Shutterstock

Hvor farlige er Nord Stream-lækagerne?

Der er gået hul på flere rørledninger i Østersøen, så havet er fyldt med bobler af naturgas. Skibe har fået forbud mod at sejle ind i området, men hvorfor er boblerne så farlige?

Der er opdaget huller i gasledningerne Nord Stream 1 og 2, som løber ned gennem Østersøen.

Hullerne betyder, at der fra i alt fire rør bobler store mængder naturgas ud på bunden af havet i 70-90 meters dybde. Ved overfladen springer boblerne, og gassen blandes op med den almindelige luft.

Nordstream 2 løber fra Rusland til Tyskland via Østersøen. Gasledningen er ikke i brug, men indeholder store mængder naturgas i form af metan under tryk. Lækagen er sket 20 km syd for Bornholm.

© Shutterstock

Naturgassen i boblerne består af 70 til 90 pct. metan og mindre mængder af ethan, propan og butan. Ren naturgas lugter ikke af noget og fører ikke umiddelbart til symptomer på forgiftning.

Gas truer skibsfarten og ændrer klimaet

Til gengæld er en blanding af almindelig luft og 5-15 pct. naturgas ekstremt antændelig. En gnist fra et skib kan altså føre til en voldsom eksplosion.

Samtidig gør gassen havet usikkert for skibsfarten. Boblerne sænker nemlig vandets massefylde, så skibe får sværere ved at flyde.

Gas laver huller i havet

Gasbobler gør vandet lettere. Det betyder, at skibe får sværere ved at flyde og i værste fald går til bunds.

© Shutterstock

1. Fortrængning sikrer flydeevne

Et skib kan flyde, fordi det fortrænger vand med samme samlede masse som skibets vægt. Fænomenet kaldes Arkimedes' princip. Havvandet i Østersøen vejer normalt ca. 1000 kg/m3.

© Shutterstock

2. Gas gør vandet let

Fyldt med bobler af gas vejer havvandet pludselig ikke længere 1000 kg/m3, men måske kun 500 kg. Skibet skal nu fortrænge dobbelt så mange kubikmeter vand for at flyde.

© Shutterstock

3. Overvægt sænker skibet

Overstiger skibets samlede vægt massen af det gasfyldte vand, det kan fortrænge, kan skibet ikke længere flyde. Havet skyller ind over rælingen og fører i værste fald til forlis.

Gasudslippene er desuden et klimaproblem. Metan er nemlig en potent drivhusgas, der pr. molekyle opvarmer kloden ca. 87 gange mere end CO2 set over en periode på 20 år.

Den danske energistyrelse er stadig usikker på effekterne af udslippet, men miljøorganisationen Greenpeace vurderer, at udslippet svarer til opvarmningen fra 30 mio. ton CO2 set over en periode på 20 år.

VIDEO: Se gassen boble op af havet

Kubikmeter efter kubikmeter naturgas strømmer op fra Nord Stream-gasledningerne i Østersøen.