Når sollyset rammer solcellen, producerer den energi som starter katalysatoren, der deler vandet i ilt og brint. Brinten bobler op til overfladen, hvor den kan indsamles, gemmes og bruges som brændstof i for eksempel miljøvenlige biler.
Forskerne har bygget systemet af de billigst mulige elementer, bl.a. kulstof, for at gøre masseproduktion mere rentabelt. Ikke desto mindre har enheden en relativt høj effektivitet. Den omdanner 10,6% af sollyset til elektricitet og 6,7% af sollyset til brint.
Opfindelsen er selvforsynende
Men den mest enestående innovation i designet er dets selvforsynende karakter. Det kræver ingen energitilførsel udover Solens lys, og der er ikke mange bevægelige dele, som skal vedligeholdes.
Solceller og elektroder er sammensat i en samlet enhed. Solcellerne er indkapslet i en skal af polymer, som beskytter dem fra vandet, men samtidig lader Solens stråler passere. Elektroderne sidder på ydersiden, hvor de kan komme i kontakt med vandet.
Derfor kan man i princippet kaste apparatet i vandet og efterlade det, så det kan ligge og producere energi af sig selv i lange perioder.
Langt det meste brint produceres i dag ved at omdanne naturgas under høj temperatur, og det er ikke en klimavenlig løsning. Men i de seneste fem år er prisen på elektrolyseteknologi faldet med 40%, mens grøn strøm er billigere end nogensinde.
Innovationer som det 'kunstige blad' er med til at sætte endnu mere skub i den udvikling, og fremtiden peger på billig, bæredygtig brint.