Faktatjek: Sådan spotter du falske nyheder

Uanset om vi taler klimaforandringer, corona, krigen i Ukraine eller flygtningestrømme, spreder falske nyheder sig seks gange hurtigere end sande historier. Her er din guide til at afsløre dem.

Uanset om vi taler klimaforandringer, corona, krigen i Ukraine eller flygtningestrømme, spreder falske nyheder sig seks gange hurtigere end sande historier. Her er din guide til at afsløre dem.

Shutterstock / fizkes

Hvem er afsenderen?

Hvis du er usikker på hvilket medie eller person, der står bag en historie, bør du tjekke, om det er en troværdig afsender.

På sociale medier

Hovedparten af de falske nyheder, vi som brugere støder på, rammer os på sociale medier som Facebook, Twitter og Instagram.

Hvem slog oprindelig opslaget op? Er det en troværdig afsender?

Er det sandsynligt, at den tidligere tyske bundeskansler, Angela Merkel, har færre end 4.000 følgere på Twitter - og at hun ville re-tweete noget som helst med et "WTF!!" ?

© Twitter / Archive.org

Investér et enkelt klik og undersøg, om afsenderen er, hvem vedkommende giver sig ud for.

På sociale medier er der ofte nogle helt tydelige advarselslamper, der kan afsløre fake profiler.

Verdens rigeste mand, Elon Musk, på Facebook? Nej, langt fra. Antallet af følgere er alt for lavt, i URL-linjen kan du se, hvilket navn kontoen oprindeligt er oprettet under på Facebook - her elonreeve.musk.338 - og så er profilnavnet efterfølgende ændret ... og stavet forkert.

© Screenshot / Facebook

På websites

Hvis det er et medie, du ikke kender - eller ikke helt kender troværdigheden af - så kig dig omkring på sitet. Ser det troværdigt ud?

Benyt dig af Google. Søg på andre troværdige afsenderes omtale af mediet. Klik dig ind under deres "About" eller "Om..."-sektion og læs, hvad de skriver om sig selv.

Er der en forfatter på historien, så kan det navn også googles og troværdigheden ret hurtig efterprøves ved at kigge på, hvilke andre historier vedkommende har skrevet og for hvilke medier.

Sidste men ikke mindst er det værd at holde sig for øje, at der er en mængde sites som eksempelvis amerikanske The Onion og canadiske World News Daily Report, som målrettet publicerer falske historier som satire.

På nogle af disse kan det være endog meget svært at spotte satiren ved første øjekast.

"Where facts don't matter". Satire- og parodi-sites vil ofte skrive på deres website, at der er tale om opdigtede nyheder. Enten som her meget tydeligt - eller mindre tydeligt og gemt i "About"-sektionen.

© Screenshot / World News Daily Report

Læs mere end overskriften

Hvis overskriften på en nyhed eller et opslag på sociale medier lyder for fantastisk eller vanvittig til at være sand, så er den sandsynligvis præcis det.

Tjek derfor altid, hvad det egentlig er for en historie, der ligger bag den sensationelle eller kontroversielle overskrift.

Klik dig ind på websitet bag historien. Læs som minimum de første par afsnit af artiklen - hvis der overhovedet er en historie - og find ud af om overskriften er underbygget med fakta.

44% erkender at være blevet snydt af falske nyheder mindst én gang. CIGI-Ipsos Global Survey on Internet Security and Trust, 2019

Står historien ikke mål med overskriften - eller handler den om noget helt andet - er du med overvejende sandsynlighed havnet på den forkerte side af nyhedsstrømmen.

TIP: Mærkværdige stavefejl i overskrifter eller sociale medie opslag er en klar indikator af, at der kan være ugler i mosen og bots på spil.

"Bots" (kort for "robots") er automatiserede profiler på sociale medier, som konstant deler, spreder, maskinoversætter og/eller publicerer indhold - ofte falsk indhold, desinformation eller propaganda.

Hvem er kilde på historien?

Hvem er kilde til historien - hvis nogen overhovedet?

Er der en organisation, person, parti eller andet medie angivet som kilde, kan det hurtigt tjekkes, om det er korrekt. Og om det er troværdigt.

Har kilden udtalt sig til andre medier - på samme måde eller i en tilsvarende sammenhæng?

Igen er Google din lynhurtige ven her.

Hvis ikke der er en kilde på historien, men den alene præsenteres som uigendrivelige fakta med overdrevet skråsikkert sprog og måske ligefrem vendiger som "som alle ved" eller "fakta har længe været kendt", er det en kæmpe advarselslampe.

Tjek datoen

En del falske nyheder er ikke ondsindet falske eller bevidst usande, Nogle repræsenterer misinformation, som godt kan være opstået ved et tilfælde.

Et eksempel er deling af gamle historier i en ny kontekst.

Da Donald Trump blev valgt til præsident i USA i 2016 dukkede næsten øjeblikkeligt en historie op hos særligt republikansk lænende personer, kommentatorer og medier om, at bilproducenten Ford som reaktion nu ville rykke produktionen tilbage til USA fra Mexico.

Nyheden blev brugt til at illustrere, at valget af Donald Trump havde genskabt tilliden til det amerikanske arbejdsmarked og allerede inden Trumps indsættelse hentede arbejdspladser hjem til USA,

Det var blot ikke korrekt.

© CNN / Screenshot

Historien om Fords intentioner var sand nok, men den var blot ikke fra 2016 men i stedet fra året før, 2015, og helt uden sammenhæng med det overraskende valg af Donald Trump til ny amerikansk præsident.

