Hvor meget energi er der tilbage i brugt atombrændsel?
Når nu brugte uranstænger fra atomkraftværker kaldes radioaktivt affald, må der være energi tilbage i dem. Hvor meget drejer det sig om, og kan det udnyttes?
Atomkraftværker kan ikke udnytte al energien i atombrændslet. Før brændslet er brugbart, skal der nemlig kunne foregå et provokeret henfald, en kernereaktion, af fx radioaktive uran-isotoper.
De provokerede henfald sker, når de radioaktive atomkerner rammes af neutroner fra andre henfald. Det kræver en vis koncentration af den radioaktive isotop, kaldet kritisk masse. For en kuglerund koncentration af uran-235 er den kritiske masse ca. 52 kg. Er massen mindre, dør kernereaktionen ud.
Mængden af ubrugt brændsel udgør 10-30 pct. af det oprindelige indhold. Med andre ord er det altså højst 90 pct. af uranet i en brændselsstav, som bliver brugt.
Ud over ubrugt uran indeholder atomaffaldet også andre radioaktive grundstoffer, fx plutonium, cæsium og krypton, som opstår under kernereaktionerne. Stofferne gør affaldet så radioaktivt, at du modtager en dødelig dosis stråling på få sekunder, hvis du står tæt på uden beskyttelse.
Oparbejdning genvinder energien
Heldigvis kan nogle af de tunge radioaktive isotoper fra affaldet genbruges ved såkaldt oparbejdning. Fx kan plutonium og uran kombineres til et blandet oxid kaldet MOX.
Ifølge det franske energiselskab Areva kan 12 oparbejdede brændselsstave bl.a. give halvanden MOX-brændselsstav og én ny brændselsstav med beriget uran. En sådan oparbejdning erstatter brydning af 12 tons uran fra en mine.
10-30 procent af uranen i en brændselsstav kan ikke udnyttes af atomkraftværket.