Varme bade, lys i lamperne og tøj på kroppen. Stort set alt, hvad vi foretager os i den vestlige verden, bruger energi. Og det enorme energibehov blev indtil for få årtier siden hovedsageligt dækket af kul, olie og kernekraft.
Risikoen for forurening, klimaændringer og atomulykker betyder imidlertid, at politikerne ser sig om efter renere og sikrere alternativer. Og her er blikket faldet på naturgas. Selvom den er en fossil energikilde som kul og olie, udleder den mindre af drivhusgassen CO2 og giver langt mindre luftforurening.
Europa har næsten ingen naturgas selv længere, og lagrene i blandt andet Norge og England tømmes så hurtigt, at de vil være tomme allerede i år 2030.
Længere mod øst, i Rusland, er billedet imidlertid et andet. Med det nuværende forbrug slipper gassen først op i 2075, og selv hvis det øges, rækker gassen i hvert fald til 2050.
Fabriksskib lægger tre kilometer rør om dagen
200.000 – så mange 12 meter lange rør skal samles og lægges, før Nord Stream 2 er færdig. En stor del af arbejdet foregår på bunden af Østersøen og udføres af særlige skibe, der lægger ca. 3 km rør i døgnet.
Pioneering Spirit er verdens største rørlæggerskib, men det har flere funktioner og kan bl.a. flytte konstruktioner, der vejer op til 48.000 tons.
Dobbeltskroget er 382 meter langt og 124 meter bredt og sikrer stabilitet i al slags vejr. I midten er vandet roligt og ideelt til følsomme operationer.
Mandskabsafsnittet skal huse 571 mennesker, når skibet er fuldt bemandet. Det kræver sovepladser og et køkken, der kan servere ca. 2000 daglige måltider.
12 motorer under vandet sørger for, at skibet aldrig driver ud af kurs og altid sejler med den samme fart, så rørledningen ikke vrides, når den sænkes.
Nordeuropa importerer allerede en masse gas fra Rusland gennem rørledningen Nord Stream, der lå færdig på Østersøens bund i 2012. Men allerede i 2018 var den på fuld kapacitet og kan derfor ikke møde det stadig stigende behov.
Men løsningen er allerede på vej. Efter planen skal en ny naturgasledning, Nord Stream 2, være klar i løbet af 2021. Selv om forsyningslinjen møder politisk modstand, tyder alt på, at den russiske gas er på vej til forbrugere i flere europæiske lande.
Naturgassen er nødvendig – ikke kun for at sikre en stabil energiforsyning, men også på længere sigt for omstillingen til grøn energi i Nordeuropa.
Drivhusgas giver lysegrøn energi
Naturgas består af kulbrinten metan med den kemiske formel CH4, som rummer et enkelt kulstofatom bundet til fire brintatomer.
Metan er en langt kraftigere drivhusgas end kuldioxid, og det er for eksempel den, som udledes i stor stil fra græssende køer og gør oksekød til et klimaproblem.
Derfor er det vigtigt, at intet af gassen slipper ud, hverken når den bliver udvundet eller transporteret.
Rør monteres i 24 meter lange stykker
1. Ti transportskibe leverer rør
Ti små transportskibe leverer døgnet rundt nye forsyninger af de op til 24 tons tunge naturgasrør fra lagre på landjorden.
2. Rørenes ender slibes skrå
Rørene renses med trykluft, og enderne slibes glatte med en skrå kant, der gør svejsningerne så stærke som muligt.
3. Robotter samler dobbeltrør
Svejserobotter samler to af de 12 meter lange rør – der hver har en diameter på 115 cm – til et langt rør på 24 meter.
4. Ultralyd finder fejl på røret
Svejsningerne tjekkes med ultralyd for at sikre kvaliteten. Findes den mindste fejl, bliver rørene svejset om og tjekket igen.
5. Dobbeltrør sættes på rørledning
Dobbeltrørene lægges på et transportbånd i skibets bagende og svejses et efter et på rørledningen, mens skibet sejler fremad.
6. Skum beskytter samlinger
Som en sidste sikkerhed overtrækkes alle svejsningerne med en særlig plast og pakkes ind i meget hårdført polyuretanskum.
