Jørgen Stamp

Sådan fremstiller man sølvpapir i 4 trin

Sølvpapir fremstilles ikke af sølv, men derimod af det bløde metal aluminium, der udvindes af bjergarten bauxit. Bauxit består hovedsageligt af aluminiummineraler og en anelse jern- og lermineraler.

© Jørgen Stamp/Thomas Arnoldi

Trin 1:

Bauxit kværnes og raffineres, så aluminiumoxid udskilles. Herefter fjernes de negative ilt-ioner vha. elektrolyse, og det rene aluminium formes til barrer.

© Jørgen Stamp/Thomas Arnoldi

Trin 2:

Tonstunge aluminiumsbarrer varmes op til ca. 500 grader og føres gentagne gange gennem valser, der presser barrerne fladere og længere.

© Jørgen Stamp/Thomas Arnoldi

Trin 3:

Barrerne er nu blot 2 mm tykke. De spoles sammen om sig selv i en rulle, før de ad flere omgange rulles ud og føres igennem et sæt kolde valser.

© Jørgen Stamp/Thomas Arnoldi

Trin 4:

De mange rulninger og temperaturskift forandrer metalstrukturen, så folien er stærk trods en tykkelse på blot 0,006 mm. Folien skæres i baner og rulles op.