Shutterstock
Olieproduktion Rusland

Kan vi helt undvære fossile brændstoffer?

Er det muligt helt at droppe kul, olie og gas i Nordeuropa og blive selvforsynende med grøn energi? Og hvilke typer skal vi i så fald benytte?

I dag dækker fossile brændstoffer som olie, kul og gas mere end 50 procent af energibehovet for de fleste lande i Europa. Og for lande som Holland er tallet næsten 90 pct.

Men ifølge en international forskergruppe under ledelse af professor Mark Z. Jacobson kan alle de 139 nationer, der offentliggør tal fra deres energisektorer, være 100 pct. selvforsynende med vedvarende energi i 2050.

Vi skal satse på vind, sol og vandkraft

En forskergruppe har beregnet, hvorvidt landene skal satse på landvindmøller, havvindmøller, bølgekraft, vandkraft eller solceller for at blive selvforsynende med grøn energi.

Sol erstatter gas

Holland er en af klodens mest gasafhængige nationer og skal satse på en markant udbygning af grønne energikilder. Her er et større potentiale for solenergi end i landene længere nordpå.

Jonas Sjöwall Haxø & Shutterstock

Vestenvind leverer energi

Danmark er placeret i vestenvindsbæltet, og vindmøller dækker i dag ca. 10 pct. af energiforbruget. Det skal hæves til over 60 pct. i 2050, mens også solenergien skal udbygges markant.

Jonas Sjöwall Haxø & Shutterstock

Elve fungerer som batteri

Norge udnytter allerede vandkraft i stor stil, men skal bygge flere vindmøller. De mange elve giver desuden mulighed for at lagre den grønne overskudsstrøm ved at pumpe vand op ad bakke.

Jonas Sjöwall Haxø & Shutterstock

Kernekraft bliver overflødig

Sverige får meget lidt af sin energi fra gas, men til gengæld en stor andel fra atomkraft. Når den udfases, skal energien komme fra land- og havvindmøller, dæmninger og solcelleparker.

Jonas Sjöwall Haxø & Shutterstock

Stor omstilling er nødvendig

Ca. 60 pct. af Finlands energi kommer fra fossile brændsler og atomkraft, men næsten intet fra sol og vind. Vindpotentialet er heldigvis stort og skal dække 80 pct. i fremtiden.

Jonas Sjöwall Haxø & Shutterstock

Forskergruppen regner ikke atomkraft, der dækker en betragtelig del af energibehovet i bl.a. Sverige og Finland, som vedvarende energi. For selv om det ikke er et fossilt brændsel er der andre problemer – bl.a. deponeringen af atomaffald.

Det samme gælder afbrænding af affald og biomasse, der ellers er CO2-neutralt. Afbrændingen er forbundet med luftforurening, og derudover vurderer forskerne, at hele klodens landbrugsareal i fremtiden skal bruges til produktion af mad til den stadigt voksende befolkning. Dermed er der ikke plads til de såkaldte energi-afgrøder.

Det grønne energiforbrug falder

Til trods for, at fremskrivninger fra FN viser, at klodens befolkning vil vokse til 9,74 mia. mennesker i 2050, så skal de 139 nationer producere mindre energi. Faktisk i gennemsnit hele 42,5 pct. mindre energi pr. person i år 2050.

Reduktionen af energiforbruget er mulig, fordi grøn elproduktion er langt mere effektiv end fx kulkraft, og fordi teknologier som luft-vand-varmepumper producerer varmt vand med et lavere energiforbrug end fx et naturgasfyr.

Hvis køreplanerne følges i detaljer frem mod 2050, er det forskernes overbevisning, at den globale opvarmning holder sig under 1,5 grader, og at der samtidig bliver skabt 24,3 millioner nye fuldtidsjob.