Naturgas er ligesom kul og olie et såkaldt fossilt brændsel. Ordet fossilt henviser til, at det er opstået af organisk materiale, som har været begravet og udsat for højt tryk og trecifrede temperaturer dybt nede i jorden over millioner af år.
Naturgas udleder – ligesom kul og olie – også drivhusgassen CO2 ved forbrænding. Alligevel er naturgas langt mere klimavenlig.
En af de store fordele ved naturgas er, at den afgiver mere energi for hvert molekyle CO2, der bliver produceret. Sammenlignet med kul er klimapåvirkningen fra gas derfor mindst 40 procent lavere, mens den i forhold til olie er omkring 25 procent lavere.
Svejsere overvåger robotterne, som svejser to 12 meter lange enkeltrør sammen.
En anden fordel er, at naturgas kun indeholder meget få urenheder, der potentielt kan blive til luftforurening, når gassen afbrændes.
Her er kul den store synder, der med svovl og kvælstofforbindelser bidrager til den globale luftforurening, som hvert år koster op mod 7,2 millioner mennesker livet.
Rusland opvarmer Vesteuropa
Når verden ikke allerede nu kan omstille 100 procent til grøn energi, skyldes det blandt andet, at teknologien endnu ikke er færdigudviklet. Selv de bedste og dyreste solcellepaneler udnytter fx kun lige over 20 procent af energien i sollyset.
Derfor skal der overvældende mange kvadratkilometer til, før behovet i en større by er dækket. Men panelerne bliver hele tiden mere effektive, og teknologien kan derfor bedre og bedre betale sig at satse på. Den er blot ikke helt moden endnu.
Samtidig afhænger grøn energi i høj grad af blandt andet vejret og tidspunktet på dagen. Solen skal skinne, vinde skal blæse, og vandet skal fosse i elven, før der bliver produceret nogen energi.
De ujævnheder i produktionen kan stadig kun udjævnes ved at lade en betragtelig del af energien komme fra kraftværker med et brændsel, som kan kontrolleres.
10 år mere - så lang tid vil de kendte europæiske felter kunne levere naturgas.
Naturgas er den bedste brobygger til en grøn fremtid, men efter omkring 30 år med lokal gas i hanerne, er lagrene snart tomme i Europa.
Beregninger fra energigiganten British Petroleum, BP, viser, at den norske og den hollandske undergrund, der huser Europas største lagre, kun har gas til ti år mere – også selvom der hele tiden dukker nye forekomster op. Derfor vender de europæiske nationer sig nu mod Rusland.
De store russiske lagre har gas nok til årtiers forbrug, men før den kan anvendes, skal den transporteres de mange tusind kilometer fra produktionsfelterne i det vestlige Sibirien, på Jamalhalvøen samt i Karahavet og Barentshavet nord for Rusland.
Det sker gennem rørledninger, som allerede nu bliver udnyttet maksimalt.
Affald leverer strøm til milliarder
Naturgas blev oprindeligt anset som et affaldsprodukt fra olie, fordi gassen var både for svær og for dyr at udvinde. Sådan er det ikke længere. Undergrundens tryk og kemisk rens har gjort naturgas til en lettilgængelig energikilde, og i dag står gassen for 20 procent af verdens samlede energiforbrug.
1. Rå gas gemmer sig i undergrunden
Gas og olie bliver dannet, når alger begravet i et iltfrit sediment udsættes for højt tryk og høj temperatur i millioner af år. Den tunge råolie dannes ved de laveste temperaturer og tryk, mens naturgas dannes ved høje temperaturer dybt i jorden. Herfra bevæger gassen sig enten selv op pga. et naturligt overtryk eller tvinges op, ved at der pumpes vand eller CO2 ned.
2. Kemi renser gassen for svovlbrinter og kuldioxid
Når gassen er pumpet op, renser en række kemiske stoffer den for vand og urenheder som kuldioxid og svovlbrinte. Hvis gassen ikke renses, kan vandet få metallet i rørledningerne til at ruste, mens urenhederne tærer på det. Begge dele kan gøre røret utæt.
3. Overproduktion lagres i jorden
Behovet for naturgas varierer meget hen over året. Den ekstra gas, der produceres om sommeren, kan gemmes i en tank, fx i nedlagte saltminer eller vandreservoirer. Europas største lagre ligger i Frankrig, Tyskland og Danmark.
