Året er 2030. Du stiger ind i din bil på en tør og skyfri morgen og triller ud af indkørslen. Solens stråler skinner kraftigt ind gennem førersidens bilruder, som automatisk mørknes takket være nanopartikler i glasset. Kort efter registrerer bilens regnsensor de første dryp, som hurtigt bliver til en kraftig regnbyge.
En indbygget mikrokompressor sænker trykket i dækkene, så de får bedre vejgreb i det våde føre. Da du nærmer dig dit arbejde i centrum af byen, standser bilen pludselig hårdt op. Dens radarsystem har opdaget en cyklist og sendt et signal til bremserne og dermed forhindret en højresvingsulykke i at ske.
Få minutter senere ankommer du til din arbejdsplads – velforberedt, fordi du på det meste af køreturen har kunnet gennemgå mødenoterne i ro og mag, mens computere, sensorer, kameraer og navigation selv har styret bilen sikkert frem.
3 teknologier gør din bil sikrere
1. Transparent solskærm sikrer godt udsyn
Solskærme blokerer ikke kun sollyset, men også udsynet til vejen. Det kan undgås med den gennemsigtige LCD-skærm Virtual Visor. Skærmen regner sig frem til den vinkel, sollyset rammer fra. Herefter frembringer den en solbrille-effekt i området omkring øjnene, mens resten af solskærmen er transparent.
Om et årti vil en køretur i vores foretrukne transportmiddel blive en helt anderledes oplevelse. Ifølge eksperter vil selvkørende teknologi, små elektriske motorer og nye sikkerhedsforanstaltninger stå for den største forandring af bilens grundlæggende design de seneste 100 år.
“Jeg forventer, at der vil være to forskellige typer biler i 2030. Den første er den privatejede bil, som vi kender den i dag, men med selvkørende egenskaber, og den anden er den selvkørende delebil, der tilbringer dag og nat med at fragte folk fra A til B,” forklarer Dan Lewis, der er forsker i industrielt design ved Staffordshire Universitet i England.
Ifølge Dan Lewis vil bilen gå fra at være en maskine, vi selv skal køre, til at blive et sted, hvor vi opholder os og laver andre ting. Bilens indre skal i højere grad sammenlignes med 1. klasse på et fly, hvor passagererne læner sig tilbage i behagelige sæder og nyder turen.
Også bilens opbygning står over for en gennemgribende forandring. Motorblokken forsvinder, hvilket giver plads til flere batterier og dermed længere rækkevidde, mens smarte computersystemer skal udrydde køresyge.
Tag en lur på rejsen
Konceptbilen 360c er bilproducenten Volvos bud på fremtidens elektriske og selvkørende bil. Interiøret i Volvo 360c kan fås i forskellige konfigurationer.
Én forvandler fx kabinen til noget, der i højere grad kan sammenlignes med en togkupé, hvor sæderne vender mod hinanden. Her kan passageren nyde en kop kaffe, mens dagens mødekalender og den tilbageværende rejsetid vises på et display, der er integreret i bilruden.
Virksomheden Lux Labs har udviklet en teknologi, som kan omdanne enhver glasoverflade til en skærm. Bilruder kan få tilføjet en film med nanopartikler, som spreder lys i alle retninger og tillader, at billeder kan projiceres op på glasset. Billederne er ikke kun synlige fra én bestemt vinkel, men kan ses af alle passagererne i bilen.
Også bilproducenten Ford ser store muligheder i at udnytte bilens store glasarealer, som udgør ca. en femtedel af dens samlede overflade. Ford vil omdanne hele forruden til et mediecenter, som passagererne bl.a. kan se film på.
🎬 Nanopartikler omdanner enhver glasoverflade til en skærm
Firmaet Lux Labs har skabt en nanoteknologi, som omdanner enhver glasoverflade til et lærred.
I en anden konfiguration kan Volvo 360c omdannes til en sovekabine, hvor passageren fx kan overnatte på vej til et møde i en anden by.
