Farvestoffer til mad fremstilles enten syntetisk eller af planter og dyr. Både kunstige og naturlige farvestoffer har i EU et E-nummer mellem 100 og 199.
De plantebaserede farvestoffer omfatter fx det magentafarvede, næsten smagsneutrale E-162, der bruges i bl.a. saucer og slik.
Det består af et pigment ved navn betanin, der findes i høje koncentrationer i rødbeder. Betanin trækkes ud ved at presse rødbeder og filtrere og pasteurisere væsken.
Skjoldlus giver farve til læbestift
Bag det røde farvestof E-120 gemmer der sig en skjoldlus, der lever på kaktusplanter i Mellem- og Sydamerika.
Farven kaldes også karmin og fremstilles ved at tørre, affedte og pulverisere hunlusenes rygskjold.
Det naturlige farvestof sætter kulør på bl.a. pølser og Campari, men også fx læbestift og rouge.
Syntetisk farve hæver holdbarheden
Stort set alle farver kan produceres naturligt, men ikke alle kan bruges i fødevarer.
At producere farverne syntetisk sænker både prisen og hæver holdbarheden.
Blandt de kunstige farvestoffer findes E-131 eller patentblåt, som er et farvestof oprindeligt baseret på tjære. I dag laves det ofte på råolie.
Det bruges til at farve fx bolsjer og læskedrikke blå. Visse lande tilsætter E-131 til fx feta, fordi den blå farve absorberer lysets orangegule farver og får osten til at fremstå optisk hvid frem for gullig.
Naturen leverer bred farvepalet
Drikkevarer som cola og en del whisky får deres karakteristiske brune farver af branket sukker, der fx er tilsat ammoniak og svovl.
Det naturlige farvestof bruges også i sojasauce og veksler fra lysebrunt til sort.
Det grønne farvestof klorofyl er lavet på et udtræk af grønne blade såsom spinat, men kan også fremstilles af fx algen spirulina.
I bladene står klorofyl for fotosyntesen, mens det i mad farver fx grøn pasta og absint.
