Gaslæk ved Nord Stream 2

Undervandsdroner skal undersøge gaslæk i Østersøen

Avancerede undervandsdroner skal sandsynligvis nærstudere hullerne på gasledningerne i Østersøen for at måle omfanget af skaderne. Men lige nu er sikkerhedsrisikoen for stor til at nærme sig, vurderer de danske myndigheder.

Avancerede undervandsdroner skal sandsynligvis nærstudere hullerne på gasledningerne i Østersøen for at måle omfanget af skaderne. Men lige nu er sikkerhedsrisikoen for stor til at nærme sig, vurderer de danske myndigheder.

Forsvaret

Hver time strømmer flere millioner kubikmeter metangas ud i Østersøen efter tre voldsomme læk i gasledningerne Nord Stream 1 og 2 nær Bornholm.

Og selvom mængden af frigivet gas afslører, at der er tale om det, myndighederne kalder for "meget store huller," kender vi endnu ikke det præcise omfang af skaderne målt i diameter - hverken på rørerne eller på omgivelserne.

Derfor skal de danske og svenske myndigheder hurtigst muligt undersøge de gigantiske ledninger, som ligger 70-80 meter under havets overflade.

Og den opgave kræver avanceret specialudstyr. Det forklarer Kristoffer Böttzauw, der er direktør for Energistyrelsen i Danmark.

"Vi kommer højest sandsynligt til at bruge undervandsdroner til at undersøge, hvad det er for en slags eksplosion, hvor stor skaden er, og hvad der er sket i omgivelserne," siger han.

Fakta: Nord Stream 1 og 2 skulle forsyne 50 millioner hjem

De to brud på Nord Stream 1 kan føre til, at gasrørledningen aldrig kommer i brug igen. Det frygter tyske sikkerhedsmyndigheder.

Men hvad er Nord Stream 1 og 2, hvor går de fra og til, og hvor mange skal rørledningerne forsyne med gas?

Læs om det her:

  • Nord Stream 1 og 2 er to gasledninger, som hver består af to parallelle rørsystemer, der er sat sammen af omkring 100.000 rørelementer à 12 meter.

  • Nord Stream 1 løber fra Vyborg, der ligger i det vestlige Rusland tæt ved grænsen til Finland. Gasledningen ender i Lubmin, der er en by i det nordøstligste Tyskland.

  • Nord Stream 1 drives af selskabet Nord Stream AG, hvor det russiske gasselskab Gazprom ejer 51 procent. Den russiske stat er majoritetsaktionær i Gazprom, som er børsnoteret i Moskva.

  • Nord Stream 1 har en årlig kapacitet på 55 milliarder kubikmeter gas.

  • Nord Stream 1 blev lukket et par gange hen over sommeren, angiveligt på grund af tekniske problemer, og kapaciteten blev reduceret. 5. september blev forbindelsen lukket på ubestemt tid.

  • Nord Stream 2 løber fra Ust-Luga, der ligger i det vestlige Rusland nær grænsen til Estland, til Lubmin i Tyskland. Rørledningen er ligeledes omkring 1200 kilometer lang.

  • Gazprom har også aktiemajoritet i selskabet, der driver Nord Stream 2. Her hedder selskabet Nord Stream 2 AG.

  • Gasledningen skulle ligeledes kunne transportere 55 milliarder kubikmeter naturgas, men er aldrig taget i brug. Tilsammen skulle Nord Stream 1 og Nord Stream 2 kunne forsyne over 50 millioner europæiske hjem.

    1. februar i år besluttede Tyskland at bremse processen med at godkende rørledningen. Inden Tyskland besluttede ikke at godkende ledningen, var den blevet fyldt med 300 millioner kubikmeter gas.

Kilder: Nord Stream, dpa, Information, Energistyrelsen, Reuters og Ritzau.

Højeksplosive gasser skaber sikkerhedsrisiko

Myndighederne ved allerede nu, at der i samme område som gaslækagerne har været kraftige eksplosioner, der målte hele 2,3 på Richterskalaen. Men det bliver formentlig først muligt at nærme os skaderne i slutningen af denne uge eller begyndelsen af næste uge.

Se gaslækagerne filmet af en EH101-helikopter:

Ifølge Kristoffer Böttzauw er der nemlig lige nu så meget tryk på gasudslippet, at det sætter en naturlig stopper for, at vi kan sende udstyr derned.

"Det kan godt være, vi først kan komme til, når gassen er helt ude. Indtil da er der en vis sikkerhedsrisiko ved at nærme sig," siger han.

"Det er jo højeksplosive gasser, vi har med at gøre. Der er simpelthen en antændingsfare eller eksplosionsfare, hvis der er gnister dernede. Det betyder både noget for dronen, men det betyder også noget for, hvor tæt de serviceskibe, der opererer dronen, kan komme på," lyder det.

Myndigheder hæver beredskabsniveau

I Danmark blev beredskabsniveauet på energiområdet tirsdag hævet til orange, hvilket er det næsthøjeste sikkerhedsniveau.

Det betyder konkret, at Energistyrelsen har bedt energisektorens selskaber om at være ekstra varsomme og udvise øget agtpågivenhed i forhold til sikkerheden omkring deres anlæg.

"Vi beder dem om at holde øje med anlæg og arealer i højere grad, end de har gjort før og kontrollere at deres sikkerhedssystemer er tip top og at deres vagtplaner er på plads. Det gør vi, fordi vi opfatter det her som en generel trusslesøgning mod infrastrukturen," siger Kristoffer Böttzauw.