Et forskerhold fra tre australske universiteter har sat rekord i dataoverførsel gennem en optisk fiber. Eksperimentet viser, hvor hurtigt internettet kan blive med den infrastruktur af lyslederkabler, som allerede er i brug de fleste steder.
Lysledere overfører store mængder data i form af pulser af infrarødt lys fra op til 80 lasere med hver deres bølgelængde. Hvis hastigheden skal øges, er det nødvendigt med flere kanaler, som kan transmittere hver deres signaler parallelt uden at forstyrre hinanden.
I forsøget brugte forskerne en enkelt optisk chip til at skabe flere hundrede kanaler.
En optisk chip kan sende mere information gennem en lysleder end 80 lasere. Det viser et nyt forsøg, hvor forskere nåede en datahastighed på 44,2 terabit/sekund.
Chippen fungerer ved hjælp af den såkaldte micro-comb-teknik, som deler det infrarøde lysspektrum op i en regnbue af kanaler, der hver især virker som en laser.
I eksperimentet sendte forskerne 44,2 terabit pr. sekund gennem en lysleder, de havde trukket fra Monash University til universitetet RMIT, en strækning på 76,6 km. Hastigheden var dermed ca. 250.000 gange højere end verdens hurtigste kommercielle internethastighed, som findes i Singapore.
Coronakrisen har vist behovet
Coronakrisen har lagt hårdt pres på kapaciteten i lysledernettet, fordi så mange mennesker har været tvunget til at arbejde hjemmefra.
Den store trafik har bl.a. betydet, at streamingudbydere som Netflix i Europa i en periode har kørt med nedsat billedopløsning, så nettet kunne klare belastningen.
1000 spillefilm i HD-kvalitet – så meget data kan den optiske chip sende gennem en lyslederfiber på under et sekund.
Det problem kan vi undgå, når de optiske micro-comb-chips bliver almindelige, mener forskerne.
De forventer, at teknikken i første omgang vil blive brugt til at sørge for ultrahurtig, direkte kommunikation mellem store datacentre som fx forskningsinstitutioner – og at der vil gå op til fem år, før almindelige internetbrugere får glæde af den.
