"Hvis du taber madvarer på gulvet, kan de alligevel godt spises, så længe du samler dem op, inden fem sekunder er passeret". Sådan lyder en velkendt “regel” i folkemunde.
Ifølge videnskaben kan vi ikke entydigt konkludere, om reglen holder eller ej. Det skyldes, at forskellige madvarer i forskellig grad hiver skadelige bakterier til sig på gulvet.
Bakterier klæber i højere grad til fedtede, klistrede og våde madvarer som spegepølse, smør og vingummi end til tørre produkter som eksempelvis kiks og nødder.
Adskillige forskere rundtom i verden har i tidens løb undersøgt, hvorvidt femsekundersreglen holder. Én ting er de enige om: Bakterier overføres omgående ved kontakt, men det er faktisk rigtigt, at jo hurtigere maden samles op, jo færre bakterier er der på den.
Femsekundersreglen afhænger af væskeindholdet
Om du kan spise mad, du har tabt på gulvet, afhænger af, hvor våd maden er.
Tørvarer er sikrest
Tørre madvarer som chips, kiks og tørt brød optager færrest bakterier fra gulvet og er dermed det sikreste valg, hvis du absolut vil spise noget, du har tabt på gulvet.
Våd mad er farlig
Madvarer som ost, smør og kød, som har et højt væskeindhold, går lettere i forbindelse med eventuelle skadelige bakterier, som findes på den gulvoverflade, de bliver tabt på.
Frugtskræl beskytter
Hvis skrællen stadig er på, og faldet ikke har slået hul på frugten, kan de fleste frugter trygt spises, hvis de bliver skyllet først.
Om man kan spise maden eller ej, afhænger ifølge forskerne i højere grad af, hvor beskidt gulvet er, end af hvor længe maden har ligget på jorden.
Hvis du taber mad på et nyvasket køkkengulv, bør du uden risiko kunne spise den bagefter. Taber du derimod fx et stykke pizza på fortovet eller på et restaurantgulv, er risikoen markant højere for at indtage sygdomsfremkaldende bakterier – uanset om maden er samlet op inden for fem sekunder.
Desuden viser undersøgelserne samstemmende, at det absolut ikke er ligegyldigt, hvilken overflade madvarerne bliver tabt på. På en glat overflade som for eksempel klinker, trægulve eller laminat er kontaktfladen mellem gulv og fødevarer større end på fx et tæppe, som derfor i gennemsnit overfører færre bakterier.
