Verdens første solceller udnyttede i 1883 kun mellem 1 og 2 procent af sollysets energi til at lave strøm. Siden da er effektiviteten stille og roligt forbedret – indtil for cirka fem år siden, hvor fremskridtene pludselig eksploderede.
I juni 2015 havde de mest avancerede forskningssolceller en effektivitet på 18,2 procent. Men i 2019 opnåede forskere fra USA en effektivitet på hele 47 procent i laboratoriet.
📽 Forstå hvordan en solcelle virker:
Forbedringerne skyldes først og fremmest, at forskerne har lært at konstruere solcellerne i særlige sandwich-konstruktioner – såkaldte 'multi-junction'-celler – hvor forskellige lag af varierende materialer udnytter forskellige dele af sollysets spektrum.
De almindelige solceller, som ligger på vores tage, bliver også hele tiden bedre. Men de er ved at ramme et loft. De er nemlig sjældent bygget i samme lagdelte konstruktioner som i laboratorierne – fordi det simpelthen er for dyrt.
Fremtiden er bygget af perovskit
90 procent af alle almindelige solceller i dag er bygget af mineralet silicium, som har et teoretisk effektivitets-maksimum – også kendt som Shockley-Queisser-grænsen – på cirka 30 procent.
Men der er godt nyt. Det ser nemlig ud til, at billige lagdelte solceller snart kan komme på markedet. Det skyldes mineralet perovskit, som har en særlig krystal-struktur, der gør det meget mere lysfølsomt end silicium. Når man laver en nanofilm af perovskit, og lægger den oven på en silicium-solcelle, skyder cellens effektivitet i vejret.
Det britiske selskab, Oxford PV, sagde allerede i 2018, at det kunne bygge almindelige perovskit-solceller med en effektivitet på 28 procent. Den teoretiske grænse for deres konstruktion ligger på 43 procent – men yderligere forbedringer i form af endnu mere lysfølsomme celletyper er allerede på tale.
Så må vi bare håbe, at vejrudsigten lover sol.