Atomkraft - Ja tak?

Atomkraft dækker cirka 10 procent af klodens samlede elforbrug og omkring 4 procent af det samlede energiforbrug.

Ifølge Det Internationale Atomenergiagentur, IAEA, eksisterede der 439 atomkraftværker fordelt på 32 lande i 2022.

Og det tal vil sandsynligvis stige i fremtiden.

I hvert fald er flere nationer i stigende grad blevet mere positivt stemte over for atomkraft.

En buldrende energikrise i Europa, og en global klimakrise har nemlig givet den kontroversielle grønne atomkraft mere vind i sejlene.

I dag tegner USA sig for cirka 31 procent af verdens samlede atomenergi-produktion, mens Kina og Frankrig ligger på cirka 14 procent hver.

Lande som blandt andet Rusland, Sydkorea, Canada, Ukraine, Storbritannien og Sverige baserer imidlertid også en betydelig del af deres energiproduktion på atomkraft.

I 2020 åbnede desuden det første atomkraftværk i de Forenede Arabiske Emirater.

I Tyskland har man derimod længe haft planer om at udfase landets tre atomkraftværker.

Men i efteråret 2022 vedtog den tyske regering en plan for at holde liv i to ud af tre atomkraftværker frem til 2023 med henblik på at sikre elektricitet til den efterfølgende vinter.

I marts 2022 erklærede den franske præsident Emanuel Macron, at Frankrig vil bygge op mod 14 nye atomkraftværker inden 2050, hvis han blev genvalgt – hvilket han gjorde.

Den britiske regering planlægger også at finansiere mindst et nyt atomkraftværk for at nå i mål med netto-udledningen af drivhusgasser.

I EU ser flere medlemslande i dag atomkraft som en mulig løsning på nogle af udfordringerne i forhold til udviklingen af grøn energi i Europa.

I juli 2022 stemte EU-kommissionen ja til et forslag, der kategoriserer gas og atomkraft som bæredygtige investeringer i en overgangsperiode.

Ifølge EU-Kommissionen er tiltaget nødvendigt for at give landene tid til at tage vedvarende energi i brug de kommende år.

“Gas og atomkraft kan bidrage til den grønne omstilling, men vi stiller skrappe krav og øger incitamenterne til at ændre energiformerne”, udtalte Irlands EU-kommissær, Mairead McGuinness, efter afstemningen.

Atomkraftværker producerer strøm i en atomreaktor gennem fission.

Fission opstår, når en atomkerne bombarderes af en neutron og spalter i to.

Opsplitningen frigør energi, som er flere millioner gange kraftigere end ved kemiske reaktioner som eksempelvis forbrænding eller eksplosion.

Reaktorernes brændsel består typisk af radioaktivt uran, der findes som såkaldte isotoper med et varierende antal neutroner i atomkernen.

Isotoperne er ustabile, hvilket gør, at de henfalder til andre grundstoffer og afgiver energi som radioaktiv stråling under fissionsprocessen.

Radioaktive isotoper er enormt skadelige for mennesker og dyr, hvis de slipper ud i naturen.

Og det er sket et par gange i nyere tid.

I 1986 eksploderede atomkraftværket i den ukrainske by Tjernobyl.

I 2011 fik et jordskælv atomkraftværket i Fukushima, Japan, til at gå i stykker og udsende massive mængder skadelig radioaktiv stråling.

Sådan fungerer et atomkraftværk

I modsætning til sorte energikilder som kul og olie, udleder atomkraft intet CO2 i atmosfæren.

Det gør i manges øjne atomkraft til en åbenlys medspiller, når det gælder den grønne omstilling.

FN’s klimapanel, IPCC, peger på atomkraftværker som et middel til at reducere klodens samlede klimapåvirkning på samme måde som andre rene energikilder som sol, vind, vandkraft.

Fortalerne for atomkraft fremhæver ikke blot energikilden som en af de mest miljøvenlige.

I modsætning til andre grønne energikilder baseret på fx sol og vind er atomkraftværker ikke afhængige af vejrets luner, men kan levere energi hele tiden.

Helt konkret producerer et atomkraftværk energi svarende til cirka 449 vindmøller.

I disse år arbejdes der på at bygge nye reaktorer, som kan udnytte op til 90% af energien i uranbrændslet. Nuværende atomkraftværker udnytter nemlig kun op mod en procent af energien i uranbrændslet.

Udviklingen og konstruktionen af nye og mere effektive atomkraftværker koster dog enorme summer.

Et kernekraftværk koster op mod 25 mia. kr. - det samme som Storebæltsbroen.

Fortalerne for atomkraft påpeger også, at energikilden er meget mere sikker end fx kul.

En rapport fra det videnskabelige tidsskrift The Lancet har udregnet, at kul er 500 gange farligere end kul i forhold til dødsfald - og 1200 gange farligere, når det kommer til at udvikle alvorlige sygdomme.

Da USA åbnede deres første atomkraftværk i 1954 udtalte formanden for ‘the Atomic Energy Commission’, Lewis Strauss, at strøm solgt gennem atomkraftværker var “for billige til at måle”.

Det skulle vise sig at være noget af en overdrivelse.

For mens prisen på strøm generet af vind- og solkraft rasler ned år efter år - når man ser bort fra perioder med eksempelvis energikriser og høj inflation - er prisen på strøm fra atomkraft kun kravlet opad.

I 2010 kostede en megawatt-time fra et atomkraftværk gennemsnitligt 730 kroner. I dag er prisen steget til 1270 kroner.

I samme periode er prisen på en megawatt-time fra solenergi faldet fra 1880 kroner til 273 kroner.
Det viser en rapport om priserne på forskellige energikilder fra 2021, udgivet af det finansielle rådgivningsfirma Lazard.

