Der går som regel forsvindende kort tid, fra en pose chips bliver åbnet, til den er tom igen. Hvorfor det forholder sig sådan, har forsøg med rotter givet et praj om.
I forsøget skulle rotter vælge mellem forskellige slags føde: kartoffelchips eller standardføde bestående af kornsorter, fedt og kulhydrater. Gnaverne foretrak uden tøven chipsene, hvilket ifølge forskerne primært skyldes chipsenes saltindhold.
Når salt lander på tungens smagsløg, skyder der signaler op til hjernens belønningscenter, som udløser signalstoffet dopamin.
Dopamin fremprovokerer en tilfredsstillende følelse, og så snart hjernen forbinder de knasende chips med tilfredsstillelse, vil den have mere. Det fører til en impulsiv og umættelig trang til flere chips, der er sammenlignelig med stofmisbrug.
Salt fører til større kalorieindtag
Derfor er det ikke overraskende, at saltet mad let fører til overspisning.
I et forsøg fik testpersoner serveret fire slags måltider, der næsten var ens, men varierede i salt- og fedtindhold. Uafhængigt af fedtindholdet spiste testpersonerne 11 pct. flere kalorier i de to måltider med et højt saltindhold.
Kombinationen af fedt og kulhydrater er i sig selv tilfredsstillende og vanedannende, men når der også kommer salt ind i billedet, bliver belønningen ekstra stor.
Derfor kræver det en særdeles stålsat selvkontrol at indstille chipsfråseriet.