Fire grønne energikilder kan dække Jordens elforbrug

Hvis vi vil lykkes med den grønne omstilling, skal vi finde den rette blanding af de vedvarende energikilder. Sol-, vind- og vandkraft har vi allerede godt styr på – den afgørende sidste brik i puslespillet bliver geotermisk energi fra Jordens indre.

Hvis vi vil lykkes med den grønne omstilling, skal vi finde den rette blanding af de vedvarende energikilder. Sol-, vind- og vandkraft har vi allerede godt styr på – den afgørende sidste brik i puslespillet bliver geotermisk energi fra Jordens indre.

Shutterstock

Jorden bugner af vedvarende energi, og hvis vi forstår at høste den smart, kan vi i fremtiden dække hele vores elforbrug med energi fra vind, sol, vand og jord.

Udfordringen bliver at udbygge den såkaldte baseload-energi – dvs. energi, som altid er til rådighed og kan reguleres efter behov. Sol- og vindkraft er som bekendt ikke baseload-energi, fordi de svinger med vejret og døgnets rytme.

De to andre kilder, vandkraft og geotermisk energi, er begge baseload. Så længe der fx er vand bag en dæmning, kan vi tappe energien, når vi har brug for den. Tilsvarende er varmen nede i jorden, som bruges til geotermisk energi, altid til stede.

Fire vedvarende energikilder kan dække vores elforbrug i 2050 – hvis vi finder den rette balance mellem dem.

© Shutterstock

Vindkraft er teknisk moden

Hvor og hvordan:
Vindmøller virker ved det enkle princip, at møllens rotation driver en dynamo, som genererer strøm. Effektiviteten er størst i klodens to tempererede vestenvindsbælter, fx i Nordvesteuropa, hvor det blæser året rundt, men som er forskånet for voldsomme orkaner.

Teknologiens modenhed:
90 procent – dvs. en veludviklet og velafprøvet teknologi.

Energiafkast:
Vindmøller skaber imponerende 44 gange så meget energi, som det koster at opføre dem.

Produktion i dag:
Vindmøller dækker i dag 12 procent af klodens elforbrug.

Potentiale i 2050:
Vindmøllestrøm vil kunne dække 34 procent af vores elforbrug.

Baseload: NEJ.

© Shutterstock

Solkraft kan stadig forbedres

Hvor og hvordan:
Solceller omdanner Solens stråling til strøm ved hjælp af den såkaldte fotoelektriske effekt. Logisk nok er solceller mest effektive i troperne, hvor Solen står højt på himlen året rundt, og hvor vejrforholdene er optimale. Det gælder fx i Nordafrika og på Den Arabiske Halvø.

Teknologiens modenhed:
70 procent – dvs. en velfungerende teknologi, som dog kan forbedres.

Energiafkast:
Solceller skaber mellem 17 og 26 gange så meget energi, som det koster at producere dem.

Produktion i dag:
Energien fra solceller dækker i dag 11 procent af klodens elforbrug.

Potentiale i 2050:
Solcellestrøm vil kunne dække 43 procent af vores elforbrug.

Baseload: NEJ.

© Shutterstock

Vandkraft ændrer naturen

Hvor og hvordan:
Vandkraft skabes af turbiner, som udnytter en strøm af vand, enten ved en flod eller en højtliggende sø. Vandkraftværker kan kun bygges, hvor naturen fx byder på en flod – men udnyttelsen kan forbedres ved anlæg af en dæmning, som skaber en kunstig sø.

Teknologiens modenhed:
90 procent – dvs. en veludviklet og velafprøvet teknologi.

Energiafkast:
Vandkraftværker genererer otte gange så meget energi, som det koster at anlægge dem.

Produktion i dag:
Energien fra vandkraft dækker 17 procent af klodens elforbrug.

Potentiale i 2050:
Vandkraft vil kunne dække otte procent af vores elforbrug.

Baseload: JA.

© Shutterstock

Geotermi har stort potentiale

Hvor og hvordan:
Ved geotermi udnyttes opvarmet vand fra undergrunden til at drive turbiner. I dag er det kun muligt få steder i verden – fx i Island og New Zealand – men hvis vi med ny teknik kan bore 20 kilometer ned i jorden, vil vi kunne nå ned til de nødvendige varmegrader overalt.

Teknologiens modenhed:
40 procent – nye boreteknikker kan forbedre teknologien markant.

Energiafkast:
I dag giver geotermiske værker syv gange så meget energi, som det koster at anlægge dem.

Produktion i dag:
Energien fra geotermi dækker i dag én procent af klodens elforbrug.

Potentiale i 2050:
Med dyb damp kan ombyggede kraftværker dække 40 procent.

Baseload: JA.

I de kommende årtier vil der være store gevinster at hente ved at udvikle den geotermiske energi.

I dag kan vi kun bruge den til elproduktion få steder i verden, hvor temperaturen i de øvre jordlag er høj nok, men hvis vi med ny teknik kan bore længere ned i jordskorpen, kan klodens indre varme udnyttes overalt. I 20 kilometers dybde er temperaturen på mellem 400 og 500 grader, hvilket er ideelt til elproduktion.

Med en større baseload-produktion kan vi sikre en stabil og tilstrækkelig strømforsyning fra de grønne energikilder i 2050 – også selvom vores forbrug formentlig er steget markant til den tid.

Jordens indre skal redde klimaet

Jorden termometer jordskorpen
© Quaise Energy & Claus Lunau

Forskere vil med ny teknik brænde sig 20 kilometer ned i jordskorpen for at hente geotermisk energi. Hvis det lykkes, kan det blive den afgørende trumf i spillet om den grønne omstilling. Læs artiklen om den løfterige og banebrydende boreteknik her.