Etableringen af nye atomkraftværker er også en bekostelig affære, der ofte trækker i langdrag. Det skyldes blandt andet, at det tager enormt lang tid at få alle sikkerhedsforanstaltningerne på plads.

Et godt eksempel er atomkraftværket Olkiluoto-3 i Finland, der efter planen skulle stå klar i 2009. Undervejs blev byggeriet ramt af en række fejl og forsinkelser grundet sikkerhedsforanstaltninger.

Først i foråret 2022, stod Europas største atomkraftværk fuldstændig færdigt med en slutpris på svimlende 63 mia. kroner – knap tre gange højere end oprindeligt estimeret.

Det er dog ikke kun de høje priser, som gør atomkraft til en speget affære.

Siden de første atomkraftværker så dagens lys i midten af 1950’erne har de på globalt plan generet knap 400.000 ton radioaktivt affald. Det viser en opgørelse fra Det Internationale Atomenergiagentur, IAEA.

Radioaktivt affald er det restprodukt, som opstår ved udvinding af kerneenergi, og depoter til opbevaring af radioaktivt affald etableres typisk i nedlagte miner i områder, der sjældent eller aldrig oplever seismisk aktivitet.

Ifølge IAEA har omkring 95 % af det eksisterende radioaktive affald i verden et lavt eller meget lavt niveau af radioaktivitet.

De sidste fem procent af det radioaktive affald har et middel- eller højt niveau af radioaktivitet, og det er dét, der typisk forekommer som restaffald i atomkraftværker.

Det mest radioaktive atomaffald kan tage op mod en kvart million år at nedbryde, og derfor er det vigtigt, at det bliver deoponeret steder, som kan ligge uforstyrret hen i det lange tidsrum.

Ingen af landene i EU har en samlet plan for deponering af atomaffald, og kritikere af atomkraft frygter, at den i deres øjne mangelfulde håndtering af radioaktivt affald kan skabe stor sundhedsrisici for fremtidige generationer.

Forskere fra det britiske Lancaster University og Jožef Stefan Institute i Slovenien ser dog muligheder i atomkraftværkernes giftige efterladenskaber.

De har nemlig fundet en metode til at bruge atomaffaldet til at fremstille miljørigtige tilsætningsstoffer, som kan gøre benzinbiler grønnere.

Da atomkraft kom frem i 1950’erne var opbakningen til den nye teknologi stor over det meste af verden.

Modstanden mod atomkraft voksede dog gradvist i 1970’erne og tog for alvor til efter den delvise nedsmeltning af Three Mile Island-atomkraftværket i USA.

Hundredetusindvis af mennesker demonstrerede i USA og Europa mod atomkraftværkerne, og folkeopstanden mod atomkraft voksede sig så stor, at mere end 50 planlagte nye atomkraftværker blev skrinlagt i årene 1979-1982.

Efter ulykken på atomkraftværket i Tjernobyl i 1986 voksede modstanden mod atomkraft yderligere.

Faldende offentlige tilskud til atomkraftværker og billigere priser på olie og gas betød, at der blev opført meget få nye atomkraftværker i Vesten i 1990’erne.

Moderne atomkraftreaktorer er langt sikrere end de ældre modeller.

De atomreaktorer, som bliver bygget i Europa i dag, indeholder en såkaldt ‘core catcher’ – et opsamlingsbassin under selve reaktortanken, som samler radioaktiv materiale op under tanken i tilfælde af nedsmeltninger.

Formålet med den nye sikkerhedsforanstaltning er, at man derved kan stoppe radioaktive stoffer i at slippe ud til omgivelserne, hvis uheldet er ude.

Den nyeste reaktortype er en såkaldt salt-reaktor, der ikke kan nedsmelte eller eksplodere.

Hvis strømmen i atomreaktoren svigter, smelter det varme salt en frossen bundprop, som normalt holdes afkølet med en elektrisk fryser.

Herefter glider saltet ned i lagertanke, hvor det spredes så meget, at kædereaktionerne i atombrændslet går i stå.

Læs mere om den nye generation af salt-atomreaktorer her.

Atomkraft i Danmark

I 1955 nedsatte Finansministeriet den danske Atomenergikommission med den verdensberømte fysiker Niels Bohr som formand.

Formålet var ifølge kommissionens egen paragraf 1 at “fremme atomenergiens fredelige udnyttelse til samfundets tarv”.

I starten af 1960’erne oprettede man et forskningscenter i byen Risø, hvis formål var at indføre atomenergi i Danmark.

Interessen for atomkraft i Danmark blussede dog for alvor op i 1973, da den internationale oliekrise hærgede.

På få måneder blev prisen på olie firedoblet, og de danske elværker lagde i forlængelse heraf konkrete planer om at opføre et atomkraftværk på dansk grund, som skulle stå færdig i 1980.

Samtidig voksede modstanden mod atomkraft i Europa og i Danmark, hvor græsrodsbevægelsen gik forrest med det nu ikoniske “Atomkraft? Nej tak!”-mærke.

Protesterne gav så meget genlyd, at Folketinget i 1985 vedtog, at der ikke skulle være atomkraft på dansk grund.

I dag er flere danske politikere dog begyndt at se mere positivt på atomkraft herhjemme. Både Liberal Alliance og Nye Borgerlige ser atomkraft som en vigtig brik på vejen mod den grønne omstilling.

Og noget tyder på, at flere og flere danskere bakker op om den holdning.

I en Megafon-rundspørge fra september 2022 svarede 46 procent, at de ville stemme ja til a-kraft i Danmark, hvis der var folkeafstemning om det i morgen. 39 procent ville stemme nej.