Aspartam er et kunstigt sødemiddel, der søder 200 gange mere end sukker, og det findes derfor i det meste sukkerfri mad og drikke på markedet.
Dets popularitet til trods har aspartam ad flere omgange været i søgelyset for at øge risikoen for sygdomme som kræft og demens.
Nu har forskere fra Florida State University College of Medicine sødemidlet mistænkt for skabe forandringer i vores hjernes angstcenter - forandringer, som endda kan gives videre børn og børnebørn.
Mistanken stammer fra en undersøgelse, hvor mus blev givet vand med en lav dosis aspartam.
Musene begyndte herefter at udvise ængstelig adfærd på tværs af forskellige tests, og det samme gjorde musenes unger og ungernes unger, selvom disse aldrig havde indtaget aspartam.
Da forskerne undersøgte musene nærmere opdagede de ret markante forandringer amygdala, som er det sted i vores hjerne, der kan aktivere følelser som angst og frygt.
Når vi fx indtager læskedrikke med aspartam, splittes sødemidlet op i stofferne phenylalanin, asparaginsyre og methanol, som kan påvirke vores centrale nervesystem.
Forskerne arbejder derfor med en teori om, at det er disse stoffer, der skaber forandringerne i amygdala, og at særlige markeringer på generne, såkaldte epigenetiske markører, sørger for, at forandringerne går i arv til de kommende generationer.
Om undersøgelsens resultater kan overføres direkte til mennesker er endnu usikkert.
Forskerne opfordrer derfor til, at der laves kliniske forsøg for at fastslå den egentlige risiko for mennesker - især da forandringerne i mus skete efter et indtag, der markant lavere end det tilladte per kilo kropsvægt.