4. Afkøling gør gassen flydende
Skal gassen bruges et sted, som ikke er forbundet med en rørledning, kan gassen køles ned til -162 °C. Kulden gør gassen flydende, så den kan transporteres med fx tankskib. Når den flydende naturgas kommer frem, varmes den op igen, så den kan pumpes ud i det lokale net.
5. Forbrugerne afbrænder selv gassen
Ligesom i et oliefyr kan forbrugeren selv hente energien ud af naturgassen i et fyr, som giver varmt vand og lune radiatorer. Gassen kan også afbrændes centralt i et elkraftværk, som sender strøm ud til forbrugerne via lysnettet.
Nord Stream har siden 2012 leveret gas fra Sibirien til Tyskland via Østersøen, men belastningen på de to rør er vokset år for år og ramte i 2018 loftet på 100 procent.
Den nye Nord Stream 2 fordobler med ét kapaciteten for gastransport fra Rusland gennem Østersøen, og netop nu lægger ingeniørerne sidste hånd på rørledningen. Det planlagte forløb af Nord Stream 2 er stort set parallelt med den eksisterende rørledning, kaldet Nord Stream.
Ledningen skal efter planen løbe fra den russiske by Ust-Luga i bunden af Finske Bugt og bevæger sig herfra via russisk, finsk, svensk, dansk og tysk farvand, inden den går i land i den tyske havneby Greifswald, hvor den bliver koblet på Europas naturgasnet.
Hver af de to linjer består af et dobbeltrør og har en kapacitet på ca. 55 milliarder kubikmeter gas om året. Det er nok til 26 millioner vestlige husstandes energiforbrug og dækker ifølge beregninger 30 procent af Europas behov for importeret gas frem til omkring 2040.
Teknikere gør en undervandsmikrofon klar til at måle støjen fra byggeriet under havoverfladen.
Bomber udfordrer byggeriet
En naturgasledning, hvor stort set hele forløbet ligger under havets overflade, hører til sjældenhederne, og med sine 1230 kilometer er Nord Stream verdens længste af slagsen.
Anlæg på havets bund er selv på kortere strækninger en udfordring. Ikke alene skal røret samles på stedet, men også lægges ret præcist på store dybder. Arbejdet foregår derfor på store specialdesignede skibe.
I Nord Stream 2’s tilfælde lægger verdens største rørlæggerskib, Pioneering Spirit, den dybe del af rørledningen. Det schweiziske skib er 382 meter lang og 124 meter bredt. Med sit udstyr kan det lægge rørledninger på mere end to kilometers dybde, men det bliver der dog ikke brug for i Østersøen, som kun er omkring 500 meter på det dybeste sted.
Pioneering Spirit, der kan lægge omkring tre kilometer rør om dagen, begyndte arbejdet i finsk farvand den 22. december 2018, og allerede den 1. marts 2019 lå de første 700 kilometer på havbunden.
De ca. 200.000 enkeltrør bliver svejset sammen og tjekket ombord på skibet Pioneering Spirit. Rørene bliver svejset sammen i skibets ene ende, og til højre for skibet følger et forsyningsskib.
De to små, fladbundede skibe Audacia og Solitaire står for de mest komplicerede anlæg tæt på kysten. Her skal rørledningen sikres mod blandt andet fisketrawl, og de sidste 3,5 km ind mod den russiske kyst og de sidste 50 km ind mod den tyske kyst skal ledningen endda graves ned.
Operationen kompliceres yderligere af, at der flere steder særligt i Finske Bugt ligger både miner og rester af ammunition fra 2. verdenskrig på bunden, som røret enten skal lægges udenom, eller som eksperter i enkelte tilfælde må skaffe af vejen ved sprængning.
En af de største bekymringer omkring Nord Stream 2 har været miljøet. Derfor har undersøgelsesskibe sejlet i alt 59.000 km i Østersøen for at sikre den mest skånsomme og optimale linjeføring.
Rørledningens stålvægge er op til 41 mm tykke, og hver eneste af de 200.000 svejsninger, der samler de 12 meter lange og 24 tons tunge enkeltrør, bliver inspiceret nøje for utætheder, inden de bliver lagt på havbunden.
Selvom de mange kilometer rør ikke kan undgå at forstyrre miljøet, for eksempel dyrelivet, en smule, så mere end opvejes skaden af den positive effekt, for hvis naturgassen erstatter kulfyrede kraftværker, så sparer Nord Stream 2-ledningen alene omkring 14 procent af kuldioxidudledningen fra Europas samlede energiproduktion.
