Inflationen har gjort det dyrere at handle smør, mælk og andre dagligdagsvarer, mens også energipriserne er fløjet i vejret med historisk hast.
Forbrugere rundt om i Europa har således skruet ned for forbruget for at undgå tårnhøje energiregninger.
Tal fra det nationale britiske statistikbureau viser for eksempel, at briterne har skåret markant ned på både gas- og elforbruget.
Og i Tyskland er naturgasforbruget faldet med 29 procent i den første uge i oktober sammenlignet med samme måned sidste år, viser nye tal.
Spørgsmålet er så bare, hvor meget folk vil skære ned - og hvor længe de nye vaner vil vare ved?
De svar håber forskere verden over nu at finde frem til, skriver Nature.
Ingen langsigtede besparelser efter oliekrisen
Kigger man tilbage på tidligere energikriser - som for eksempel oliekrisen i 1970’erne - viste det sig, at forbrugerne skar ned på deres energiforbrug dér, hvor de fik en umiddelbar effekt ud af det.
Men langsigtede besparelser og omlægning af fastgroede forbrugsvaner satte krisen til gengæld ikke skub i.
Da krisen var ovre så man, hvordan vores vaner ikke var blevet mindre forbrugende. Kirsten Gram-Hanssen, professor i bæredygtigt hverdagsliv ved Institut for Byggeri, By og Miljø ved Aalborg Universitet i København.
Det forklarer Kirsten Gram-Hanssen, der er professor i bæredygtigt hverdagsliv ved Institut for Byggeri, By og Miljø ved Aalborg Universitet i København.
“Da krisen var ovre så man, hvordan vores vaner ikke var blevet mindre forbrugende. Tværtimod er forbruget steget lige siden i forhold til, hvordan vi går rundt og bruger energi i vores hverdag. For på den ene side har vi fået mere effektive apparater og bedre isolering af vores huse, men på den anden side har vi fået adgang til langt flere energikrævende apparater,” siger hun og understreger:
“Så der er mange ting, der kunne pege på, at det her ikke varer ved efter krisen. Men man kan håbe på, at det gør det.”
Gamle vaner vender retur
Et af de helt store spørgsmål, som forskerne vil se nærmere på, er, hvad for incitamenter, der skal til, for at folk ændrer vaner og skærer ned på energiforbruget.
Undersøgelser har tidligere peget på, at bare det at sætte en måler op kan bidrage til væsentlige energibesparelser. Formentlig fordi man som forbruger får en anden bevidsthed om hvilke apparater, der sluger mest energi - og hvor det batter mest at skære ned.
Men samtidig er læringen af tidligere tiders prishop på energiområdet, at den enkelte forbrugers sparevaner hurtigt fordufter, når priserne når ned på et almindeligt leje igen.
"Forbrugerne skærer ned på energiforbruget. Men når priserne igen bliver normale, vender de tilbage til deres vaner", siger Lorraine Whitmarsh, der er miljøpsykolog ved University of Bath i Storbritannien, til Nature.
"Der er ikke meget, der varer ved," uddyber hun.
Denne gang peger flere forskere dog på, at den spirende miljøbevidsthed hos forbrugerne kan være det afgørende skub mod langsigtede adfærdsændringer.
Ifølge Kirsten Gram-Hanssen kan bevidstheden om klimaforandringerne - sammen med den nuværende energikrise - være det, der skal til, for at folk i højere grad bliver opmærksomme på deres eget forbrug.