Batterier skal aflive kraftværker
Vedvarende energiformer som vind- og solkraft laver kun strøm, når vinden blæser eller Solen skinner. Omvendt laver de til tider for meget strøm i forhold til efterspørgslen. Det er en af de helt store udfordringer for den grønne omstilling.
I dag løses ubalancen ofte ved hjælp af såkaldte “peaker plants”, altså fossile kraftværker, som kun tændes i korte perioder, når der er mangel på elektricitet. Det er ikke en klimavenlig løsning.
Derfor afhænger den grønne omstilling af batterier, som kan opbevare overskydende strøm til de vindstille gråvejrsdage. Store batterier.
Tusinde batterier bliver til ét stort
Et eksisterende eksempel på et aktivt megabatteri findes i Australien, hvor Tesla i 2017 koblede et 100 megawatt-batteri på det lokale forsyningsnet.
Batteriet består af en række store batterier, som hver indeholder 16 lag af mindre battericeller, der er så små, at de kan ligge i en håndflade.
De små celler virker på samme måde som lithium-ion-batteriet i din smartphone.
Når batteriet oplades, flytter positivt ladede lithium-ioner sig fra den ene elektrode til den anden gennem en ion-ledende membran. Det får elektroner til at koncentrere sig på den elektrode, som ionerne har forladt. Det omvendte sker, når batteriet aflades. Elektronerne bevæger sig gennem et eksternt kredsløb og skaber en elektrisk strøm.
Tricket i et megabatteri er i grove træk at sætte flere tusinde af disse små batterier sammen i en serie, så de fungerer som ét batteri. Desuden kobler man en vekselretter på batteriet, som kan omforme jævnstrøm til den vekselstrøm, der bruges i fornyningsnettet.
Teknologien bag megabatterierne bliver hurtigt bedre og billigere. Prisen på de giganterne er styrdykket med næsten 70 procent fra 2015 til 2018, og det har sat gang i et byggeboom.
Udover batteriet i Australien og det kommende i Californien er der blandt andet tilsvarende batterianlæg på vej i Florida, England, Litauen og Chile.