Den 18. maj har Danmark, Belgien, Holland og Tyskland underskrevet en aftale med EU om at levere markant mere grøn energi fra Nordsøen.
De fire lande forpligter sig til at bygge havvindmøller, der kan levere 150 gigawatt strøm inden 2050. De nye møller har et budget på intet mindre end 1000 milliarder kroner.
Det ambitiøse projekt vil seksdoble verdens samlede produktion fra havvind, der i dag ligger på 25 gigawatt. Når møllerne står klar, vil de levere klimavenlig strøm til godt og vel halvdelen af EUs 450 millioner indbyggere.
En af fordelene ved havvind er, at vindmøllerne kan bygges større og mere effektive end på landjorden. De lovede 150 gigawatt kræver en møllepark på intet mindre end 10.000 af markedets allerstørste vindmøller.
Kun tre producenter har endnu udviklet møller, der er store nok til at levere de 15 megawatt strøm, der skal til. Dem sammenligner vi her.
Tre møller kan tæmme Nordsøens blæst
Både Vestas, Siemens Gamesa og GE har indtil videre bygget prototyper på deres største vindmøller nogensinde. Siemens og GE har også solgt deres møller til igangværende projekter.
Til gengæld er Vestas' mølle den eneste, der på papiret er klar til at levere de efterspurgte 15 megawatt. De andre møller skal justeres, før de også lever op til kravene.
Vestas V236 15MW
V236-modellen er den største vindmølle, der nogensinde er bygget. Hele 280 meter rager den op i luften. Vestas-møllen har det største overstrøgede areal - dvs. det rum vingerne fanger vind fra - nogensinde på næsten 44.000 kvadratmeter. Og det giver den også den højeste energi-høst.
En af fordelene ved Vestas' V236-mølle er, at teknologien er på plads og afprøvet. Der skal ikke justeres eller tilføjes noget, politikerne kan bare trykke på knappen og bestille møllerne.
- Kapacitet: 15 megawatt
- Højde: 280 meter
- Vægt: ikke oplyst
- Diameter på rotor: 236 meter
- Overstrøget areal: 43.742 kvadratmeter
Siemens Gamesa SG 14-236 DD
Siemens' SG 236-mølle kan kun producere 15 megawatt strøm, når PowerBoost-teknologien er slået til under de rette vindforhold. Ifølge Siemens selv var PowerBoost aktivt 98 procent af tiden på deres test-møller.
En af fordelene ved Siemens-møllen er dens relativt lave vægt. Det kræver enorme mængder stål at producere tusindvis af vindmøller, og derfor bliver det både billigere og mindre ressourcekrævende at bygge lettere møller.
- Kapacitet: 14 megawatt (15 megawatt med PowerBoost-teknologien)
- Højde: 272 meter
- Vægt: 500 tons
- Diameter på rotor: 236 meter
- Overstrøget areal: 43.500 kvadratmeter
GE Haliade-X 220 14MW
Prototype af vindmøllen Haliade-X.
GEs Haliade-mølle var den første til at nå op på 14 megawatt i kapacitet. Siden nuppede Vestas rekorden for største vindturbine.
En af fordelene ved GEs Haliade-mølle er, at den er lidt ældre end konkurrenterne. Producenten har mere erfaring med at fremstille og opsætte møllerne, og det kan blive en væsentlig faktor for et projekt på stor skala.
- Kapacitet: 14 megawatt
- Højde: 260 meter
- Vægt: 685 tons
- Diameter på rotor: 220 meter
- Overstrøget areal: 38.000 kvadratmeter