22 millioner tons CO2 om året.
Så meget udleder computersystemer, der udvinder bitcoins, viser en undersøgelse fra det Tekniske Universitet i München.
Det er cirka halvdelen af den mængde CO2, lande som Danmark, Norge, Sverige og Finland hver især udleder hvert år – og mere CO2 end lande som Estland, Kroatien og Kenya formår at pumpe ud i atmosfæren årligt.
Virtuel minedrift kræver masser af strøm
Det store strømforbrug og den medfølgende CO2-udledning stammer især fra store ’computerfarme’, der er skudt op de seneste år, særligt i Asien.
Software skal køre og hardware køles døgnet rundt i de store dataanlæg for at udvinde bitcoins.
’Bitcoin mining’ går ud på, at stærke computere udregner, hvor den næste mønt ligger gemt i bitcoin-systemet – og det kan de kun ved at løse et kompliceret regnestykke.
Hvis andre computere løser den matematiske formel først, må alle andre mine-maskiner starte forfra med en ny beregning, der måske, måske ikke, giver gevinst.
Sådan virker det: Digital kæde holder hackere ude
Bag den nemme og hurtige overførsel af bitcoins ligger det komplekse, krypterede system blockchain.
Teknologien samler transaktioner i blokke, der sættes i forlængelse af hinanden og danner en kæde, som hackere ikke kan bryde.
En overførsel af bitcoins tager cirka ti minutter og forløber sådan her:
1. Bitcoinbørs
Lasse vil overføre en bitcoin til Nadia. Først må han logge på en bitcoinbørs på nettet, hvor han kan købe den digitale valuta med et kreditkort.
2. Digital pung
De indkøbte bitcoins ligger i Lasses digitale pung på nettet – en konto uden bank. Lasse kan få adgang til valutaen via sin computer eller smartphone.
3. Adresser
Pungen skaber adresser af lange koder, der svarer til kontonumre, andre bitcoinbrugere kan overføre til. Hver adresse kan kun bruges én gang.
4. Anmodning om overførsel
Nadia giver en adresse til Lasse – kun Lasse og Nadia ved, at adressen tilhører Nadia.
Lasse sender en bitcoin afsted.
5. Privat nøgle
I Lasses pung dannes en nøgle, som er et digitalt fingeraftryk, der underskriver aftalen.
Samtidig sendes en offentlig kode, som alle brugere kan se.
6.Offentlig nøgle
Andre brugere verificerer, at overførslen kommer fra en legitim kilde, ud fra koden. Kun koden kan ses – ikke Lasse, Nadia og beløbet.
7. Minedrift
Systemet skaber et meget langt, unikt og vilkårligt tal, som computere graver frem for at gennemføre overførslen. En bærbar ville være mio. af år om at gætte tallet.
8. Udbetaling
Den, der finder tallet, bliver betalt med nye bitcoins og skal håndtere overførsler, som venter på at blive registreret – heriblandt Lasses overførsel.
9. Blockchain
Vinderen samler informationer om de nye bitcoins og de ventende, godkendte transaktioner i en elektronisk pakke kaldet en blok. Blokken sættes ind i én lang kæde af blokke – en såkaldt blockchain.
Blockchainen er en enorm digital fil, som rummer informationer om samtlige overførsler af bitcoins nogensinde. Alle bitcoinbrugere har en kopi af filen på deres computer, og filen bliver konstant opdateret, så alle har data om de seneste overførsler.
Det gør transaktionskæden nærmest umulig at hacke: Uregelmæssigheder i kæden vil hurtigt blive opdaget og rettet, så en hacker skulle ændre i filen på samtlige computere i bitcoin-netværket, hvilket i praksis er umuligt.