Volvo forestiller sig, at bilen dermed kan blive et godt alternativ til indenrigsflyvninger, fordi passageren kan nå frem til destinationen uden at skulle bøvle med check-in og bagagehåndtering i lufthavne.
Undervejs bliver passageren overdækket af et tæppe, der både skal gøre overnatningen komfortabel og fæstne vedkommende til sædet i tilfælde af biluheld.
Kameraer opdager akvaplaning
Selvom bilerne i de kommende år bliver mere selvkørende, vil uheld stadig ske. Derfor er sikkerhed fortsat højt prioriteret.
Da Volvo-ingeniøren Nils Bohlin opfandt trepunktsselen i 1959, blev bilen med et trylleslag et langt sikrere transportmiddel, og nu står flere bilproducenter klar med dugfriske bud på at barbere uheldsstatistikkerne på vejene endnu længere ned.
Bilen styrer og skifter dæk automatisk
I 2030 vil flere af bilens velkendte dele være forandret for altid. Nye vinduer, sidespejle og dæk skal gøre bilen selvkørende, smartere og sikrere.
1. Dækkene skifter selv efter vejrforholdene
Nye dæktyper skifter automatisk profil vha. indbyggede mikrokompressorer. På våde eller sneglatte veje sænkes dæktrykket, så vejgrebet bliver bedre. I tørre forhold øges dæktrykket, så rullemodstanden og dermed energiforbruget reduceres.
2. Motoren flytter ind i hjulet
Flere bilproducenter samler både bremser, affjedring og elmotor ved hvert hjul. Dermed undgås motorblok og aksler, der fylder i undervogn og kabine. Pladsen udnyttes i stedet til flere battericeller, hvilket giver elbilen længere rækkevidde.
3. Kameraer og sensorer styrer bilen
Selvkørende biler er stadig på kravlestadiet, men forskere vurderer, at bilerne kan klare køreturen selv i 2030. De vil derfor være fyldt af infrarøde afstandsmålere, kameraer og radarer, som kortlægger omgivelserne.
4. Kameraer og skærme erstatter sidespejle
Sidespejlet bliver erstattet af et kamera, som fylder langt mindre og derfor forbedrer luftmodstand og minimerer vindstøj. Inde i kabinen kan føreren se kameraets synsfelt på en touchskærm i døren og med en finger justere kameravinklen.
5. Instrumentbrættet reagerer på peg og vink
Britiske forskere har udviklet en teknologi, som bruger kunstig intelligens til at forudsige, hvilken knap føreren vil trykke på. Ifølge forskerne gør systemet det op til 50 procent sikrere at bruge touchskærmen under kørsel.
Dækproducenten Continental vil fx forhindre fænomenet akvaplaning, hvor bilens dæk ikke kan få vejgreb i meget vådt føre. Når en bil kører gennem vand, spreder vandet sig i mønstre ud fra dækkene.
Takket være kameraer placeret i kofangerne og under sidespejlene kan en computer analysere mønstrene og opdage begyndende akvaplaning.
Data fra et såkaldt accelerometer i dækket kan desuden opdage, når dækket begynder at svinge, oscillere, efter et bestemt mønster, hvilket er endnu et tegn på akvaplaning.
Ud fra mængden af vand og dybden af slidmønsteret i dækkene beregner computeren herefter den sikreste hastighed at køre med og giver føreren besked.
1 bar sænker det intelligente dæk fra Continental trykket til i snevejr.
AI forhindrer køresyge
Kørekomforten er et andet punkt, hvor ingeniørerne arbejder på bedre løsninger til fremtidens biler. Komforten bliver nemlig sat på prøve, når vores sanser ikke længere er koblet til bilens bevægelser.
Undersøgelser viser, at over 70 procent af klodens befolkning er påvirkede af køresyge – og det tal ventes at stige, fordi passagererne ikke længere behøver at holde øjnene på vejen, men i stedet læser eller ser film.
