Sandheden om atomkraft

I 1970’erne blev atomkraft udråbt som fremtidens dominerende energikilde, fordi den i teorien var fri for forurening. Siden har alvorlige ulykker bremset udviklingen, så atomkraft i dag kun står for ca. 10 pct. af verdens elproduktion, mens energikilder som sol og vind er i fremgang.

I 1970’erne blev atomkraft udråbt som fremtidens dominerende energikilde, fordi den i teorien var fri for forurening. Siden har alvorlige ulykker bremset udviklingen, så atomkraft i dag kun står for ca. 10 pct. af verdens elproduktion, mens energikilder som sol og vind er i fremgang.

Shutterstock

“Atomkraft er en ren energikilde” - Sandt

Atomreaktorer udleder ikke giftig røg og CO2. Den rene strøm fra værkerne betyder i midlertid ikke, at atomkraft er en forureningsfri energikilde.

FN’s klimapanel, IPCC, placerer atomkraft på samme liste over rene energikilder som sol, vind, vandkraft og geotermi, der udnytter varmen fra dybere jordlag.

IPCC fremhæver dermed atomkraft som en moden og klimavenlig kilde til strøm og udpeger kernekraftværker som en vej til at mindske klodens samlede klimapåvirkning.

Energikilden bliver betragtet som ren, fordi atomreaktorer producerer elektricitet uden at udlede hverken CO2 eller andre drivhusgasser i modsætning til fx kulkraftværker.

© Claus Lunau/Shutterstock

Malmen brydes

Uranmalm knuses og omdannes til gas, før centrifuger øger indholdet af isotopen uran-235 ved at slynge gassen.

© Claus Lunau/Shutterstock

Energien udvindes

Den berigede uran samles i brændselsstave, som placeres i en atomreaktor. Én stav producerer energi i seks år.

© Claus Lunau/Shutterstock

Affaldet deponeres

Når staven er brugt, er den stadig radioaktiv. Derfor graves den ned i et depot skabt til at holde i 100.000 år.

Alligevel er atomkraft blandt de energikilder, der kan afsætte det største miljøaftryk. Reaktorernes brændsel består nemlig ofte af radioaktivt uran, der findes som såkaldte isotoper med et varierende antal neutroner i atomkernen.

Isotoperne er ustabile, så de omdanner sig – henfalder – til andre grundstoffer og afgiver energi som radioaktiv stråling i processen.

Hvis de radioaktive isotoper slipper ud i naturen, er de enormt sundhedsskadelige for mennesker og dyr. Uranminer er som regel forurenede, men de værste forureningsulykker er opstået på atomkraftværker i drift som Fukushima i Japan og ved Tjernobyl i Ukraine.

© Claus Lunau/Shutterstock

“Strøm fra atomkraftværker er billigst” - Falsk

Kina har de seneste fem år satset stort på atomkraft, hvilket medfører, at den samlede indkøbspris på strøm fra værkerne er 80 pct. billigere end i vestlige lande.

I andre dele af verden, fx Europa, er omkostningerne ved at anlægge nye værker så høj, at de ikke kan konkurrere økonomisk med Kina.

El fra briternes nye atomkraftværk, Hinkley Point C, får fx en dobbelt så høj faktisk pris som el fra nye havvindmølleparker. Værkets samlede pris i danske kroner ender på 190 milliarder.

Hinkley Point C skal levere 7 pct. af Storbritanniens strøm fra 2025.

© Bloomberg/Getty Images

“Atomkraft bliver droppet” - Både og

I lande som Indien, Rusland, Kina og Sydkorea skyder nye a­­tom­­kraft­­vær­­ker op, mens Tyskland, Bel­gien, Spanien og Schweiz udfaser de­res.

Selvom mange værker bliver luk­­ket, steg kernekraftens samlede pro­­duk­­tion af el globalt med 2,4 pct. i 2018, primært pga. nye kinesiske værker.

© Bloomberg/Getty Images

Droppet: 94

Værker, der er foreslået, men aldrig bygget.

© Bloomberg/Getty Images

Bygges: 46

Reaktorer, der opføres. Mange er forsinkede.

© Bloomberg/Getty Images

Aktive: 415

Kraftværker, der lige nu leverer strøm til elnettet.

© Bloomberg/Getty Images

Ude af drift: 28

Reaktorer, der er lukket ned, men ikke droppet.

© Bloomberg/Getty Images

Sløjfet: 183

Tidligere værker, der nu er helt lukkede.

Efter de første kraftværker blev opført i 1950-60’erne, forudså den ø­­ko­­no­­mi­­ske organisation OECD, at a­tom­kraft ville producere over 90 pct. af klodens strøm i år 2000.

Ved årtusindskiftet var kernekrafts andel 12 pct. og er siden faldet til 10 pct., da andre kilder dækker energibehovet.

De tre værste radioaktive forureninger

Når det går galt på et atomkraftværk har det omfattende konsekvenser på grund af forurening med radioaktivt materiale. Her er historiens tre mest alvorlige hændelser.

© Shutterstock

Pennsylvania, USA. 28. marts 1979

Kølevandssystemet på atomkraftværket Tremileøens reaktor 2 svigter. Efterfølgende bliver nødkølesystemet standset to gange. Det fører til en delvis nedsmeltning af atombrændslet og omfattende forurening i bygningen. 140.000 evakueres kortvarigt.

© Valery Zufarov/AFP/Ritzau Scanpix

Tjernobyl, Sovjetunionen. 26. april 1986

En mislykket system-test fører til eksplosion og nedsmeltning af reaktor 4 på atomkraftværket Tjernobyl i det nuværende Ukraine. 300.000 evakueres, mange permanent, og radioaktivt materiale spredes over store dele af Skandinavien og Europa.

© Tokyo Electric Power Co/Reuters/Ritzau Scanpix

Fukushima, Japan. 11. marts 2011

En tsunami oversvømmer atomkraftværket Fukushima Daiichis fem aktive reaktorer. Da strømmen går, fører det til overophedning og efterfølgende nedsmeltning i tre af reaktorerne. 160.000 evakueres.