Bitcoin udleder mere CO2 end flere lande

Den virtuelle valuta bitcoin "graves" frem med enorm computerkraft, og strømforbruget til maskinerne er ansvarlig for mere CO2-udledning end lande som Estland, Kroatien og Kenya.

Shutterstock

22 millioner tons CO2 om året.

Så meget udleder computersystemer, der udvinder bitcoins, viser en undersøgelse fra det Tekniske Universitet i München.

Det er cirka halvdelen af den mængde CO2, lande som Danmark, Norge, Sverige og Finland hver især udleder hvert år – og mere CO2 end lande som Estland, Kroatien og Kenya formår at pumpe ud i atmosfæren årligt.

Virtuel minedrift kræver masser af strøm

Det store strømforbrug og den medfølgende CO2-udledning stammer især fra store ’computerfarme’, der er skudt op de seneste år, særligt i Asien.

Software skal køre og hardware køles døgnet rundt i de store dataanlæg for at udvinde bitcoins.

’Bitcoin mining’ går ud på, at stærke computere udregner, hvor den næste mønt ligger gemt i bitcoin-systemet – og det kan de kun ved at løse et kompliceret regnestykke.

Hvis andre computere løser den matematiske formel først, må alle andre mine-maskiner starte forfra med en ny beregning, der måske, måske ikke, giver gevinst.

Hvad er bitcoin?

  • Bitcoin er digitale penge, der opbevares i en slags virtuel pung og kan handles anonymt udenom fx bankvæsnet.
  • Valutasystemet kom til verden for cirka ti år siden og den anonyme idemand går under aliasset "Satoshi Nakamoto".
  • Én bitcoin koster per juni 2019 cirka 50.000 kroner. I december 2018 og 2017 var værdien hhv. 21.000 og 130.000 kroner.

Sådan virker det: Digital kæde holder hackere ude

Bag den nemme og hurtige overførsel af bitcoins ligger det komplekse, krypterede system blockchain.

Teknologien samler transaktioner i blokke, der sættes i forlængelse af hinanden og danner en kæde, som hackere ikke kan bryde.

En overførsel af bitcoins tager cirka ti minutter og forløber sådan her:

1. Bitcoinbørs

Lasse vil overføre en bitcoin til Nadia. Først må han logge på en bitcoinbørs på nettet, hvor han kan købe den digitale valuta med et kreditkort.

2. Digital pung

De indkøbte bitcoins ligger i Lasses digitale pung på nettet – en konto uden bank. Lasse kan få adgang til valutaen via sin computer eller smartphone.

3. Adresser

Pungen skaber adresser af lange koder, der svarer til kontonumre, andre bitcoinbrugere kan overføre til. Hver adresse kan kun bruges én gang.

4. Anmodning om overførsel

Nadia giver en adresse til Lasse – kun Lasse og Nadia ved, at adressen tilhører Nadia.

Lasse sender en bitcoin afsted.

5. Privat nøgle

I Lasses pung dannes en nøgle, som er et digitalt fingeraftryk, der underskriver aftalen.

Samtidig sendes en offentlig kode, som alle brugere kan se.

6.Offentlig nøgle

Andre brugere verificerer, at overførslen kommer fra en legitim kilde, ud fra koden. Kun koden kan ses – ikke Lasse, Nadia og beløbet.

7. Minedrift

Systemet skaber et meget langt, unikt og vilkårligt tal, som computere graver frem for at gennemføre overførslen. En bærbar ville være mio. af år om at gætte tallet.

8. Udbetaling

Den, der finder tallet, bliver betalt med nye bitcoins og skal håndtere overførsler, som venter på at blive registreret – heriblandt Lasses overførsel.

9. Blockchain

Vinderen samler informationer om de nye bitcoins og de ventende, godkendte transaktioner i en elektronisk pakke kaldet en blok. Blokken sættes ind i én lang kæde af blokke – en såkaldt blockchain.

Blockchainen er en enorm digital fil, som rummer informationer om samtlige overførsler af bitcoins nogensinde. Alle bitcoinbrugere har en kopi af filen på deres computer, og filen bliver konstant opdateret, så alle har data om de seneste overførsler.

Det gør transaktionskæden nærmest umulig at hacke: Uregelmæssigheder i kæden vil hurtigt blive opdaget og rettet, så en hacker skulle ændre i filen på samtlige computere i bitcoin-netværket, hvilket i praksis er umuligt.

Læs også:

To drenge ser tv sammen
Gadgets

Sandt er falsk: Er det skadeligt at sidde for tæt på tv'et

2 minutter
Sygdomme

Frygtet dræberbakterie fundet i Danmark

0 minutter
Tarsier
Aber

De første aber kom fra Asien

2 minutter
Mest populære

Log ind

Fejl: Ugyldig e-mailadresse
Adgangskode er påkrævet
VisSkjul

Allerede abonnement? Har du allerede et abonnement på magasinet? Klik hér

Ny bruger? Få adgang nu!