Tidligere kunne det (faktisk) godt betale sig at lade pæren brænde, men sådan er det ikke længere.
I gammeldags glødepærer bliver den glødende filamenttråd gradvist slidt under brug. Sliddet opstår især, når pæren bliver tændt, da der her løber mere strøm gennem tråden for at varme den op. Dermed slider det på pæren at tænde og slukke den ofte, ligesom strømforbruget (også) stiger.
Blot 10 pct. af en glødepæres strømforbrug ender som lys, mens resten omdannes til varme. De gammeldags pærer er derfor meget lidt energieffektive og langt bagefter både LED- og energisparepærer.
Energisparepæren har bedst af at være tændt
Sidstnævnte, også kaldet CFL-pærer, består af et rør, der indeholder ædelgassen argon, kviksølv og en fosfor-coating. Når elektrisk strøm løber i røret, dannes der ultraviolet lys, som får fosforet til at udsende synligt lys.
Det tager op mod et minut, før strømmen har ioniseret nok argon, og pæren lyser som den skal. Først derefter begynder CFL-pæren at bruge mindre energi og er derfor generelt mest økonomisk, når den er tændt i længere tid ad gangen.
Til sammenligning tænder LED-pærer med det samme, og bliver ikke påvirket af at blive tændt og slukket mange gange.
Dermed kan det ikke betale sig at lade lyset brænde i et rum i stedet for at tænde og slukke på kontakten. LED-pærer af god kvalitet har en levetid på 15.000-50.000 timer og kan klare at blive tændt og slukket mindst 15.000 gange.