Bilproducenten Jaguar Land Rover arbejder på at løse problemet med kunstig intelligens, der kan modvirke køresyge ved at optimere bilens køremønster, fx vognbaneskift, acceleration og opbremsninger.
Jaguar Land Rover har ved hjælp af kropssensorer målt de fysiske tegn på køresyge hos testpersoner og sammenlignet dem med data fra bilens computere under kørsel.
På den måde kan en selvkørende bil blive bedt om at undgå et køremønster, der fremkalder kvalme og ubehag.
Nanopartikler gør bilruden intelligent
1. Rodebunke af partikler toner ruden helt mørk
Bilruden består af to lag glas adskilt af en elektrisk ledende coating og en væske, der indeholder nanopartikler (SPD). Når der ikke er sat strøm på elektroderne i den elektrisk ledende coating, ligger nanopartiklerne i en rodebunke og blokerer dermed lyset udefra.
2. Strøm får nanopartiklerne til at lysne ruden
Når en sky driver ind foran Solen, opfanger rudens lyssensor den lavere lysmængde. En computer sender nu strøm igennem den elektrisk ledende coating, hvilket får nanopartiklerne til at ordne sig i en gitterstruktur, som lader lyset passere gennem vinduet og ind i kabinen.
3. Computer toner hver enkelt rude efter behov
Fra et panel kan bilisten selv justere, hvor meget ruden skal tones, men en computer kan også styre toningen automatisk og ud fra Solens position på himlen beregne, at fx soltaget og ruderne i bilens venstre side skal tones mere end bilens øvrige ruder.
Præcis hvor selvkørende bilerne er blevet i 2030, er endnu et åbent spørgsmål. I 2020 fik flere end 50 forskellige bilfabrikanter og teknologivirksomheder myndighedernes tilladelse til at teste selvkørende biler i Californien.
Dan Lewis vurderer ikke, at vi om et årti har 100 procent selvkørende biler, også kaldet niveau 5. I stedet vil vi se en blanding, hvor selvkørende biler i høj grad vil stå for transport af både mennesker og varer i byerne.
Fra bus til varebil
Et bud på denne biltype er Mercedes-Benz’ Vision Urbanetic – en 5,14 meter lang, batteridrevet og selvkørende bilplatform, der kan udstyres med udskiftelige moduler.
Èt modul indeholder en passagerkabine, som gør bilen til en shuttlebus, der kan transportere op til 12 personer rundt i byen i myldretiden.
På andre tidspunkter af døgnet, hvor behovet for persontransport falder, kan kabinen udskiftes med et lastrum, som fragter varer rundt i gaderne.
Mercedes-Benz forestiller sig, at flåder af disse bilplatforme kan styres effektivt rundt i byens gader ved at lade en computer planlægge de optimale ruter ud fra aktuelle trafikoplysninger.
Vision Urbanetic fra Mercedes-Benz er en 5,14 meter lang, selvkørende platform, der kan udstyres med forskellige moduler, alt efter om den skal transportere personer eller gods.
For at gøre de selvkørende biler endnu mere mobile i byens travle gader har Jaguar Land Rover udtænkt Project Vector – en selvkørende elbil med seks sæder.
Project Vector er udstyret med drejelige hjul både for og bag, så bilen lettere kan rotere om sig selv og ligefrem køre sidelæns. Ifølge planen skal de første tests af Project Vector ramme vejene i løbet af 2021.
Til trods for at vi kommer til at overlade mere af kørslen – og dermed også af køreglæden – til computere, kameraer og sensorer i fremtiden, vurderer Dan Lewis ikke, at vi vil blive mindre glade for bilerne i 2030.
“Produkter, der forbinder os med hinanden, vækker stærke følelser i os. Privatejede biler vil stadig give mulighed for at prale, og delebiler vil gøre det muligt at rejse uden at skulle vedligeholde en bil, rengøre den eller forsikre den. Måske vil vi komme til at elske biler endnu mere,” slutter han.