Er det et ydre tryk, der får popcorn til at poppe?

Den majstype, som bruges til popcorn, indeholder mellem 13 og 15 procent vand. Det er denne væske, der får dem til at poppe. Når majskernen varmes op, kommer væsken på et tidspunkt i kog. Til sidst bliver det indre tryk i kernerne så højt, at de eksploderer og dermed vender ”vrangen ud”, så vanddampen kan undslippe. Det er altså ikke et ydre, men derimod et indre tryk, der giver de velkendte, sprøde popcorn. Når man laver popcorn, vil man næsten altid opleve, at der ligger nogle kerner tilbage, der ikke er poppet. Det skyldes, at de har været beskadiget, så der har været en mikroskopisk revne eller et lille hul i dem. Derved er dampen sivet ud af kernerne, så der aldrig er opstået det indre tryk, der skal til for at få dem til at poppe. Før i tiden lavede man popcorn ved at varme majskernerne i olie under låg. Siden dukkede mikrobølgeprodukter op. Her bringer mikrobølger vandmolekylerne i kernerne i kog, mens de stadig ligger inde i posen. Endelig findes der luftpopning, hvor kernerne opvarmes med varm luft, typisk i en gennemsigtig glasbeholder. Uanset metoden skal de poppede majs tilsættes olie og salt, for popcorn smager næsten ikke af noget i sig selv. Luftpoppede popcorn sprayes med en blanding af olie og salt, mens der i mikrobølgepopcorn ligger olie og salt i posen i forvejen. Den mest udbredte teori om popcorns oprindelse er, at de stammer fra de indfødte i Nord- og Sydamerika. Det siges, at indianerne brugte popcorn som velkomstgave, når de modtog gæster. Blandt andet skal Columbus være blevet hilst velkommen med popcorn. Der er også fundet majskerner og potteskår, som kan tyde på fremstilling af popcorn.