Hvor meget sviner produktionen af solceller?

Hvor klima- og miljøvenlige er solceller egentlig, når produktionen af dem medregnes?

Hvor klima- og miljøvenlige er solceller egentlig, når produktionen af dem medregnes?

Shutterstock

Produktionen af solceller indeholder flere trin, som bruger strøm og belaster klimaet med bl.a. CO2. Grundelementet i de fleste solceller er halvledermaterialet silicium, som ved minedrift bliver udvundet af mineralet siliciumdioxid. En halvleder er et elektrisk ledende materiale, som også bruges i bl.a. computerchips.

Ud over udledninger ved selve produktionen bliver miljøet også påvirket ved transport, installation og vask af solcellepanelerne.

Før den færdige solcelle er installeret på dit tag, skal den igennem flere miljø- og klimabelastende trin.

© Shutterstock & Lotte Fredslund

1. Miner udvinder siliciumdioxid

Solcellernes hovedelement, siliciumdioxid, bliver udgravet med store CO2-udledende maskiner og omdannes herefter til silicium i en ca. 2000 grader varm, strømkrævende ovn.

© Shutterstock & Lotte Fredslund

2. Forarbejdning kræver strøm

Under endnu en energikrævende proces omsmeltes silicium til barrer, hvilket danner krystalstrukturen til solcellerne. Derefter skæres barren i tynde skiver kaldet wafers med en sav.

© Shutterstock & Lotte Fredslund

3. Celler gøres klar til paneler

Silicium-skiverne får tilføjet elektroder til at lede strømmen og et antireflekterende lag, der sikrer, at solcellen absorberer sollyset. Herefter samles cellerne til et solpanel.

Hvor meget solceller præcis belaster miljøet afhænger af flere faktorer.

Én af dem er, om strømmen til produktionen kommer fra grønne kilder som vindmøller eller sorte kilder som kulkraftværker. Typen af strøm afhænger af det enkelte produktionsland.

Dernæst har antallet af solskinstimer en betydning. Jo mere sol, des mindre er solcellens klimaaftryk. Fx svarer klimaaftrykket for solcellens samlede levetid til 38 gram CO2/kWh i solbeskinnede Cypern og 89 gram CO2/kWh i det lidt mere dunkle Island.

I 2050 forventes tallene at være faldet til 10 gram CO2/kWh eller mindre for solceller i hele verden, fordi strømproduktionen til den tid generelt vil være mere grøn.

Solcellen er tjent hjem på et år

Et tredje aspekt er den såkaldte EPBT (Energy Payback Time). Den angiver, hvor lang tid en solcelle skal bruge på at producere lige så meget energi, som der blev brugt under dens fremstilling. Analyser viser, at solceller i Nordeuropa har tjent sig hjem efter ca. 1,2 år, mens det maksimalt tager et år i Sydeuropa.

Da en typisk solcelle i dag har en levetid på 25 år eller mere, kan vil solcellen samlet set at producere over 20 gange så meget grøn strøm, i forhold til den mængde energi, det kræver at lave den.