Naturen er millioner af år om at danne olie. Den ældste olie, fundet i det vestlige Australien, er hele 3,2 milliarder år gammel.
Oliedannelse kræver nemlig, at organisk materiale – oftest døde alger eller bakterier – udsættes for højere tryk og temperaturer end ved jordoverfladen.
Typisk foregår det en-fem kilometer nede i jorden, hvor temperaturen ligger på 40-90 grader. Bliver temperaturen endnu højere, dannes der i stedet naturgas.
De rette forhold opstår, når det organiske materiale langsomt bliver begravet under nye lag af fx ler, sand, og grus, hvilket kræver lang tid.
Men i usædvanlige tilfælde kan oliedannelse gå stærkt, hvis naturen skyder genvej. Det er fx sket i resterne af den eksploderede vulkan Uzon på den østlige del af den russiske Kamtjatka-halvø.
Her har geologer fundet olie, der er dannet på blot 50 år. Forklaringen er bl.a., at temperaturerne lige under jordoverfladen ved Uzon er ca. 90 grader på grund af varme kilder.
I laboratoriet kan oliedannelsen endda gå endnu hurtigere. Det har eksperimenter med en teknik kaldet HTL, hydrothermal liquefaction, vist.
Tryk og varme omdanner mad til olie
Skrald bliver varmet op
Vådt organisk materiale, fx kloakslam eller madaffald, varmes op til 350 grader og udsættes for 250 gange trykket ved jordoverfladen i få minutter. Vand, gas og tørstof sorteres fra.
Brint renser råolie
Substansen behandles med brint, som går i forbindelse med overskydende ilt, kvælstof og svovl, der derefter sorteres fra. Resultatet er en råolie, der er næsten identisk med naturens.
Varme sorterer brændstof
Råolien varmes op og afgiver forskellige stoffer ved forskellige temperaturer. Benzin sorteres fra ved 65 grader, jetbrændstof ved 200 grader og diesel og fyringsolie ved 290 grader.
I HTL bliver vådt organisk materiale som fx kloakslam udsat for varme og tryk i få minutter. Behandlingen nedbryder de komplekse organiske molekylekæder til mindre bidder.
De behandles derefter med bl.a. brint og vand, og resultatet er en substans, der ikke er ret forskellig fra naturens råolie. Derefter kan den destilleres til både flybrændstof og benzin.
Fordi udgangspunktet for HTL er affald, er de brændstoffer, som metoden producererer, CO2-neutrale.