Når det blæser kraftigt i både Danmark, Sydsverige og Nordtyskland, opstår en flaskehals i eltransporten sydover. Flaskehalsen skyldes manglende kapacitet på de tyske strømkabler til de store byer og industriområder i Sydtyskland.
For at sikre balancen i elnettet må produktionen ikke overstige det lokale forbrug plus transporten sydover. Dermed opstår behovet for at standse nogle af vindmøllerne.
Særlig tysk lovgivning betyder, at det er billigere for Tyskland at betale fx danske producenter for at standse deres møller, end det er for tyskerne at standse deres egne.
Blæsevejr standser møllerne
Stillestående vindmøller i fx Danmark og Sydsverige skyldes dog ikke altid kapacitetsproblemer på elnettet.
Når der er godt gang i blæsten, kan udbuddet af strøm overstige efterspørgslen. Dermed falder elprisen – nogle gange til under nul kroner. Med en negativ strømpris skal vindmølleejere betale for at sende strømmen ud på elnettet. Dermed er det billigere at stoppe møllen.
Andre gange blæser det så meget, at møllerne stopper af sikkerhedshensyn, den såkaldte cut-out-speed.
Ældre og mindre møller standser ved kulingstyrke, dvs. ca. 20 m/sek. Større møller, som de nuværende havvindmøller, kan klare stormstyrker på 25 m/sek., mens Vestas kommende gigant V236-15.0 MW kan fortsætte helt op til 30 m/sek., tæt på orkanstyrke.
Møllestop er en børnesygdom
Parkerede vindmøller er et problem lige nu, men på sigt vil forbedrede kabler og kraftværker udnytte strømmen.
Norge sparer på vandet
Fra 2023 kommer Norge og Sverige med i det tysk-danske energisamarbejde. Det betyder fx, at Norge kan aftage overskydende vindmøllestrøm og skrue ned for vandkraften, når det blæser.
Tyskland udbygger elnettet
Når fælles grøn energi erstatter lokal kulkraft, skal elnettet udbygges. I Tyskland sker det bl.a. med det 700 km lange kabel SuedLink, som fra 2026 skal forbinde Schleswig i nord med Bayern i syd.
Energi bliver til brændstof
Overskudsstrøm kan producere en såkaldt energibærer i form af fx brint. Shell tester lige nu teknologien i det hollandske anlæg Holland Hydrogen I, som skal fremstille 60 ton brint i døgnet.