I både form og størrelse minder Ravn X mere om et jagerfly end en drone, og med en kampvægt på 25.000 kg er Ravn X i en større vægtklasse end alle konkurrenter.
Multifunktionsdronen håber med en alternativ tilgang at kunne bide skeer med fx de store SpaceX-raketter, der præger nutidens rumkapløb og opsender satellitter i et hidtil uset tempo.
Raketlift kan bruges igen og igen
Når Ravn X opsender satellitter, udgør dronen det første trin. Fra sin maksimale flyvehøjde på 18.288 meter frigiver dronen en raket monteret under bugen. Herfra skubber rakettens to trin en nyttelast såsom satellitter til såkaldt lavt jordkredsløb, godt 160 kilometer over Jordens overflade.
Første trin er genanvendeligt, ligesom den kraftige løfteraket er det hos nogle af dronens traditionelle rumfartskonkurrenter.
Men fordelen ved Ravn X-dronerne er, at de ikke behøver at lette og lande fra en af verdens fåtallige rumhavne men blot skal bruge godt halvanden kilometer ganske almindelig landingsbane.
Dronen kan også opsende satellitter hele året rundt, modsat raketter, der kræver gunstige vejrforhold.
En anden fordel er, at dronen bruger traditionelt jetbrændstof, fremfor raketbrændstof.
Raketter skal selv medbringe ren ilt, der skal tilføjes til forbrændingen, når raketten skal skubbes fremad. Ravn X tilsætter atmosfærisk luft direkte og sparer derved både plads, vægt og penge.
Tilmed er dronen fuldautomatisk og kan styre sig selv sikkert op og ned.
Med det førerløse fly kan raketterne affyre deres motorer 0,5-1 sekund efter frigivelsen modsat ved bemandet flyvning, hvor flyet skal på behørig sikkerhedsafstand, og raketterne når at tabe dyrebar fart.
Kæmpedrone vil være Jordens fragtmand
Efter verdens største drone har leveret de første satellitter fra Jorden til rummet, er målet at åbne fragtruter fra Jorden til Jorden.
Foruden at kunne fragte op til 264 mindre droner tættere på deres bestemmelsessted kan Ravn X også bære større stykker gods på op til 6,8 tons.