Krigen i Ukraine kan få forbløffende effekt på vores energiforbrug

Eksperter har forbavsende bud på, hvordan krigen i Ukraine vil påvirke vores energiforbrug på sigt.

Eksperter har forbavsende bud på, hvordan krigen i Ukraine vil påvirke vores energiforbrug på sigt.

Shutterstock

Krigen i Ukraine har pirket til frygten for naturgasmangel verden over - og som reaktion har flere lande gennem den seneste tid skruet op for kulfyrede kraftværker.

Men selvom forbruget af kulsort energi er steget, forventer Det Internationale Energiagentur (IEA) ikke, at udviklingen vil fortsætte.

Tværtimod tegner det til, at energikrisen, som Ruslands invasion af Ukraine har affødt, kan blive lidt af en grøn redningskrans.

Det er vurderingen fra IEA i agenturets årlige rapport, der forudser den globale energiudvikling frem til 2050.

IEA forudser en langsom, men sikker nedgang i verdens CO2-udledninger frem mod 2050. Men der er stadig lang vej igen, før vi er i mål, lyder det i den seneste rapport:

Fra USA til Kina er grøn omstilling på dagsordenen

I den 524 sider lange rapport lyder prognosen, at den globale efterspørgsel på fossile brændstoffer vil toppe inden for den nærmeste fremtid - og at energikrisen vil fremskynde den globale omstilling til rene energikilder som sol-, hav- og vindenergi.

Det skyldes først og fremmest, at mange lande allerede har reageret på de himmelstræbende priser på fossile brændstoffer og lagt planer om at rejse vindmøller, bygge solcelleparker og investere i elbiler og elvarmepumper.

I august godkendte den amerikanske Kongres eksempelvis en kæmpemæssig lovpakke, der vil skyde mere end 370 milliarder dollars i grønne teknologier.

I Japan har politikerne også vedtaget et program for grøn omstilling, der skal sikre finansiering af kernekraft, brint og andre teknologier, der kun efterlader et lille klimaaftryk.

Også lande som Kina, Indien og Sydkorea har hævet de nationale mål for vedvarende energi og kernekraft.

Et “bemærkelsesværdigt” skifte

De globale investeringer i ren energi ventes at stige fra 1,3 billioner dollars i 2022 til mere end 2 billioner dollars årligt i 2030, hvilket ifølge agenturet er et “betydeligt skifte.”

"Det er bemærkelsesværdigt, at mange af disse nye mål for ren energi ikke udelukkende er indført af hensyn til klimaforandringerne", siger Fatih Birol, agenturets administrerende direktør, i et interview med New York Times.

"De store drivkræfter er i stigende grad energisikkerhed og industripolitik." Fatih Birol, administrerende direktør i IEA

"De store drivkræfter er i stigende grad energisikkerhed og industripolitik," uddyber hun.

Selvom takterne i rapporten er optimistiske, skal der et endnu højere gearskifte til for at få bremset den globale opvarmning. Det vil ifølge IEA kræve markante CO2-nedskæringer verden over de kommende år.

Jorden termometer jordskorpen
© Quaise Energy & Claus Lunau

Læs også:

Baseret på landenes nuværende politikker, forventer IEA, at verdens CO2-udledninger vil toppe i 2025 - og at vi ved århundredeskiftet vil have en 2,5 grader varmere klode end før den industrielle æra i 1800-tallet.

Det er en fremskrivning, der er i tråd med tidligere prognoser fra FN. Den ligger langt over den stigning på 1,5 grader, som FN's Klimapanel anser for at være den maksimale stigning, Jorden kan tåle, før den globale opvarmning fører "uoprettelige skader" med sig.