“Atomkraft er en ren energikilde” - Sandt
Atomreaktorer udleder ikke giftig røg og CO2. Den rene strøm fra værkerne betyder i midlertid ikke, at atomkraft er en forureningsfri energikilde.
FN’s klimapanel, IPCC, placerer atomkraft på samme liste over rene energikilder som sol, vind, vandkraft og geotermi, der udnytter varmen fra dybere jordlag.
IPCC fremhæver dermed atomkraft som en moden og klimavenlig kilde til strøm og udpeger kernekraftværker som en vej til at mindske klodens samlede klimapåvirkning.
Energikilden bliver betragtet som ren, fordi atomreaktorer producerer elektricitet uden at udlede hverken CO2 eller andre drivhusgasser i modsætning til fx kulkraftværker.
Alligevel er atomkraft blandt de energikilder, der kan afsætte det største miljøaftryk. Reaktorernes brændsel består nemlig ofte af radioaktivt uran, der findes som såkaldte isotoper med et varierende antal neutroner i atomkernen.
Isotoperne er ustabile, så de omdanner sig – henfalder – til andre grundstoffer og afgiver energi som radioaktiv stråling i processen.
Hvis de radioaktive isotoper slipper ud i naturen, er de enormt sundhedsskadelige for mennesker og dyr. Uranminer er som regel forurenede, men de værste forureningsulykker er opstået på atomkraftværker i drift som Fukushima i Japan og ved Tjernobyl i Ukraine.
“Strøm fra atomkraftværker er billigst” - Falsk
Kina har de seneste fem år satset stort på atomkraft, hvilket medfører, at den samlede indkøbspris på strøm fra værkerne er 80 pct. billigere end i vestlige lande.
I andre dele af verden, fx Europa, er omkostningerne ved at anlægge nye værker så høj, at de ikke kan konkurrere økonomisk med Kina.
El fra briternes nye atomkraftværk, Hinkley Point C, får fx en dobbelt så høj faktisk pris som el fra nye havvindmølleparker. Værkets samlede pris i danske kroner ender på 190 milliarder.
Hinkley Point C skal levere 7 pct. af Storbritanniens strøm fra 2025.
“Atomkraft bliver droppet” - Både og
I lande som Indien, Rusland, Kina og Sydkorea skyder nye atomkraftværker op, mens Tyskland, Belgien, Spanien og Schweiz udfaser deres.
Selvom mange værker bliver lukket, steg kernekraftens samlede produktion af el globalt med 2,4 pct. i 2018, primært pga. nye kinesiske værker.
Efter de første kraftværker blev opført i 1950-60’erne, forudså den økonomiske organisation OECD, at atomkraft ville producere over 90 pct. af klodens strøm i år 2000.
Ved årtusindskiftet var kernekrafts andel 12 pct. og er siden faldet til 10 pct., da andre kilder dækker energibehovet.
De tre værste radioaktive forureninger
Når det går galt på et atomkraftværk har det omfattende konsekvenser på grund af forurening med radioaktivt materiale. Her er historiens tre mest alvorlige hændelser.
Pennsylvania, USA. 28. marts 1979
Kølevandssystemet på atomkraftværket Tremileøens reaktor 2 svigter. Efterfølgende bliver nødkølesystemet standset to gange. Det fører til en delvis nedsmeltning af atombrændslet og omfattende forurening i bygningen. 140.000 evakueres kortvarigt.
Tjernobyl, Sovjetunionen. 26. april 1986
En mislykket system-test fører til eksplosion og nedsmeltning af reaktor 4 på atomkraftværket Tjernobyl i det nuværende Ukraine. 300.000 evakueres, mange permanent, og radioaktivt materiale spredes over store dele af Skandinavien og Europa.
Fukushima, Japan. 11. marts 2011
En tsunami oversvømmer atomkraftværket Fukushima Daiichis fem aktive reaktorer. Da strømmen går, fører det til overophedning og efterfølgende nedsmeltning i tre af reaktorerne. 160.000 evakueres.
