© Shutterstock

Hvad er verdens stærkeste chili?

Trinidad Moruga Scorpion er verdens stærkeste chili og dobbelt så stærk som nummer to på listen.

Indtil for nylig troede man, at verdens stærkeste chili var den indiske Bhut Jolokia. Men forskere ved New Mexico State University har nu fundet en ny fyrig chilisort, der overgår den: Trinidad Moruga Scorpion er målt til to mio. Scoville heat unit, hvilket gør den dobbelt så stærkt som den tidligere rekordholder.

SHU: Så stærk er din chili

Enheden blev introduceret i 1912 af Wilbur Scoville og definerede chilipeberens styrke ved at angive, hvor meget sukkervand den skulle fortyndes med, før testsmagerne ikke længere brændte munden.

I dag bliver mængden af capsaicin i chilierne bestemt ved væskekromatografi.