shutterstock

Genmodificeret mad redder verden

“Genmodificerede planter er usunde og miljøskadelige”. Sådan er manges holdning stadig, 25 år efter at den første GMO-afgrøde blev godkendt. Men teknologien har ikke kostet en eneste sygedag, og med det nyeste genværktøj kan vores fødevarer tunes til at løse nogle af klodens største problemer.

Nej til Frankenstein-mad står der på demonstranternes bannere, som har billeder af grøntsager fyldt med kanyler.

Amerikanske forbrugerforeninger demonstrerer foran de supermarkeder, der forhandler den nyudviklede tomat Flavr Savr – den første genmodificerede plante, der er godkendt som fødevare.

Producentens løfter er ellers skyhøje. Flavr Savr skulle kunne ligge længere i grøntsagsskuffen og stadig bevare den friske smag.

Høstudbyttet skal øges med 50-70 pct. inden 2050 på grund af befolkningsvæksten. GMO­-afgrøder giver højere udbytte med mindre miljøbelastning.

Tomaten, der kommer på markedet i USA i 1994, bliver imidlertid ingen succes – dels på grund af forbrugerskepsis, og dels fordi den ikke smager helt så godt som lovet.

Men i de følgende år fortsætter udviklingen af genmodificerede organismer, GMO.

Høsten af majs og andre vigtige afgrøder risikerer at blive mindre, når Jordens temperatur stiger.

© Sean Gallup/Getty Images

Hårdfør majs klarer klimaændringer

I dag har 94 pct. af alle sojabønner, 94 pct. af al bomuld og 92 pct. af al den majs, der dyrkes i USA, et eller flere gener, som er ændret i laboratoriet.

GMO-afgrøderne giver fx et større udbytte eller er modstandsdygtige over for insektangreb – fordele, der først og fremmest høstes af landmændene og de koncerner, som har udviklet og ejer patentet på de nye superafgrøder.

Ny genteknik finder selv vej til målet

Genværktøjet CRISPR-Cas9 er en ny og langt mere præcis måde at redigere i gener på. Metoden gør det nemt at tilføre nye egenskaber til kendte planter og dyr eller slukke for uønskede gener.

CRISPR
© Claus Lunau

1. Virus bringer værktøj ind i cellen

Til at bringe genværktøjet CRISPR-CAS9 ind i fx en plante får forskerne hjælp af en virus eller bakterie, der inficerer cellerne og bærer hele værktøjssættet med sig. Det mikro­skopiske værktøj består af en guide, en saks og en skabelon.

CRISPR
© Claus Lunau

2. Guide-rna finder vej til målet

Med CRISPR-Cas9-metoden kan forskerne sigte præcist mod et bestemt sted i dna’et. Det sker ved hjælp af et stykke specialdesignet rna – minder om dna – der fungerer som guide og finder frem til det matchende stykke dna.

CRISPR
© Claus Lunau

3. Enzymsaks klipper dna-streng over

Enzymet CAS9 fungerer som en saks, der kan klippe i dna’et. Den klipper ikke noget dna ud, men åbner blot strengen dér, hvor forskerne vil indsætte ny arvemasse.

CRISPR
© Claus Lunau

4. Skabelon leverer ny kode

Cellen begynder at reparere skaden ved at udskifte dna’et omkring hullet. Genværktøjet tilbyder en skabelon, der ligner dna’et på det sted, hvor strengen blev skåret over, og får på den måde cellen til at sætte en ny kode ind i dna’et.

Men med opfindelsen af den såkaldte gensaks, teknologien CRISPR-­Cas9, i 2012 er en helt ny generation af genmodificerede fødevarer nu på vej til tallerkener og risskåle over hele kloden.

Med den nye gensaks kan forskerne redigere langt mere præcist i afgrøders og husdyrs gener, og resultatet bliver ikke blot nye, sundere versioner af mange af de fødevarer, vi plejer at spise.

Den såkaldte Innate Potato er immun over for svampesygdommen og optimerer samtidig udbyttet, fordi den bedre tåler stød og slag og ikke udvikler sorte pletter.

© SCOTT BAUER/U.S. DEPARTMENT OF AGRICULTURE/SPL

Skimmelfri kartoffel forebygger hungersnød

Teknologien er også et helt uundværligt våben, hvis verdens voksende befolkning skal brødfødes, uden at den intensive produktion går ud over miljøet.

