Genmodificeret mad redder verden

Nej til Frankenstein-mad står der på demonstranternes bannere, som har billeder af grøntsager fyldt med kanyler.

Amerikanske forbrugerforeninger demonstrerer foran de supermarkeder, der forhandler den nyudviklede tomat Flavr Savr – den første genmodificerede plante, der er godkendt som fødevare.

Producentens løfter er ellers skyhøje. Flavr Savr skulle kunne ligge længere i grøntsagsskuffen og stadig bevare den friske smag.

Tomaten, der kommer på markedet i USA i 1994, bliver imidlertid ingen succes – dels på grund af forbrugerskepsis, og dels fordi den ikke smager helt så godt som lovet.

Men i de følgende år fortsætter udviklingen af genmodificerede organismer, GMO.

I dag har 94 pct. af alle sojabønner, 94 pct. af al bomuld og 92 pct. af al den majs, der dyrkes i USA, et eller flere gener, som er ændret i laboratoriet.

GMO-afgrøderne giver fx et større udbytte eller er modstandsdygtige over for insektangreb – fordele, der først og fremmest høstes af landmændene og de koncerner, som har udviklet og ejer patentet på de nye superafgrøder.

Men med opfindelsen af den såkaldte gensaks, teknologien CRISPR-­Cas9, i 2012 er en helt ny generation af genmodificerede fødevarer nu på vej til tallerkener og risskåle over hele kloden.

Med den nye gensaks kan forskerne redigere langt mere præcist i afgrøders og husdyrs gener, og resultatet bliver ikke blot nye, sundere versioner af mange af de fødevarer, vi plejer at spise.

Teknologien er også et helt uundværligt våben, hvis verdens voksende befolkning skal brødfødes, uden at den intensive produktion går ud over miljøet.

Planter får gener fra bakterier

Genmodificering betyder, at dna’et – arveegenskaberne – hos et dyr, en plante eller en bakterie er blevet ændret i laboratoriet.

De første skridt på vejen til moderne genmodificering blev taget i 1972, hvor de amerikanske forskere Herbert Boyer og Stanley Cohen for første gang havde held med at flytte et gen fra én organisme til en anden. Deres forsøgsdyr var bakterier.

I 1988 udviklede forskere den første afgrøde, en majsplante, med det såkaldte Bt-gen, der får planter til selv at producere insektgift, og i de følgende år blev Bt-afgrøder hurtigt
populære blandt landmænd.

Bt-afgrøderne er skabt med gener fra bakterien Bacillus thuringiensis, som gør planterne i stand til at udskille et stof, der er giftigt for skadedyr, fx billelarver. Opfindelsen har betydet, at brugen af sprøjtegift mod insekter er faldet med 90 pct. på marker med Bt-afgrøder.

Netop det, at forskerne blander dna fra en organisme med en anden, har fået mange til at nære modvilje mod GMO-teknologi.

Det vurderer den britiske journalist Mark Lynas, manden bag be­­grebet “the yuck factor” (bvadr-faktoren), som beskriver mange forbrugeres ubevidste følelse af, at forskerne kræn­ker “den hellige grænse mellem arter”.

Men GMO-teknologien er noget andet i dag end for blot få år siden. Det nye, fint­­fø­len­de genredigeringsværktøj, CRISPR-Cas9, har gjort behovet for at bruge dna fra fremmede organismer langt mindre.

Ofte er en lille rettelse, der fx tænder eller slukker et gen i det eksisterende dna, tilstrækkelig til at give en plante en bestemt egenskab, og den samme proces sker af sig selv i naturen hele tiden.

Mange forskere har derfor valgt at tale om genredigering i stedet for genmodificering, når det gælder den nyeste generation af GMO-produkter.

USA slækker på GMO-lovgivning

Ud over bvadr-faktoren har GMO-teknologien også kæmpet med det problem, at almindelige mennesker indtil nu ikke har haft nogen synlige fordele af den.

Men det er på vej til at ændre sig. Den nye æblesort “Arctic”, der kom på markedet i USA i november 2017, har fx fået undertrykt et enkelt gen med den konsekvens, at det ikke bliver brunt, når det skæres i skiver.

Andre nye afgrøder minimerer behovet for gødning til gavn for vandmiljøet eller er modstands­dygtige over for skimmelangreb, der er en stor trussel mod høsten i den fattige verden.

Hidtil har blot fire-fem store firmaer haft økonomi til at kaste sig ud i GMO-projekter, men med det nye genværktøj er det blevet lettere, hurtigere og billigere at ændre i
fødevarers gener, og det betyder, at flere udviklere kan være med til at skabe nye organismer.

Forskerne taler om, at en GMO-revolution er på vej – men forløbet af den afhænger i høj grad af lovgiverne.

USA har som det første land i verden besluttet, at simple genredigeringer udført med CRISPR-Cas9-teknologien ikke skal behandles efter de særlige GMO-regler, når der er tale om planter.

Dermed betragtes den nye genredigeringsteknik på linje med traditionel forædling og ikke som en form for genmodificering.

GMO sammenlignes med DDT-gift

I sommeren 2018 kom EU-domstolen til den modsatte konklusion af de amerikanske myndigheder. I Europa betragtes organismer skabt ved hjælp af CRISPR-Cas9-teknikken derfor på linje med GMO-produkter af den gamle type og er underlagt den samme omfattende godkendelsesprocedure.

Beslutningen er baseret på det såkaldte forsigtighedsprincip: Selvom der ikke er dokumenteret negative konsekvenser af GMO, kan det fx ikke udelukkes, at nye gener spredes i naturen, og EU vurderer, at risikoen ikke er tilstrækkeligt belyst.

GMO-skeptikere peger på, at forsigtighedsprincippet netop blev opfundet på grund af teknologier, der blev opfattet som ufarlige, men viste sig ikke at være det, fx den før så populære insektgift DDT, som vi i dag ved bliver ophobet i fødekæden, eller CFC-gasserne, der blandt andet blev brugt som kølemidler, men viste sig at nedbryde ozonlaget over Antarktis.

Med beslutningen om at fastholde godkendelsesproceduren, uanset hvilken genetisk metode nye organismer skabes med, gik EU imod anbefalingen fra europæiske forskere i den uafhængige videnskabelige rådgivningskomité EASAC.

GMO-revolutionens fordele – og mulige risici – bevæger sig dermed i førs­te omgang uden om Europa.