Solceller i rummet

Solcelleparker i rummet har potentiale til at løse vores energibehov

Den lurende energikrise har sat skub i arbejdet for at finde nye, grønne energikilder. En løsning kan være at sende satelitter med solceller ud i rummet for at omdanne sollys til energi, vi kan bruge på landjorden.

Den lurende energikrise har sat skub i arbejdet for at finde nye, grønne energikilder. En løsning kan være at sende satelitter med solceller ud i rummet for at omdanne sollys til energi, vi kan bruge på landjorden.

Andreas Treuer/ESA

Mens vi går en koldere og mørkere tid i møde, presser den globale energikrise mange til at skrue ned for varmen og slukke lyset for at undgå gigantiske elregninger.

Af samme grund har politikere verden over blikket rettet mod grønne energikilder, der kan gøre os uafhængige af russisk olie og gas.

En del af løsningen kan være solenergi - og ikke kun i form af solcelleparker på landjorden.

Det vil nemlig potentielt være langt mere effektivt at høste solstrålerne i rummet.

For på den anden side af Jordens atmosfære er der både uanede mængder af plads til at opsætte kæmpemæssige anlæg - og i modsætning til de solcelleparker, vi kender, vil man kunne generere elektricitet dag og nat ved at sende solcellerne i omløb rundt om Jorden.

Derfor er netop solenergi fra rummet på dagsordenen, når Europas videnskabsministre mødes i næste måned i Paris.

Her skal ministrene lægge sig fast på, hvad der bliver de næste prioriteter for Den Europæiske Rumorganisation (ESA). Og et af punkterne på dagsordenen er et forslag om at teste muligheden for at bygge solkraftværker og sende dem i kredsløb om Jorden.

Hvorfor plastre landjorden til med solceller?

Pilotprojektet går under navnet Solaris, og hvis projektet får grønt lys, er målet, at det skal give svar på, om solceller i rummet har potentiale til at bidrage til Europas fremtidige energisikkerhed.

Modtagerantenne

Solenergi fra rummet omdannes til elektricitet via solceller i kredsløb omkring Jorden. Strømmen transmitteres trådløst til modtagerstationer på Jorden, som omdanner energien til elektricitet og leverer den til det lokale energinet.

© ESA

Ifølge John Leif Jørgensen, der er professor og afdelingsleder på DTU Space, er det helt oplagt at rette blikket mod solenergi fra rummet.

“Hvorfor plastrer vi hele verden til med vindmøller og solceller, når der er så meget plads oppe i rummet?,” spørger han retorisk og uddyber:

“Solceller kommer oprindeligt fra rummet. De blev udviklet til brug deroppe, for rumfartøjer er meget dyre, så man havde brug for at gøre dem meget mere energieffektive, hvilket man har gjort med solenergi. Så vi er vant til at bruge solceller deroppe, men kun til lokalt brug.”

Med Solaris er ideen at etablere et reelt solcelleanlæg, som skal sendes i kredsløb om Jorden. Her vil anlægget opfange det ufiltrerede sollys og via mikrobølger sende det ned til et modtageranlæg på landjorden.

Se, hvorfor Den Europæiske Rumorganisation vil sende solceller ud i rummet:

Må ikke falde ned i hovedet på os

John Leif Jørgensen peger på, at der er flere fordele ved at opfange solstrålerne i rummet. For det første er det et stort plus, at man kan generere elektricitetet døgnet rundt.

For det andet er sollyset i rummet op til ti gange stærkere end det sollys i døgnmiddel, som rammer os på Jorden efter at have passeret igennem atmosfæren.

Og for det tredje er prisen på teknologien nu ved at ramme et niveau, hvor det økonomisk giver mening at opsende satelitter med solpaneler, der kan levere frisk solenergi direkte fra rummet..

“Solenergi fra rummet er noget, vi har snakket om, lige siden et rumfartøj for første gang bragte en solcelle ud i rummet,” siger John Leif Jørgensen og uddyber:

“Problemet er, at det har været for dyrt at opsende fartøjer med udstyret - og gøre det i en tilstrækkelig stor skala til, at det gav mening.”

Men nu er teknologien ifølge John Leif Jørgesen på et så højt niveau, at det begynder at give mening. Samtidig er man i dag i stand til at sende udstyret ud i rummet uden nogen som helst risiko for os på landjorden.

“Man skal finde en måde at sende energien ned på, der ikke generer folk. Hvis nu anlægget bliver udsat for et terrorangreb, eller hvis det på en eller anden måde går i stykker eller bliver ramt af en asteroide, må det ikke falde ned og forstyrre mennesker på Jorden,” siger han.

“Det er derfor, det er helt genialt at bruge mikrobølger. De er nemme at samle op hernede på Jorden, og de generer ikke vores atmosfære. Og skulle de ramme ved siden af, sker der ikke noget ved det.”