Fysikken angiver et teoretisk maksimum for lagerplads pr. volumenenhed – eller hvor mange bits for eksempel en kubikcentimeter kan indeholde.
Grænsen er med forskernes nuværende forståelse af universet i omegnen af 1066 bits pr. kubikcentimeter. Til sammenligning anslår IT-eksperter, at der i 2025 vil være 1,4 kvadrillioner (24 nuller) bits på hele internettet.
1066 bits pr. kubikcentimeter er mere end 1050 gange højere end den højeste informationstæthed på harddiske, hukommelseskort og USB-nøgler i begyndelsen af 2021.
Eksempelvis har den største USB-nøgle i almindelig handel lige nu en kapacitet på 4 TB eller ca. 30 billioner (12 nuller) bits.
Lagringspladsen kan med andre ord teoretisk set vokse med den nuværende hastighed i århundreder op mod den teoretiske grænse, selvom teknologien formentlig aldrig når helt til grænsen.
Grænsen på de 1066 bits pr. kubikcentimeter er knyttet til den såkaldte plancklængde, ℓP, navngivet efter den tyske fysiker Max Planck. Plancklængden er ca. 1,6 gange 10 opløftet i -35 meter. Det er 1022 gange mindre end en atomkerne.
Plancklængden er populært sagt den mindste mulige længde, som kan eksistere. Længden definerer også den mindste mulige flade og det mindste mulige rumfang, som en enkelt hukommelsescelle til én enkelt bit kan have.