Tre slæbebåde midt i Det Indiske Ocean er kommet på hårdt arbejde. Selvom de kraftige både hver især er over 75 meter lange, ligner de legetøjsbåde i forhold til det røde gigantfartøj, de trækker efter sig.
Shell Prelude, som den røde kolos hedder, er ikke bare verdenshistoriens største fartøj, men også et af de første fartøjer med et komplet gasraffinaderier ombord.
Shell Prelude er anføreren i en ny flåde af omsejlende udvindingsplatforme, som kan tappe undersøiske gasfelter, der ligger langt fra verdens kyster.
Felterne er en vigtig ressource, da de rummer størstedelen af Jordens naturgas, og skibe som Prelude bliver derfor helt afgørende for den globale omstilling til en grønnere energiforsyning.
Systemet er så robust, at det kan modstå ekstreme orkaner, der kun forekommer hvert 10.000. år.
Kæmpeskib modstår orkaner
Prelude har to store fordele frem for en traditionel boreplatform. For det første flyder det i stedet for at stå naglet fast til havbunden. Det betyder, at skibet langt bedre håndterer truslen fra intense tropiske orkaner med vindhastigheder op mod 300 km/t, som huserer i det sydøstlige hjørne af Det Indiske Ocean.
Her skal Prelude udvinde gas fra det såkaldte Browse-bassin, der ligger på 275 meter dybt vand mere end 200 km fra den australske nordvestkyst. Farvandet hærges med jævne mellemrum af nogle af klodens voldsomste tropiske orkaner. Det har ingeniørerne taget højde for ved at installere et fortøjningstårn, der går hele vejen op gennem fartøjets stævn.
Tårnet er fast forankret til havbunden gennem 16 af verdens kraftigste kæder, mens resten af Prelude kan rotere frit omkring det. Systemet er så robust, at det kan modstå ekstreme orkaner, der kun forekommer hvert 10.000. år.

16 kæmpeankre holder skibet fast
Prelude holdes fast af 16 ankerkæder. Hvert anker er en 65 meter lang pæl, der er suget ned i havbunden. En permanent gasbrønd er etableret nede på havbunden. Herfra pumpes gassen op til Prelude.

Stævnen er hul
Op gennem stævnen har skibet et hult tårn, hvor gassen fra undergrunden overføres til forarbejdningsanlægget. Tårnet er ca. 100 m højt, 30 m i diameter og vejer 11.000 tons.

Fri bevægelighed orkansikrer fartøjet
Skroget roterer frit om det forankrede fortøjningstårn, som gør skibet i stand til at modstå kategori 5-orkaner.
Preludes anden store fordel er, at det i sit 488 meter lange skrog rummer et komplet raffinaderi. Det gør fartøjet i stand til at rense gassen, forædle den til forskellige produkter og derefter køle den rene naturgas ned til -162 °C.
Ved den temperatur skifter naturgas fase fra luftart til væske – på samme måde som vanddamp kondenserer til flydende vand, når det rammer en kold overflade. Flydende naturgas fylder 600 gange mindre end den samme mængde som luftart.
Dermed kan den transporteres med tankskib direkte fra udvindingsstedet ud til forbrugerne overalt i verden. Teknikken kaldes FLNG, floating liquefied natural gas.
Skadelige stoffer skrubbes ud af gassen
Ombord på Prelude køles gassen ned til -162 °C og gøres flydende. Men før det sker, skal den rå gas sendes igennem en række kemiske rensningsstationer for at fjerne urenheder fra undergrunden, som forringer naturgassens kvalitet og risikerer at ødelægge skrøbeligt udstyr ombord.

Væsker hældes fra
Vand og såkaldt kondensat – en meget tynd og let olie – skilles ad i en tank og tappes fra i bunden.

Aminer tilsættes
Ammoniakforbindelser kaldet aminer tilsættes. De indfanger bl.a. CO2 og svovlbrinter, som fjernes.

Vanddamp fjernes
Rester af vanddamp fjernes af et stof, som binder sig til vandmolekylerne og falder til bunds i karret. Vanddampe trækkes ud i bunden af karret.

Havvand køler gas
Gassen køles ned til -162 °C i store køleskabe. Skibet bruger 50 mio. liter koldt havvand i timen til køling.

