Hvordan bliver fløde til flødeskum?
Hvorfor bliver fløde stift, når man pisker det?

Det er det høje fedtindhold i piskefløde, der gør det muligt at piske den stiv. Når man pisker fløde, bliver der dannet skum med store, luftige bobler. Takket være fedtet kittes proteinerne i fløden sammen, så væggene mellem boblerne bliver stabile. På den måde bliver skummet mere og mere stift for til sidst at antage en cremet konsistens. Almindelig mælk skummer også, når man pisker den – faktisk bedre, jo mere mager mælken er. Men boblerne forsvinder hurtigt igen. Der kræves et fedtindhold på mindst 30 procent, før den kan piskes til skum. Piskefløde indeholder normalt 38 procent fedt.