I 2016 fik Tjernobyl-atomkraftværket et nyt tag, som én gang for alle skulle afvæbne truslen fra den nedsmeltede reaktor 4.
Forhåbningen var, at den enorme overdækning ville stabilisere reaktoren, ind til ukrainske myndigheder fandt en løsning på, hvordan anlægget kunne skilles ad og de enorme mængder atomaffald fjernes.
Men nu viser undersøgelser inde fra metalsarkofagen, at reaktoren ikke forbliver stabil. Tværtimod. Den aldrende reaktorbygning og atomaffaldet smuldrer, mens kædereaktioner truer med at sende skyer af radioaktiv stråling op fra Tjernobyl endnu engang.
Atomaffald ulmer videre
Atomkraftværker producerer strøm gennem fission, der opstår når beriget uran bombarderes af en neutron og spalter i to. Opsplitningen udsender varme, stråling og flere neutroner, der kan videreføre reaktionen.
Lavastrøm forvandler Tjernobyl til en tikkende bombe
En systemtest gik grueligt galt på Tjernobyl 26. april 1986 og udløste verdenshistoriens værste atomulykke, der på kort tid frigav svimlende mængder radioaktiv stråling til omgivelserne.
Den nedsmeltede reaktor blev først slukket med store mængder sand, der blev dumpet fra helikoptere. Brændselsstave af uran, deres metalkappe af zirconium, kontrolstave af grafit, bygningsdele og sandet smeltede sammen til en tyk, lava-lignende grød, der brændte sig vej ned i reaktorhallens kælderrum.
Her hærdede materialet til en masse, der på engelsk kaldes corium, som indeholder 170 tons bestrålet uran. Efter fem minutter i massens nærhed er risikoen for at dø 50/50.
Siden blev hallen overhældt med beton, men strukturen var hullet, at regnvand kunne sive ind. Vandet sløver neutronerne, så de lettere kan ramme urankernerne, og det genaktiverede fissionen i corium-resterne.
For nylig advarede ukrainske myndigheder om, at Tjernobyl måske var på vej mod et kritisk punkt. Sensorer i den enorme stålhal har registreret et stigende antal neutroner, som er tegn på fission.
Niveauerne steg flere steder. I et rum blev antallet af neutroner fordoblet henover fire år.
Forskerne kender ikke mekanismen bag den stigende aktivitet men gætter på, at neutronerne bedre kan rikochettere gennem corium, efterhånden som det tørrer.
Tjernobyls fundament vakler
Selvom forskerne udelukker en ny atomeksplosion som i 1986, bør risikoen fra Tjernobyl ikke undervurderes. En mindre reaktion vil formentlig neutralisere sig selv, efterhånden som stigende temperaturer får overskydende vand til at fordampe.
Men selv en lille eksplosion kan få det aldrende atomkraftværk til at smuldre og frigive en sky af radioaktivt støv i den nye stålhal, og dermed besværliggøre oprydningsarbejdet yderligere.
Tjernobyls ydre sarkofag er verdens største bevægelige konstruktion på landjorden. Skallens formål er at beskytte reaktor 4, sikre omgivelserne mod nye radioaktive udslip og på sigt muliggøre oprydning efter atomulykken.
Det fine radioaktive sand opstår uanset hvad. Corium-resterne i bygningen smuldrer efterhånden og gør den radioaktive lavaklump sværere at håndtere.
Til september skal de ukrainske myndigheder fremlægge en varig løsning for Tjernobyl. De arbejder på at indsætte hårdføre robotter i reaktorens kritiske zoner for at bore huller til stave af grundstoffet bor, der kan absorbere neutroner og dermed regulere fissionen.