I den grønne fremtidsby er alt indrettet på at udnytte energien optimalt. Mange bygninger er beklædt med solceller, så de kan producere deres egen strøm, og central computerstyring tænder og slukker for strømforbruget i hele byen. Selv varmen i spildevandet bliver til ny strøm.
Og de teknologier, der skal til for at drive fremtidsbyen, har vi allerede i dag.
Bygninger forsyner sig selv
Flere af byens bygninger er beklædt med solceller på hele facaden. Andre har indbyggede vindmøller, og på den måde produceres en del af strømmen helt lokalt, så energiforsyningen bliver mere stabil. I perioder med overproduktion leverer bygningerne strøm til elnettet.
I 2017 pakkede virksomheden SolarLab en skole i København ind i 12.000 specialdesignede celler, der både fungerer som ydervæg og dækker halvdelen af skolens energibehov.
Varme bliver til strøm igen
Al energi bliver til sidst til varme, og ved at genindvinde varmen sænkes behovet for energiproduktion. Varmen fra byens spildevand udnyttes derfor til at drive en generator, der producerer strøm.
I 2019 fremviste ingeniøren Tony Shien-Ping Feng fra The University of Hong Kong den første funktionelle prototype af en varmeopladningscelle, som producerer strøm direkte fra kropsvarme. Teknologien kan bl.a. udbyttes til at drive elektronik.
Computer tænder og slukker
En central computer styrer elnettet og bruger kunstig intelligens til at skrue op og ned for forbruget. Elbiler sættes fx til at lade op, og vaskemaskiner startes i nattetimerne, når resten af forbruget er lavt.
På den måde udjævnes fremtidsbyens elforbrug, så det bedst muligt matcher den svingende produktion fra vindmøller og andre grønne energikilder. Allerede i dag styrer kunstig intelligens prisen på el hos flere elselskaber.
Sommer og vinter samarbejder
Byen har brug for opvarmning om vinteren og nedkøling om sommeren. Men for at spare energi udnytter bygningerne de stabile temperaturer i undergrunden.
Ved hjælp af teknologien STES, såkaldt årtids-varmelagring, lagres varmen om sommeren og kulden om vinteren i hver deres del af et grundvandsreservoir.
På den måde kan bygningen trække varme op af undergrunden om vinteren og kulde om sommeren og holde en behagelig temperatur året rundt.
LÆS OGSÅ: Her er verdens 10 største byer
