4 ting du ikke vidste om kaffe

Store mængder kaffe kan nedsætte risikoen for dødelig kræft. Her er fire sandheder om den sorte drik....

Kaffebønner

De mystiske kaffebønner er altid et godt samtaleemne over... ja kaffen!

© Shutterstock

Store mængder kaffe kan være sundt

Moderat kaffeindtag kan have en forebyggende effekt på en række sygdomme, men hvad med store mængder? I 2011 viste forskere fra Harvard, at mænd, som drikker mere end 6 kopper havde 60 procent mindre chance for at dø af prostatakræft. Studiet viste også, at koffeinfri kaffe havde den samme positive virkning.

Koffeinfri kaffe indeholder koffein

Alle kaffebønner indeholder koffein. I koffeinfri kaffe har man blot forsøgt at fjerne det opkvikkende stof inden ristningen, eks. ved brug af organiske opløsningsmidler.

I 2008 opdagede man kaffeplanten Coffea charrieriana, der har et så lavt indhold af koffein fra naturens side, at den betegnes som koffeinfri. Men både Coffea charrieriana og andet koffeinfri kaffe indeholder koffein. Bare meget lidt.

Meget kaffe = små bryster?

En undersøgelse fra 2008 lavet på Lund Universitet i Sverige viste, at indtagelse af kaffe nedsætter risikoen for brystkræft for kvinder, der har genet CYP1A2, som hjælper med at omsætte kaffe. Men mere overraskende var det, at kvinder, der bar genet CYP1A2 og som drak 3 eller flere kopper kaffe om dagen i snit havde mindre bryster.

Fortidens energibar

Koffeinholdige fødevarer som energibarer og drikke er langt fra en ny opfindelse. Det menes, at Etiopiere var de første, som opdagede kaffebønnernes opkvikkende virkning, og at de blandt andet blandede bønnerne med dyrefedt til at lave en slags energibar. Velbekomme!

Læs også: Den perfekte kop kaffe er ren videnskab