En tørret plante fra 1888 viste, at GMO-gener ikke var sluppet ud.
“Nye gener kan slippe ud i naturen”
GMO-majs dyrkes på steder, hvor der ikke vokser vild majs.
Muligheden for, at gener i GMO-afgrøder kan sprede sig til vilde planter, er reel, men forskerne tager forholdsregler, der gør det meget usandsynligt. For det første plantes afgrøderne på steder, hvor de ikke kan bestøve vilde slægtninge.
Fx kan gener fra GMO-majs i Europa ikke sprede sig i naturen, fordi majs ikke vokser vildt her. En anden metode er at gøre GMO-organismer afhængige af stoffer, som ikke findes i naturen.
Forskere mente på et tidspunkt, at et gen, der giver planter resistens over for ukrudtssprøjtemidler, var sprunget fra GMO-afgrøder til vilde planter. Men genet blev senere fundet i en tørret græsplante fra 1888 og fandtes altså naturligt.
Videnskaben siger:
Usandsynligt
Besprutning blir onödig när växterna själva bekämpar skadedjur.
“GMO-planter giver større forbrug af ukrudtsmidler”
Fremtidens afgrøder bekæmper selv ukrudtet.
Nogle typer GMO-afgrøder er designet til at være mindre følsomme over for sprøjtegifte, så landmanden kan sprøjte mere intensivt mod ukrudt eller skadedyr. Men den type planter har vist sig at være uhensigtsmæssige, fordi ukrudt og skadedyr bliver resistente over for giften, når der sprøjtes massivt.
Planterne er derfor langsomt på vej ud, og fremtiden tilhører en ny type GMO-afgrøder, der selv kan holde ukrudt og skadedyr væk. Da det er billigere for landmanden ikke at sprøjte, vil den teknologi vinde.
Videnskaben siger:
Ja og nej
Auberginer, der er giftige for insekter, dyrkes af fattige bønder i Bangladesh.
“Private firmaer får patent på planter”
Gamle GMO-patenter bliver givet fri til små landbrug.
De første genmodificerede afgrøder blev udviklet af store koncerner, der har tjent godt på patenterne. Ny genredigeringsteknologi betyder imidlertid, at mindre laboratorier nu også kan udvikle GMO. Flere gamle patenter, fx auberginen Bt brinjal, er nu givet fri til små landbrug.
Planten producerer en gift, der holder insekter væk, og sparer landmanden for at købe insektmidler, som tidligere kostede op til 40 pct. af fortjenesten.
Videnskabens siger:
Ja og nej
GMO-afgrøder er udbredte i USA, men der har ikke været tilfælde af allergi.
“Genmodificeret mad giver allergi”
Genteknologi kan fjerne allergifremkaldende stoffer.
Nye organismer rummer altid en risiko for, at der opstår nye allergener, det vil sige stoffer, som kan give allergiske reaktioner. GMO-produkter bliver derfor testet grundigere end almindelige afgrøder, og i USA, hvor genmodificering er mest udbredt, tager det i gennemsnit 13 år at udvikle og få godkendt en ny GMO-fødevare.
I den tid, produkterne har været på markedet, er der ikke dokumenteret nogen tilfælde af allergi eller andre sundhedsskadelige effekter. Genteknologien gør det tværtimod muligt at redigere allergener ud af en plantes dna, og forskere er netop nu i gang med at skabe glutenfri hvede.
Videnskaben siger:
Forkert
“GMO ødelægger vores tarmflora”
GMO-produkter kan ikke skelnes fra andre fødevarer.
Alt, hvad vi spiser, påvirker tarmfloraen. Men selv med de mest fintfølende testmetoder er det ikke muligt at påvise, om kød, mælk eller æg stammer fra husdyr, der har levet af almindeligt foder eller af fx genmodificerede sojabønner.
GMO-produkter er altså ikke til at skelne fra almindelige fødevarer, så risikoen for, at de skulle have en anden virkning på vores tarmflora, er meget lille.
Videnskaben siger:
Usandsynligt
En vill banan (over) og en dyrket banan (under).
“Genmodificering er nyt og ukendt”
Mennesker har forædlet planter og husdyr i tusinder af år.
Forskellen på de bananer, vi spiser i dag, og bananens vilde stamform er enorm. Ligesom fx kornsorter og husdyr er de et resultat af årtusinders forædling, hvor mennesker har avlet på de eksemplarer, der havde de ønskede gener.
Forskellen på avl og genredigering er præcisionen og hastigheden. Hvor resultaterne før var mere eller mindre tilfældige og tog generationer, kan forskerne nu styre præcist, hvad de ændrer.
I naturen sker der iøvrigt genmodificering hele tiden, når arter udveksler gener med hinanden – fx har de fleste hvirvelløse dyr gener fra bakterier i deres dna.
Videnskaben siger:
Forkert