Google står bag verdens suverænt mest benyttede søgemaskine, et mailsystem med to milliarder brugere og Street View, som dækker 20 millioner kilometer veje.
Men ind imellem de bragende succeser gemmer der sig også dundrende fiaskoer, fx en virtuel virkelighed, et smart alternativ til Facebook og en fiks mulighed for aldrig at fjerne blikket fra skærmen.
Livlig verden fik et kort liv
I sommeren 2008 fik alle personer med en Google-konto mulighed for at træde ind i en helt ny verden: Google Lively.
Brugerne i den virtuelle verden kunne skabe deres egen figur – eller avatar – og mødes med andre avatarer, bygge videre på den virtuelle verden eller tage på opdagelsesrejse. De muligheder var der imidlertid meget få, som benyttede sig af.
I den virtuelle verden kunne brugere via en avatar gå på opdagelse eller chatte med hinanden.
På det tidspunkt havde den virtuelle verden Second Life allerede millioner af brugere, men selvom Googles verden tilbød masser af nye, smarte funktioner, kunne den slet ikke tiltrække nok kunder.
Efter mindre end et halvt år besluttede Google at tage livet af Lively. Second Life findes stadig og har i dag over 60 millioner brugere.
Nyt medie blev knust af Facebook
Med 500 millioner profiler var Facebook verdens største sociale medie i 2010. Men så besluttede Google at tage kampen op.
Googles nye medie hed Google+ og blev lanceret i 2011. Fra begyndelsen var det en kæmpe succes. Efter bare 14 dage havde ti millioner brugere en profil, og en uge senere var ti millioner mere kommet til. Med den hastighed ville Google+ overhale Facebook inden for kort tid.
Efter en lovende begyndelse måtte Google+ til sidst se sig slået af SoMe-giganten Facebook.
Google+ havde videochat, integration med Googles andre tjenester og gode muligheder for at bestemme indhold, men efter få år stoppede væksten, og Google mistede troen på, at de kunne slå Facebook. I 2019 lukkede “G+”.
Facebooks vækst fortsatte. I dag findes der næsten tre milliarder profiler på det sociale medie.
Let brille blev et kæmpe flop
Med en fiks brille på næsen behøvede du ikke længere at bøje hovedet og taste på din smartphone. I 2012 var Google overbevist om, at “smartbriller” ville tageverden med storm. Men de tog fejl.
Brillen havde navnet Glass og kunne betjenes via det trykfølsomme brillestel eller med talekommandoer. Et display viste skærmbilledet i brugerens synsfelt, så det fx var muligt at få vist en rutevejledning uden at fjerne blikket fra trafikken.
Google Glass var en brille, der gav mulighed for at vise fx søgeresultater, billeder og vejvisning direkte i brugerens synsfelt.
Alligevel blev Glass en fiasko. Med en pris på 10.000 kroner, kort batteritid og en lille skærm var efterspørgslen ringe. Desuden blev der set skævt til brillen, fordi det var umuligt at se, om brugeren læste mails eller filmede sine omgivelser. Efter et år blev salget indstillet, og i marts 2023 droppede Google en relancering.
Flyvende turbine stødte på grund
Google har med sine mange servere et gigantisk strømforbrug. For at få en grønnere profil valgte firmaet i 10’erne at investere i vedvarende energi og købte i 2013 firmaet Makani.
Makani var allerede i gang med at bygge en flyvende vindmølle, og Googles millioner satte yderligere gang i udviklingen.
De flyvende vindmøller blev bl.a. testet over Nordsøen, men teknologien kom aldrig til at fungere.
Makanis vindturbiner skulle som andre møller placeres i havvindmølleparker ud for kysten. Men i stedet for at placere selve turbinen i toppen af et højt tårn, tjente tårnet i Makanis møller blot som ankerpunkt. Selve turbinerne var monteret på en drage, der kunne svæve højt over havet. Heroppe er vinden kraftigere og mere jævn. “Vinddragen” sendte strømmen via et kabel ned til ankerpunktet og videre til land.
Efter årevis med tests, prototyper og nye tests besluttede Google imidlertid at trække stikket på energiprojektet. De flyvende vindturbiner var alt for komplicerede at konstruere og holde i luften. Da omkostningen ved at producere strøm med traditionelle vindmøller samtidig faldt, blev projektet lukket.
