NASA Glenn Research Center/The SMART Tire Company
rover-dæk

Flade dæk er måske snart fortid

Virksomhed har opfundet luftløse dæk, der aldrig punkterer. Dækkene er baseret på rumteknologi fra NASA – og de er til salg lige om lidt.

At holde ind til siden på vejen for at få skiftet et fladt dæk, hører måske snart fortiden til. En amerikansk virksomhed har opfundet et luftløst dæk, der aldrig punkterer.

Med hjælp fra moderne rumteknologi har virksomheden The SMART Tire Company opfundet en type dæk, der ud over at være punkteringsfri også er gode for klimaet.

Deres revolutionerende teknologi har netop vundet to priser på dette års CES 2023 Innovation Awards i kategorierne Eco-Design & Smart Energy og Vehicle Tech & Advanced Mobility and Sustainability.

METL-cykeldæk

Det er dette luftfri cykeldæk, som netop har vundet to priser for sit unikke design. Dækket hedder METL, og det vil være i butikkerne i løbet af foråret 2023. Billedet viser dog kun prototypen, hvor der er en gummikapsel om dækkets indre metalfjeder. På de METL-dæk, der rammer markedet i foråret 2023, vil hele dækket bestå af NiTinol+-materiale, som også er mere klimavenligt at producere end klassiske gummidæk.

© The SMART Tire Company

Dæk testet på Mars

Det amerikanske rumagentur NASA har startet et særligt program, NASA Startup Studio, hvor de deler ud af nogle af deres banebrydende rumteknologier for at omsætte dem til brugbare produkter her på Jorden.

Det er på baggrund af NASA’s dæk-innovationer, at The SMART Tire Company har udviklet teknologien Shape Memory Radial Technology (SMART), som de mener, kommer til at revolutionere dækindustrien.

Teknologien bag dækkene baserer sig mere specifikt på NASA’s Mars-rovere, hvor den røde planets barske terræn med klipper, hårde tyngdekraft og temperaturer på ned til -100°C kræver nogle særligt elastiske dæk.

mars-rover

En illustration af NASA’s Perseverance-rover hvis dækteknologi SMART-designet er bygget videre på.

© NASA/JPL-Caltech

Dækkene er derfor konstrueret af NiTinol+ (nikkel-titanium), hvis unikke kvalitet er, at det er robust som titanium og elastisk som gummi. Og vigtigst: De kræver ikke luft.

Derudover er det nye SMART-design bygget på formhukommelseslegeringer.

Det betyder, de består af metaller, der gennem ændringer i deres molekylære tilstande hurtigt kan udvide sig, blive presset sammen og bøjes for derefter at vende tilbage til deres originale form.

SMART-bildæk

En prototype af et superelastisk og robust bildæk baseret på SMART-teknologi inspireret af NASA.

© The SMART Tire Company

Klimavenlige og sikre dæk

Med disse nye superelastiske metaldæk spares der ikke bare en punktering.

Ifølge The SMART Tire Company består 75 procent af dækindustriens omsætning fra udskiftningsdæk. At skære dette led fra vil være gavnligt for klimaet.

Derudover er de nye SMART-dæk mere sikre end konventionelle dæk, da godt 20 procent af nødsituationer på vejene skyldes dækproblemer grundet blandt andet tryktab.

© Volvo CAR CORP.

Læs også:

The SMART Tire Company’s første produkt er klar allerede i løbet af foråret 2023. Det vil være en type luftløse cykeldæk kaldet METL. På sigt vil virksomheden udvide med dæk til person- og lastbiler.

Tilføjelsen af formhukommelseslegering i dækkene skal også bruges til fremtidige rummissioner på planeter med endnu ugunstigere forhold end Mars.