Elon Musk og eksperter: Sæt kunstig intelligens på pause
Elon Musk, Apple-stifter Steve Wozniak og eksperter advarer i et åbent brev om, at AI kan være til stor fare.

Regeringer skal hjælpe til og tvinge selskaber, der ikke ønsker at deltage i en udsættelse, foreslås det.
Milliardæren Elon Musk og en lang række eksperter opfordrer onsdag til, at man sætter udviklingen af kunstig intelligens (AI) på pause.
Det skal give tid til at sikre, at det ikke kommer til at skade mennesker og samfund.
Det sker i form af et åbent brev via Future of Life Institute, som Musk står bag.
Henvendelsen er foruden Elon Musk og Apple-medstifteren Steve Wozniak underskrevet af over 1000 personer. Anledningen er frigivelsen af AI-tjenesten GPT-4 fra selskabet OpenAI i San Francisco.