Planter får gener fra bakterier

Genmodificering betyder, at dna’et – arveegenskaberne – hos et dyr, en plante eller en bakterie er blevet ændret i laboratoriet.

GMO kan gøre gødning overflødig og få husdyr til at udnytte foderet bedre, så der produceres mere mad lokalt, og transporten bliver mindre.

De første skridt på vejen til moderne genmodificering blev taget i 1972, hvor de amerikanske forskere Herbert Boyer og Stanley Cohen for første gang havde held med at flytte et gen fra én organisme til en anden. Deres forsøgsdyr var bakterier.

I 1988 udviklede forskere den første afgrøde, en majsplante, med det såkaldte Bt-gen, der får planter til selv at producere insektgift, og i de følgende år blev Bt-afgrøder hurtigt
populære blandt landmænd.

GMO-laksen (bagest) er lige så gammel som den normale laks. Ud over at vokse hurtigere skal GMO-laksen også have 25 pct. mindre foder.

© Paul Darrow/Ritzau Scanpix

Laks er verdens første godkendte GMO-dyr

Bt-afgrøderne er skabt med gener fra bakterien Bacillus thuringiensis, som gør planterne i stand til at udskille et stof, der er giftigt for skadedyr, fx billelarver. Opfindelsen har betydet, at brugen af sprøjtegift mod insekter er faldet med 90 pct. på marker med Bt-afgrøder.

Netop det, at forskerne blander dna fra en organisme med en anden, har fået mange til at nære modvilje mod GMO-teknologi.

Skadedyr udryddes med gener i stedet for gift

Skadedyr er en trussel mod fødevaresikkerheden. Med en ny genteknik kan de nu udryddes på rekordtid. Den såkaldte gen-driver sikrer, at et gen, der fx gør rotter allergiske over for en plante, nedarves til alt afkom.

Gen-driver
© Bonnier Publications

NORMAL NEDARVNING

  1. HALVDELEN AF GENER GÅR I ARV: Hvert individ arver den ene halvdel af generne i et kromosompar fra faren og den anden halvdel fra moren.
  2. NYT GEN SPREDES LANGSOMT: Sandsynligheden for, at det nye gen gives videre til næste generation, er kun 50 pct. Spredningen sker langsomt.
Gen-driver
© Bonnier Publications

NEDARVNING MED GEN-DRIVER

  1. GENET RETTER SIN MAKKER: Når et individ arver det nye gen, ændres også det tilsvarende sted på den anden halvdel af kromosomparret.
  2. GENET SPREDES TIL ALT AFKOM: Det nye gen gives i arv til alt afkom, så genet i løbet af få generationer spreder sig til hele bestanden.

Det vurderer den britiske journalist Mark Lynas, manden bag be­­grebet “the yuck factor” (bvadr-faktoren), som beskriver mange forbrugeres ubevidste følelse af, at forskerne kræn­ker “den hellige grænse mellem arter”.

Men GMO-teknologien er noget andet i dag end for blot få år siden. Det nye, fint­­fø­len­de genredigeringsværktøj, CRISPR-Cas9, har gjort behovet for at bruge dna fra fremmede organismer langt mindre.

Wally Eberhart/Getty Images

Knolde med bakterier skaffer planten gødning.

©

Planter udvinder gødning af luften

Ofte er en lille rettelse, der fx tænder eller slukker et gen i det eksisterende dna, tilstrækkelig til at give en plante en bestemt egenskab, og den samme proces sker af sig selv i naturen hele tiden.

Mange forskere har derfor valgt at tale om genredigering i stedet for genmodificering, når det gælder den nyeste generation af GMO-produkter.

USA slækker på GMO-lovgivning

Ud over bvadr-faktoren har GMO-teknologien også kæmpet med det problem, at almindelige mennesker indtil nu ikke har haft nogen synlige fordele af den.

Med GMO har ernæringseksperter fået et effektivt værktøj, der gør det muligt fx at forstærke planters produktion af vitaminer og sporstoffer.

Men det er på vej til at ændre sig. Den nye æblesort “Arctic”, der kom på markedet i USA i november 2017, har fx fået undertrykt et enkelt gen med den konsekvens, at det ikke bliver brunt, når det skæres i skiver.

