ENIAC - verdens første computer

Verdens første computer

Gamle computere er enorme. Hvor stor var verdens første, og hvornår blev den bygget?

Verdens første fuldt elektroniske computer var ENIAC, som stod færdig i 1945.

Den var oprindelig bestilt under krigen af det amerikanske militær til at udregne tabeller over projektilers baner.

Beregninger, som tog flere dage at udføre i hånden, kunne ENIAC klare på få øjeblikke. På ét sekund kunne den foretage 5000 additioner, 357 multiplikationer eller 38 divisioner.

Hvordan virkede verdens første computer?

Som det kan tænkes var computeren ikke ligeså brugervenlig, som de computere vi kender fra i dag. ENIAC var ret besværlig at programmere.

Når computeren var programmeret til at løse et problem, så fungerede computeren med imponerende hurtig hastighed.

Problemet opstod dog, hver gang den skulle udføre en ny opgave, da teknikerne måtte forbinde de utallige ledninger på nye måder og ændre på adskillige kontakter, en proces der kunne tage flere dage.

Hvor stor var verdens første computer?

Den optog også meget plads.

ENIAC fyldte 167 kvadratmeter, det samme som en stor villa, og vejede omkring 30 tons.

Verdens første computer

Her ses verdens første computer. Med de mange ledninger giver det mening, at det tog flere dage at omprogrammere computeren.

© Wikimedia Commons/e U.S. Army Photo

Størrelsen på verdens første computer skyldtes, at computeren bestod af over 17,000 vakuumrør, 70,000 resistorer, 6000 kontakter og 1500 relæer.

ENIAC kan roligt beskrives som værende det mest komplekse IT-system bygget på dette tidspunkt i historien.