig, og det ledte mig hurtigt i retning af en forskerkarriere.

Jeg har altid været nysgerrig og har altid haft det godt i fantasiverdener.

Hvad er din største kilde til inspiration?

Stilhed og kedsomhed. Mine bedste idéer kommer til mig, når jeg ikke koncentrerer mig om noget nævneværdigt.

Typisk er cykelturen hjem fra Danmarks Tekniske Universitet den mest kreative del af min hverdag. Og det fungerer kun, fordi det typisk er lidt kedeligt.

Hvis jeg underholdt mig selv med en podcast eller musik, ville der slet ikke være plads til mine egne tanker. Så husk at kede dig!

Hvad er menneskets største bedrift?

At vi ikke er døde endnu. Med den hastighed, vi udrydder alle andre skabninger på denne planet, er det et mindre mirakel, at vi endnu ikke har udryddet os selv i processen.

Meget tyder dog på, at vi er godt i gang med at skubbe os selv ud over kanten. Og sker det, har vi udelukkende os selv at takke. Heldigvis arbejder mange af klodens klogeste hoveder hårdt for at rydde op i det massive rod, vi befinder os i. Så husk at sige tak, næste gang du møder en klimaforsker.

Søren Hauberg
© Mikal Schlosser/DTU

Blå bog

  • Navn og titel

    Søren Hauberg, født i 1980, er professor på DTU og arbejder med geometriske modeller for data og algoritmer til machine learning.

  • Videnskab

    Computere mangler generel statistisk viden om en række emner, fx menneskers kropsforme. Derfor brugte han sin ph.d. i datalogi fra Københavns Universitet, 2012, på at udvikle statistiske modeller, så en computer kan sammenligne forskellige kropsstillinger ved at bruge fysiske værdier for afstande.

    I sin forskningskarriere har han været tilknyttet UC Berkeley i USA samt Max Planck Instituttet i Tyskland og har arbejdet som forsker i sektionen for kognitive systemer ved DTU Compute på Danmarks Tekniske Universitet.

    I 2012 blev han udråbt til Sapere Aude Forskningstalent, og i 2018 fremhævede World Economic Forum ham til at være en af verdens ti mest spændende forskere.

  • Privat

    Søren bor med sin kone, professor Aasa Feragan, og deres to børn, Agnes og Ingrid, i København.

Hvad er du mest stolt over at have opnået i dit arbejde?

At have spillet en stor rolle i udviklingen af matematisk teori for stokastiske mangfoldigheder.

Teorien kan koges ned til at tildele fysiske enheder til alle de beregninger, kunstig intelligens laver. Det er essentielt, hvis vi skal forstå den kunstige intelligens’ tankeproces og forstå de beslutninger, som den træffer.

Det er et langt sejt træk, men det gør mig stolt at vide, at min stædighed rent faktisk også kan gøre nytte.

Hvad er de største ubesvarede spørgsmål?

Jeg arbejder med “machine learning”, der handler om at lære computere selv at løse problemer ved hjælp af eksempelløsninger.

Teknologien er i dag så succesfuld, at computere nu løser mange problemer bedre end mennesker. I dag er det største uløste problem “human learning” – altså hvordan mennesker kan lære fra de løsninger, computerne finder.

Det er i dag ikke klart, hvordan machine learning og kunstig intelligens kan gøre mennesker klogere, hvilket må være endemålet. Men vi skal nok få det løst.

Hvilken person vil du gerne møde – død eller levende?

Stephen King. Jeg giver alle mine ph.d.-studerende en kopi af hans bog “The Gunslinger”.

Det er den bedste prototype på en videnskabelig artikel, jeg har læst.

Stephen King

Stephen King er født i 1947 og har hovedsageligt skrevet gyserromaner i sin over 40-årige forfatterkarriere.

© Michael Sherer/Polaris/Ritzau Scanpix

En essentiel del af forskning er kommunikation, for hvad er pointen med at opdage ny viden, hvis vi ikke videreformidler den?

Derfor beundrer jeg mennesker, der kan fortælle, så vi føler historien med hele kroppen.

Hvilken videnskabelig opdagelse blæste dig sidst bagover?

Kunstig intelligens handler grundlæggende om at få en kurve til at gå igennem en serie punkter. Det kaldes også “regression”. Da vi ikke er i stand til at udføre alle tænkelige eksperimenter, kender vi ikke kurven til fulde.

For fem år siden opdagede vi, at det er muligt at udtale sig om kurvens krumning alle steder, så længe vi måler nok egenskaber ved det fysiske system, vi studerer. Det resultat er nærmest utroligt.

Læs også:

Fortidsmennesker

Vanvittigt fund omskriver menneskets historie

2 minutter
Fysik

7 spørgsmål til professoren Gerard ’t Hooft

7 minutter
Hjernen

7 spørgsmål til professoren May-Britt Moser

6 minutter

Log ind

Ugyldig e-mailadresse
Adgangskode er påkrævet
Vis Skjul

Allerede abonnement? Har du allerede et abonnement på magasinet? Klik hér

Ny bruger? Få adgang nu!

Nulstil adgangskode

Indtast din email-adresse for at modtage en email med anvisninger til, hvordan du nulstiller din adgangskode.
Ugyldig e-mailadresse

Tjek din email

Vi har sendt en email til med instruktioner om, hvordan du nulstiller din adgangskode. Hvis du ikke modtager emailen, bør du tjekke dit spamfilter.

Angiv ny adgangskode.

Du skal nu angive din nye adgangskode. Adgangskoden skal være på minimum 6 tegn. Når du har oprettet din adgangskode, vil du blive bedt om at logge ind.

Adgangskode er påkrævet
Vis Skjul