Andre nye afgrøder minimerer behovet for gødning til gavn for vandmiljøet eller er modstands­dygtige over for skimmelangreb, der er en stor trussel mod høsten i den fattige verden.

Gyldne ris

Gyldne ris (tv.) har fået tilført gener fra påskeliljer, der får planten til at danne betakarotin.

© Erik de Castro/Reuters/Ritzau Scanpix

Gyldne ris skal helbrede udbredt mangelsygdom

Hidtil har blot fire-fem store firmaer haft økonomi til at kaste sig ud i GMO-projekter, men med det nye genværktøj er det blevet lettere, hurtigere og billigere at ændre i
fødevarers gener, og det betyder, at flere udviklere kan være med til at skabe nye organismer.

Forskerne taler om, at en GMO-revolution er på vej – men forløbet af den afhænger i høj grad af lovgiverne.

USA har som det første land i verden besluttet, at simple genredigeringer udført med CRISPR-Cas9-teknologien ikke skal behandles efter de særlige GMO-regler, når der er tale om planter.

De fattige lande satser på GMO

De første genmodificerede planter blev dyrket i USA for 25 år siden, men siden 2012 har udviklingslandenes arealer med GMO-afgrøder overgået industrilandenes. Tallene angiver millioner hektar.

Oliver Larsen

GMO-afgrøder kræver mindre plads

Genmodificerede afgrøder giver et højere udbytte, og det betyder, at mindre natur skal inddrages til marker i forhold til traditionelt eller økologisk landbrug. Så stort et areal skal der til for at få samme udbytte.

Oliver Larsen

Tiltroen til GMO er stigende

I en stor britisk undersøgelse fra 2018 er flertallet af de adspurgte positive over for genmodificering. En stor del af svarpersonerne vurderer, at teknologien er central for løsningen af globale problemer med både sygdom og sult.

Genmodificering kan …

... helbrede eller udrydde sygdomme: 80 %

… hjælpe med at brødføde verden: 69 %

... skabe sundere afgrøder og husdyr: 47 %

Oliver Larsen

Dermed betragtes den nye genredigeringsteknik på linje med traditionel forædling og ikke som en form for genmodificering.

GMO sammenlignes med DDT-gift

I sommeren 2018 kom EU-domstolen til den modsatte konklusion af de amerikanske myndigheder. I Europa betragtes organismer skabt ved hjælp af CRISPR-Cas9-teknikken derfor på linje med GMO-produkter af den gamle type og er underlagt den samme omfattende godkendelsesprocedure.

Cøliaki

Én procent af befolkningen lider af glutenintolerans, der blandt andet kan give kløende udslæt på huden.

© Alamy/ImageSelect & ADAM HART-DAVIS/Science Photo Library

Glutenallergikere kan spise ny type hvede

Beslutningen er baseret på det såkaldte forsigtighedsprincip: Selvom der ikke er dokumenteret negative konsekvenser af GMO, kan det fx ikke udelukkes, at nye gener spredes i naturen, og EU vurderer, at risikoen ikke er tilstrækkeligt belyst.

GMO-skeptikere peger på, at forsigtighedsprincippet netop blev opfundet på grund af teknologier, der blev opfattet som ufarlige, men viste sig ikke at være det, fx den før så populære insektgift DDT, som vi i dag ved bliver ophobet i fødekæden, eller CFC-gasserne, der blandt andet blev brugt som kølemidler, men viste sig at nedbryde ozonlaget over Antarktis.

Det nye GMO-æble “Arctic” kan skæres i skiver, uden at frugtkødet bliver brunt. Æblet kom på markedet i USA i 2017.

© Okanagan Specialty Fruits Inc.

Med beslutningen om at fastholde godkendelsesproceduren, uanset hvilken genetisk metode nye organismer skabes med, gik EU imod anbefalingen fra europæiske forskere i den uafhængige videnskabelige rådgivningskomité EASAC.

GMO-revolutionens fordele – og mulige risici – bevæger sig dermed i førs­te omgang uden om Europa.

Risiko

Vi er bange for kemisk industri, men ikke for biler, selv om der er en risiko ved begge teknologier.

© Shutterstock

Vi blander nytte og risiko sammen