Super-brændstof slår rekord igen
Over fem sekunder producerede den aldrende JET-reaktor hele 59 megajoule. Det er mere end det dobbelte af de 21,7 megajoules over fire sekunder, som JET tog rekorden med tilbage i 1997.
Selvom forsøget i 1997 maksede ud med et højere maxenergi, er den gennemsnitlige energimængde væsentligt højere ved JET-reaktorens seneste gennemløb.
En fællesnævner for begge rekord-forsøgene er brændstoffet. Både i 1997 og 2021 brugte forskerne ved CCFE et brændstof bestående af deuterium og den sjældne brint-isotop tritium.
Det radioaktive tritium skaber væsentligt flere neutroner, når det fusionerer med deuterium, end hvis deuterium - en ikke-radioaktiv isotop af brint - fusionerer med andre deuterium-atomer.
VIDEO: Se JET-reaktoren efterligne Solen
JET-reaktoren er en såkaldt tokamak. Her opvarmes brændstoffet til ekstremt høje temperaturer, hvilket gør det til plasma, som tokamakkens centrale magnetfelt holder under kontrol.
Ved yderligere tryk og høje temperaturer begynder brændstoffets atomer at fusionere - og afgive energi i form af neutroner.
Rekord-forsøg lover godt for fremtidens fusionsenergi
I Sydfrankrig er ITER-reaktoren ved at blive bygget i et storstilet projekt til mere end 140 milliarder kroner. Den nye reaktor er en tokamak ligesom JET-reaktoren, der snart skal pensioneres efte 40 år.
ITER-reaktoren skal køre på samme brændstof som JET, og den nye rekord lover derfor godt for det ambitiøse fusionsprojekt.
Med større kapacitet og en reaktor, der er optimeret til det rekord-smadrende tritium-brændstof, håber forskerne, at ITER kan blive den første fusionsreaktor til at afgive mere energi, end maskinen sluger for at sætte gang i fusionen.
Ifølge planen står ITER klar til fusionsforsøg i 2025.