Gas bliver til væske
Når gas køles ned fortættes det til væske og bliver komprimeret til 1/600 af sit oprindelige volumen.
Med et komplet forædlings- og køleanlæg ombord fjerner Prelude behovet for at bygge en lang og besværlig rørledning ind til den nærmeste større havneby, som ville gøre gassen så dyr, at ingen ville betale for den.
I praksis er FLNG-teknologien derfor det eneste, der gør det muligt at hente gassen op fra de mange undersøiske gasdepoter i verden. Geologer anslår, at omkring 60 procent af verdens samlede gasreserver ligger, hvor den kun kan udvindes økonomisk rentabelt med netop FLNG-teknologien.
Prelude er forankret til havbunden med 16 pæle, der hver især er boret over 60 meter ned i undergrunden. Se her hvordan ingeniørerne bar sig ad.
Fartøj vejer som fem hangarskibe
Prelude er ikke bare den første FLNG-platform i verden, men med flere længder også den største. Alligevel var det en enorm opgave for ingeniørerne at finde plads ombord på Prelude til alt det udstyr, som normalt udgør et naturgasanlæg på land.
Faktisk begyndte Shell på opgaven tilbage midt i 1990’erne, og i sidste ende lykkedes det ingeniørerne at formindske anlægget til ¼ af normal størrelse. Alligevel endte Prelude med at veje 600.000 tons. Det svarer til verdens fem største hangarskibe tilsammen og gør Prelude til verdenshistoriens allerstørste fartøj. Den samlede pris er hemmelig, men eksperter anslår den til 90 milliarder danske kroner.
Netop størrelsen er også den faktor, der gør Prelude i stand til at tjene sin enorme omkostning ind igen. På fuld kapacitet leverer fartøjet årligt 3,6 millioner tons flydende naturgas, hvilket er rigeligt til at dække op mod 2 millioner husstandes gasforbrug. Hertil kommer biprodukter fra rensning af den rå gas på 0,4 millioner tons propangas og 1,3 millioner tons af den tyndtflydende olie, kondensat, som blandt andet bruges i fremstillingen af plastik.
Prelude er et fartøj fyldt med rekorder – blandt andet er ankerkæderne, der holder skibet fast, de største kæder, der nogensinde er produceret.
Gas forbedrer klima og luftkvalitet
Den store investering tager formentlig årtier om at tjene sig selv ind igen, men alt tyder på, at naturgas kun vil blive en mere eftertragtet ressource i fremtiden. Og selvom gas er et fossilt brændsel, er den klart bedre end kul og olie på to vigtige områder.
For det første udleder gas mindre CO2 end andre brændstoffer, når den afbrændes. Energiforskerne opgør brændslernes klimapåvirkning i, hvor mange gram CO2 der udledes pr. kilowatt-time (kWh), der produceres.
Her er kul klart den værste synder med mellem 350 og 400 gram pr. CO2 pr. kWh. Fyringsolie ligger på 280 gram, mens naturgas er nede på kun 200 gram. Klimapåvirkningen er med andre ord halvt så stor, når varmen i radiatoren kommer fra naturgas, som hvis den kommer fra kul.
For det andet indeholder naturgas også langt færre urenheder end olie og i særdeleshed kul. Fra et kraftværk, der fyrer med gas, slipper der derfor mindre forurening i form af sundhedsskadelige partikler ud – blandt andet de skadelige svovlforbindelser.
200 gram. Så meget CO2 udleder naturgas pr. kWh energi, den producerer. Det er kun halvt så meget som kul.
Svovlholdige partikler i luften er en af verdens største dræbere, da de typisk er hovedbestanddelen i giftig smog, som hærger flere megabyer verden over. Den ringe luftkvalitet er årsagen til, at op mod 7,2 mio. mennesker hvert år dør en for tidlig død. Naturgassen i sig selv udgør dog potentielt et problem, hvis den slipper ud.
Den består nemlig af metan, CH4. Et ton metan er omtrent 30 gange mere effektivt som drivhusgas end et ton CO2 set over en periode på 100 år. Derfor er det altafgørende, at alle rør og tanke er 100 pct. tætte, og at ingen gas slipper ud af systemet hverken under oppumpningen, behandling eller transport.
Metan er også et ekstremt brændbart stof. Eksplosionskraften i gassen leverer den kemiske energi, kraftværker og motorer udnytter, men da Prelude kan indeholde op mod 436 milliarder liter flydende metan, betyder det også, at gassen udgør en stor trussel mod sikkerheden ombord.
Derfor er alle bemandede områder på Prelude placeret så langt som overhovedet muligt fra gasbehandlingen, og andre skibe skal holde sig mindst 1500 meter fra fartøjet.
Geologer jagter gas på havets bund
Verdens forbrug af naturgas er de seneste år steget støt. Gas forventes at overhale kul som verdens næststørste brændsel efter olie i 2035. Ifølge geologer er 60 pct. af gasforekomsterne begravet i felter under havet, og bare fem lande råder over 90 pct. af de kendte dybhavsreserver. Det tal vil formentlig ændre sig i fremtiden, fordi mange hav-
områder slet ikke er udforsket endnu. I 2018 gik Shell i gang med at udvinde gas i havet nordvest for Australien, og energiselskabet Eni vil bore ved Mozambiques kyst fra 2022.

Brasilien
530 mia. kubikmeter gas
Egypten
800 mia. kubikmeter gas
Mozambique
2470 mia. kubikmeter gas
Verden efterspørger grøn gas
Indtil videre findes der kun få FLNG-fartøjer i verden, og ingen af dem er i nærheden af at kunne producere flydende naturgas i de mængder, som Prelude er i stand til. Det er et problem ifølge Det Internationale Energi-
agentur, IEA, som har beregnet, at efterspørgslen efter det reneste af de fossile brændsler vil eksplodere i de kommende år.
En af de helt store spillere er Kina, som importerer mere og mere gas – især for at komme landets store problemer med giftig smog til livs. Prognoserne viser, at Kina i 2023 vil købe 60 procent mere gas end i 2017.
IEA påpeger desuden, at naturgas indgår i flere og flere industriprocesser – ikke som brændsel, men som råstof. Blandt andet er gassen en vigtig ingrediens i nye metoder til at fremstille kunstgødning, som er afgørende for, at den globale fødevareproduktion kan følge med det stigende befolkningstal.
Derfor opfordrer IEA også de andre store energiselskaber til at investere milliarder i deres egne FLNG-fartøjer, så en flåde af flydende gasraffinaderier kan sejle fra det ene gasfelt efter det andet og forsyne verden med klimavenlig gas i fremtiden.