Din krop bliver efterhånden omdannet til ét stort ID-kort, der kan bekræfte din identitet og låse op for private oplysninger. Velkendte teknologier som fingeraftryk og ansigtsgenkendelse er kun begyndelsen, for hele forskningsfeltet er i rivende udvikling. Se syv teknikker her – lige fra gamle travere til helt nye og uventede bud.
Ansigt
Nu kan skannere 3D-analysere dit ansigt, så ansigtsgenkendelse bliver sikrere at bruge til fx at låse din telefon op.
Dit ansigt genkendes i 3D
Smilehuller, en bred kæbe eller en spids næse – dit ansigt er fyldt med enestående former, og derfor kan ansigtsgenkendelse bruges til at låse fx en smartphone op.
Med infrarødt lys bliver teknologien endda sikrere, fordi en skanner så ikke blot tjekker længden og bredden, men også dybden af dine ansigtstræk.
Og takket være algoritmer, som lærer din ansigtsform at kende, kan du genkendes, selvom du ikke ser 100 procent ens ud hver gang.
Fingeraftryk
Dit fingeraftryk kan genkendes af en skanner ud fra bl.a. de steder, hvor rillerne på din finger deler sig i to eller ophører.
Fingeraftryk får nyt lag sikkerhed
Fingeraftrykslæsere har historisk set været sårbare over for svindel, fordi kriminelle har kunnet tage et aftryk af en anden persons fingeraftryk med fx voks eller silikone og misbruge aftrykket til at snyde en skanner.
Men forskerne er i fuld gang med at sikre teknikken; fx har amerikanske forskere udviklet en sensor, der ikke blot skanner fingeraftryk, men også måler blodtryk samtidig, så kun en levende finger kan låse op.
Blodårer
Det unikke blodåremønster i din hånd kan fx bruges som godkendelse til at betale for varer.
Skanner spotter åremønster
Inde i din hånd gemmer der sig et unikt mønster af blodårer, der fungerer som et “åreaftryk” på linje med dit fingeraftryk. Og nogle forskere mener, vi bør indføre åreskanning som ID-teknik, fordi åreaftrykket er svært at kopiere.
Såkaldt nær-infrarødt lys, som er usynligt for vores øjne, kan få blodårerne i vores hænder og fingre til at træde frem, så der kan dannes et digitalt billede af hver persons unikke åremønster.
Øjne
Dine øjne laver konstant lynhurtige, små – og unikke – bevægelser, der kan bekræfte, at du er den, du udgiver dig for at være.
Øjet laver unikke bevægelser
Øjet rykker sig konstant i helt små bevægelser, som kaldes mikrosakkader og varer 6-30 millisekunder.
Mikrosakkader er unikke for hver person, og forskere ved Potsdam Universitet har fundet ud af, at en person kan identificeres, hvis et øje skannes 1000 gange i sekundet.
Vha. en skanner og den rette software kan vi på den måde i fremtiden fx godkende en betaling – og det er sikrere end klassisk iris-skanning, der kan narres med falske øjne.
Gangart
Din gangart kan deles op i 25 led, som bevæger sig i et unikt mønster, der kan bekræfte din identitet.
Din gangart er helt din egen
Ingen mennesker går præcis som andre. Små variationer i, hvordan dine led bevæger sig i forhold til hinanden, gør din gangart enestående.
Forskere ved Michigan State University har udviklet software, der kan skelne gangarterne fra hinanden.
Programmet inddeler vores krop i 25 led. Herefter beregnes hvert leds position og vinkel i forhold til andre led over en serie af billeder.
Læber
En skanner kan ved at følge seks punkter på din læbe bekræfte, at det er dig, der fx udtaler et kodeord.
Dine læber afslører dig
Forskere fra Queen’s University Belfast har udviklet en algoritme, som genkender en person ud fra læbeaflæsning.
Teknikken kan fx sikre, at en skanner til ansigtsgenkendelse ikke kan snydes med et billede af et ansigt i stedet for et rigtigt ansigt.
Hvis du bruger kodeord, som udtales og opfanges af en mikrofon, kan de også sikres med læbeaflæsning.
Det kræver blot en skanner, der aflæser dine læbers bevægelser og bekræfter, at det er dig, der udtaler kodeordet.
Tænder
Når du bider sammen, betyder dit tandsæts særlige udformning, at lyden er enestående. Vha. en mikrofon i øret kan en algoritme derfor bekræfte din identitet.
Dit tandsæt holder hackere væk
Lyden af dine tænder, der rammer ind i hinanden, er unik for dig.
Når du fx lader dine fortænder ramme hinanden eller bider sammen i den ene side af munden, skabes der et mønster af vibrationer, der bliver påvirket af alt fra overbid og manglende tænder til formen på din kæbe.
Amerikanske forskere mener, at tandsættets klapren kan bruges som identifikationsmiddel. Det kræver blot en mikrofon i øret, der opfanger de vibrationer, som breder sig i vores kranie via kæben.