Briter finder Europas reservetank
Selvom Europas kendte lagre af naturgas synger på sidste vers, er det ikke udelukket, at nye, store forekomster kan dukke op i de dele af havet, der ikke er undersøgt til bunds.
Tre felter forsyner Europa
Klodens største naturgasforekomster ligger ofte langt fra forbrugerne. I Europa kommer størstedelen af naturgassen fra enorme gasfelter i Sibirien og Den Persiske Golf og transporteres herfra gennem flere tusind kilometer lange rør.
Nordsøen er rig, men besværlig
Nordsøen rummer samlet en af verdens største områder med naturgasressourcer, men gassen er fordelt i små felter, så den er både vanskelig og dyr at få fat i.
Den Persiske Golf rummer kæmpefelt
Verdens største felt ligger i Den Persiske Golf cirka 3000 meter under havets overflade. Det rummer fem gange mere gas end det næststørste felt, Urengoy i Sibirien.
Den russiske gas hives op fra land
Det vestlige Sibirien huser nogle af verdens største gasfelter, som samlet rummer ca. 45 procent af de russiske reserver. De har den fordel, at produktionen foregår på land.
Et af de mest interessante er et 7000 km2 stort område mellem Skotland og Norge kaldet Rattray vulkanske provins. I 2019 viste et britisk forskerhold fra University of Aberdeen, at området – trods navnet – aldrig har huset vulkaner, som kan have brændt råmaterialet til olie og gas af under deres udbrud.
Dermed er chancen for at finde fossile brændsler i området pludselig gået fra nul til meget høj. Præcis hvor meget gas der er i området, er usikkert, men det ligger op ad nogle af de rigeste gasfelter i Norge og Storbritannien.
Uanset feltets indhold er import dog stadig nødvendig, hvis omstillingen til grøn energi skal ske uden kul.
Gasreserver ligger på dybt vand
Verden rummer langt mere naturgas end de ressourcer, vi lige nu kender og udnytter. Den ligger bare under havet så langt fra land og på så dybt vand, at den er meget svær at udvinde og transportere.
Gasledninger giver Europa energi
Store rørledninger (gule linjer) sikrer, at Europa får energi fra naturgasforekomster.
Tre store ledninger forsyner Europa
40 procent af naturgassen i Europa kommer fra Rusland. Den kommer til Europa via tre store rørledninger, blandt andet den 4000 km lange Jamal-Europe-rørledning.
Nord Stream sikrer Europa energi
Den første Nord Stream- rørledning lå færdig i 2012. Som noget nyt blev den ført via Østersøen og ikke som før over land som fx den lange Jamal-Europe-rørledning.
Baltic Pipe giver Polen norsk gas
I 2020 går anlægsarbejdet med Baltic Pipe i gang. Rørledningen går fra Norge via Danmark til Polen og skal sikre polske borgere gas fra de store norske felter.
Geologer anslår, at omkring 60 procent af verdens samlede gasressourcer befinder sig, hvor de ikke kan udvindes på traditionel vis. Men den 26. december 2018 begyndte produktionen af flydende naturgas, LNG, på Shell-skibet Prelude, der ligger omkring 500 kilometer fra Australiens kyst.
Ombord befinder sig et omfattende anlæg til rensning og nedkøling af gassen. Begge processer foregår normalt på land og kræver en lang og meget dyr rørledning samt udstyr, der fylder fire gange mere end det, ingeniører har fået presset ned i Preludes skrog.
Når gassen nedkøles til -162 °C, skifter den fase fra luftart til væske og fylder dermed kun 1/600. Det betyder, at den kan transporteres med et specialbygget tankskib, hvorhen i verden det skal være.
Skibet får måske Nord Stream 2 til at lyde som en dårlig idé, men faktisk bliver den kun bedre.
LNG skal nemlig læsses af et sted, hvor dens tilstandsform kan ændres tilbage til gas. Sådan en LNG-terminal bliver p.t. bygget i byen Ust-Luga, hvor Nord Stream dykker ned i Østersøen. Dermed kan Europa i fremtiden ikke kun varme sig ved russisk gas, men ved gas fra hele verden.