Hvorfor får en atomsky form som en paddehat?

En atombombe udløser en umådelig mængde energi på meget kort tid. Energien varmer luften på eksplosionsstedet så meget op, at dens massefylde bliver langt mindre end den omgivende lufts. Den varme luftsøjle vil derfor stige opad, som var det varmen i en skorsten. Søjlen stiger op igennem det nederste lag i atmosfæren, som kaldes troposfæren. Med sig op trækker den varme luftsøjle både jord, støv, røg og stumper af alt det, der er blevet pulveriseret ved eksplosionen. Det gør søjlen meget synlig. Luften afkøles, efterhånden som den stiger op, indtil søjlen i cirka 10 kilometers højde møder skillelinjen til det næste lag i atmosfæren. Denne skillelinje hedder tropopausen. Her begynder lufttemperaturen igen at stige, og det lægger låg på luftsøjlens opvind, så skyen spredes ud til siderne. På den måde dannes selve “hatten” højt over tropopausen i det atmosfærelag, der hedder stratosfæren. Processen går meget hurtigt. Allerede tre et halvt minut efter eksplosionen er der opbygget en fuld paddehattesky. Det er i øvrigt ikke kun atombomber, der frembringer en paddehattesky. Også efter eksplosioner med store mængder konventionelt sprængstof kan der opstå en sådan sky, ligesom naturen kan frembringe disse skyer under store vulkanudbrud. Den første beretning om en paddehattesky stammer fra et øjenvidne til Vesuvs udbrud i år 79.