Denne slags sammenblanding af sande historier med urelaterede hændelser er ikke ualmindelig og en af de delinger af falske nyheder, som de fleste af os er i fare for at gøre os skyldige i. Historien er der jo, den er troværdig og sand og verificeret.

Der er 70% større chance for at en falsk nyhed bliver retweetet på Twitter frem for en sand nyhed (2006-2016). "The Spread of True and False News Online", MIT 2018

Derfor: Check datoen på historier, der præsenteres som aktuelle. Er det en ny historie, du sidder og kigger på, eller er det et re-post eller en deling af gammel information taget ud af kontekst?

Tjek billederne

Der er to udbredte måder at snyde med billeder:

  • Manipulerede billeder
  • Billeder taget ud af kontekst

Her er et eksempel på, hvor let det er at blive snydt.

Samme billede brugt i to forskellige sammenhænge på Twitter - med fire års mellemrum.

Palæstina, 2021:

Slået op i 2021 er billedet her angivet som værende fra Palæstina og tagget med #GazaUnderAttak

© Screenshot, Twitter

Umiddelbart ligner det noget, mange vil forbinde med Palæstina, og der er ikke noget oplagt her, der får alarmklokkerne til at kime.

Men billedet er ikke nyt i 2021. Langt fra.

Allerede i 2017 dukker samme billede op på Twitter men med en anden angivelse af, hvor den lille dreng går mellem de udbombede huse:

Syrien, 2017:

Her er samme billede anvendt allerede i 2017 til at illustrere situationen i Syrien og angiveligt et billede af en syrisk dreng i udbombede omgivelser.

© Screenshot / Twitter

Igen er der ikke noget større misforhold mellem billedet og hvordan de fleste nok forestillede sig det borgerkrigsramte Syrien.

Men gør det så noget? Er billedet ikke repræsentativt for begge situationer, uanset om det så egentlig kommer fra Palæstina eller Syrien?

Hvad nu hvis der havde stået Ukraine og 2022 i det ene af de to opslag?

Billedets sande oprindelse:

Fotoet er i virkeligheden taget af en fotograf for billedbureauet Getty Images d. 19. oktober 2014 i bydelen Shejaiya i Gaza City under 50 dages kampe mellem Israel og Hamas.

Billedet er altså fra Palæstina og ikke Syrien. Men det er taget i 2014 og ikke i 2021, og billedet illustrerer altså ikke en aktuel situation på det tidspunkt, det i eksemplet bliver lagt på Twitter.

Begge Twitter-opslag er manipulerende.

Sådan tjekker du billederne selv

Google Reverse Image Search

Googles egen funktion til at søge på et billedes oprindelse er den mest populære måde at gå til opghaven.

Google har en enorm database med billeder, og der er stor sandsynlighed for, at du kan søge tidligere brug af et billede frem.

Sådan gør du:

Gå til Google Reverse Image Search her

Klik på kameraet.

Indsæt web-adresse på billedet - eller upload det, hvis du har downloadet det fra den mistænkelige historie.

Yandex og TinEye

Yandex er en russisk pendant til Googles Image Search og stærke på ikke mindst russiske billeder og billeder fra lande omkring Rusland'.

TinEye er specielt god til at opsnuse, hvornår et billede første gang er uploadet til et website eller Twitter.

Forensically

Hvis du mistænker, at der er manipuleret med indholdet i et billede - typisk via et billedbehandlingsprogram som Photoshop - er her et godt site at besøge.

Forensically lader dig blandt flere smarte funktioner studere et billede nøje ved hjælp af en ekstrem zoom-funktion, der hurtigt afslører, hvis der er klippet i et billede eller lagt flere nye lag ind.

Deepfakes

Læs meget mere om manipulation med videoer - deepfakes - det helt stor monster i fremtidens mediebillede:

Er du i dine holdningers vold?

Falske nyheder - særligt decideret desinformation og propaganda - slår ofte på store følelser som forargelse, sorg, had, begejstring eller vrede.

Hvis afsenderen kan få dig til at føle noget, er du meget mere tilbøjelig til at dele en falsk nyhed, længe inden du når at få tænkt dig om eller tjekket validiteten af historien.

"Confirmation Bias" er udtryk for, at vi som mennesker er tilbøjelige til at tro på nyheder og historier, der underbygger vores allerede eksisterende fordomme og holdninger, frem for informationer, der udfordrer de samme fordomme og holdninger.

Sociale medie-brugere har næsten tre gange større chance for at dele en sand historie frem for en falsk, hvis husker at tjekke historien selv. Psychological Science, 2020

Vi vil ganske enkelt langt hellere bekræftes i at vi har ret end at skulle tage stilling til muligheden af, at vi måske ikke kender hele sandheden allerede - eller ligefrem tager fejl.

Så hvis du mærker, at du bliver følelsesladet - vred, begejstret eller dejligt bekræftet i din virkelighedsopfattelse - når du læser et opslag på sociale medier eller en nyhed på internettet, så er det i sig selv en advarselslampe.

Stop op og spørg dig selv, HVORFOR du får lyst til at dele noget med det samme.

Hvis det er drevet af en følelse, bør du stoppe op og tjekke rigtigheden af historien en ekstra gang. Bare for at være sikker.

Tag fat i eksperterne

Er du fortsat i tvivl om en nyheds rigtighed efter selv at have tjekket alle de aspekter, du kan - så er der heldigvis stadig hjælp at hente.

I takt med spredningen af mere og mere fake news, misinformation og desinformation, er uafhængige fakta-tjek websites skudt frem overalt på internettet.

Der er en lang række store og anerkendte nationale og internationale sites, du kan benytte:

Troværdige internationale faktatjekkere