Du brænder øjeblikkeligt op, hvis du befinder dig i rummet, når lamperne vækkes til live med et gigantisk blitz.
Lyset er 10.000 gange kraftigere end sollyset på Jorden, og hver eneste lyspartikel tæller, når det tyske rumfartscenter, Deutsches Zentrum für Luft- und Raumfahrt (DLR), forsøger at tvinge verdens reneste brændstof, brint, ud af ganske almindeligt vand.
Lykkes tyskerne med deres storstilede projekt, kan det revolutionere klodens energiforsyning.
VIDEO: Få overblik over det storstilede solprojekt på 2 minutter.
Solen skal omdanne vand til superbrændstof
Den kunstige sol – kaldet Synlight – har hjemme i DLR’s forsøgscenter nær Köln, hvor forskerne eksperimenterer med at fremstille brint i en soldreven hydrogen-reaktor.
Brint anses af mange som fremtidens brændstof, da det brænder uden at afgive kuldioxid – problemet er bare, at det stort set ikke findes naturligt i Jordens atmosfære.
Det skal fremstilles kemisk ved elektrolyse, hvor man spalter vand til brint og ilt. Og det kræver store mængder elektricitet.
Det kunstige sollys koncentreres i hydrogen-reaktoren på et område, der er mindre end et A4-papir, og banker temperaturen op over 3000 grader. Varme-energien kan bruges til at producere brint.
Energien til elektrolysen skal på sigt komme fra naturligt sollys – når man har udviklet solceller, der er effektive nok – og indtil da skal forskerne lære at styre stor-skala brintproduktionen med Synlight.
Det endelige mål er at fremstille et 100% rent brændstof med en 100% ren energikilde.
Kunstig sol koster kassen
Kæmpesolen har til dato kostet den tyske stat 26 mio. kr. og sluger oveni mere elektricitet på fire timer, end et almindeligt parcelhus gør på et år.
Men det er nødvendigt at punge ud.
”Vi skal bruge milliarder af tons brint, hvis vi vil drive fremtidens fly og biler på CO2-frit brændstof,” siger DLR’s forskningschef Bernard Hoffschmidt til the Guardian.
Den tyske forsker har til hensigt at skalere anlægget op til ti gange størrelsen, når hans team mestrer brintproduktionen fuldt ud – for så derefter at tage springet til naturligt sollys.
Tidshorisonten er ti år eller mere.